Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet

Øvelser, forslag

 

36 dramatiske situationer, se langt nede på listen

_____________________

Nogle tanker undervejs om emner til nye opgaver.

At redigere egen tekst
Det er svært at redigere på egne tekster og især når de er friske, jeg ved ikke om jeg kunne finde på en opgave i det som folk ville synes var interessant. Men bare den gode gamle:

  • Skær 15% bort, er meget givtig og enkel.
  • Hold øje med adjektiverne.
  • Fortæl historien i syv ord og skræl alt væk der ikke støtter.
  • Skærpe teksten: fjern modalverber, forbehold som “næsten”, pas på “den”, “det”, gentagelse af information, overforbrug af in medias res og dækket indre tale.
  • Brug en af dine gamle tekster

Små øvelser
beskriv din hånd, skriv en blå tekst, 5 – minutters skrivning, en fiktiv persons første 1morgentanker osv. Par-skrivning: skriv en tekst med bare substantiver og verber, byt tekster, udvid partnerens tekst med adjektiver og adverbier. (Dorte Folkman)

Jy Hark

Jeg kunne godt tænke mig, hvis vi på et tidspunkt havde det modsatte fokus: Bred mere ud, gå dybere osv. Det er jo super gode øvelser vi har haft både her og på Saxo, men indimellem synes jeg det er frustrerende at skulle “fortælle det hele på det halve antal sider”

Jeg har en roman i skuffen, som jeg er igang med at skrive fortsættelse af.
Et redskab jeg har brug for i den forbindelse er mere noget med at sammenholde personkarakteristik med teksten. Og kommentarer der så giver input til hvor man kan vise den og den egenskab osv. Eller hvor der er mismatch mellem tekst og person-træk.

Øvelse i kommentering. Sammenhold personkarakteristik med en tekst. (Gerne tekst fra 5-ugers forløbet) Kommenter, så det giver input til, hvor man kan vise egenskaber fra personkarakteristik. Eller hvor der er mismatch mellem tekst og personkarakteristik./


 

Oversigt over øvelser i Saxo, nogle mere udførlige end andre

 

vendepunkt

in medias res

præmis

situation

tilbageblik

Indbruddet To synsvinkler, én historie. 426

Bryd med konventionen Som forfatter skal du helst overraske. 354

Lige efter Zoom ind. 310

Mininovelle

Skriv en historie, hvor du skal vælge et tema. 216

Brug af flashbacks.

De fire benspænd Skriv en tekst med benspænd/begrænsninger 364

Arbejdstitel: Hemmeligheden We know – but they don’t know. 302

Arbejdstitel: Oprydning Skriv uden adjektiver. Nul!

Show – don’t tell 284

Arbejdstitel: Hånden Detalje/helhed 267

Skriv ud fra en given præmis

Miljøbeskrivelse Miljøet i en historie er mere end en kulisse for personerne … 577

En rekvisit spiller en vigtig rolle Når rekvisitter spiller en vigtig rolle … 476

Kliché-øvelse Det er sprogligt mere interessant at skabe originale billeder end at bruge de slidte klichéer … 351

Skriv et vendepunkt Et vendepunkt i en historie er en begivenhed, som ændrer på forholdet mellem personerne eller stemningen mellem dem … 322

Gå fra fakta til fiktion Rigtig megen fiktion bygger på virkeligheden eller har afsæt i den 241

Dialog Skriv en dialog 1143

Byg op til slutning Skriv en lille historie, der ender på en bestemt slutning 828

Indre dilemma Skriv en tekst, hvor en person er i et dilemma 651

Spor og overraskelse Skriv en lille historie, der ender med en overraskelse 502

Research og skriv en fiktionstekst Lav research, du skal bruge til din fiktionstekst

Kom i gang Skriv en lille historie inspireret af følgende emneord: Skov, gul, nøgle, råbende, negl, stank, hjertebanken, kuffert. 1621

Sanser Skriv en varm tekst. Uden at bruge ordet varm eller synonymer. 1211

Starter Skriv en spændende start med titlen BLAFFEREN. 977

Fortælle-teltet:

En historie har 4 grundelementer. Vi kalder dem for de 4 teltpløkke.

Person: Hvem handler historien om?

Situation: Hvad foregår der?

Miljø: Hvor foregår det?

Følelse: Hvorfor er det vigtigt?

Disse fire elementer bliver som regel præsenteret tidligt i en historie. Nogle forfattere lægger mere vægt på det ene frem for det andet, men hvis en af pløkkene mangler, kan det være svært for læseren at følge med. Det er lige som et telt – hvis den ene pløk mangler, begynder teltet at blafre. Hvis du har problemer med din historie, er det en god idé at tjekke, om du har alle grundelementerne på plads. Mangler f.eks. følelsen?

Opgave: Skriv starten på en historie med titlen: UVENTET BESØG. Brug alle 4 teltpløkke, men læg særlig vægt på én af dem.

Fortællesynsvinkler Skriv en lille tekst med arbejdstitlen: BUSSEN. 659

Konflikt:

Vælg en af de tre grundkonflikter og skriv et dramatisk højdepunkt. 602

Der findes tre grundkonflikter:

1. En person vil noget, der umiddelbart virker umuligt. F.eks. droppe sit faste job og blive forfatter.

2. To mennesker, der vil det samme. F.eks. forelsket i den samme.

3. En person vil noget, som en anden prøver at forhindre. F.eks. En kvinde, der søger et job, men hendes mand modarbejder i det skjulte

Personkarakteristik

Find en hovedperson og skriv starten på en historie 510

For at en historie skal leve må den befolkes af troværdige og spændende personer. Det er vigtigt, at du som forfatter kender dine personer. At du ved meget mere end læseren.

Opgave:

1. Find en hovedperson og skriv starten på en historie. Titel: UNDERVEJS.

Skrivetid: Ca. 5 minutter.

2. Lav nu en liste over din persons egenskaber, gode som dårlige.

Hvad er personens største frygt, største ønske? Skriv alt hvad du kan ned om personen.

Skrivetid: Ca. 5 minutter.

3. Læs det igennem og genskriv så starten af din historie.

Skrivetid: ca. 5 minutter.

Fortælletempo

Skriv en situation. Anvend langsomt fortælletempo. Arbejdstitel: Bruddet 485

Ikke alt er lige vigtigt i en historie. Fortælletempoet er hurtigt ved beretning, altså når man refererer, og langsomt når man skriver i situation. Hvis du f.eks. vil fortælle din livshistorie må du vælge. Måske refererer du de første 7 år på 3 linier, og så går du i dybden med den gang, du klatrede op i et træ efter en kat og faldt ned og brækkede begge ben. Den situation fylder måske flere sider. Fordelen her er, at du kan nå at få sanser, detaljer, replikker m.m. med. For de fleste er langsomt fortælletempo det sværeste.

Skriv én og kun én situation, hvor du anvender langsomt fortælletempo.

Titel: BRUDDET.

Show it, don’t tell it Skriv om følelse, uden at bruge selve ordet 495

Plot

Skriv et plot

Plottet er historiens skelet – forfatterens hemmelige plan. Uden et plot kommer din historie nemt til at miste retning og stritte. Nogle forfattere bruger plot mere bevidst end andre. Har du problemer med din historie, kan det være fordi plottet ikke er i orden. Du kan bruge følgende plotmodel til hjælp:

1) Hovedpersonen har et projekt.

2) En forhindring.

3) Forsøg på at overvinde forhindringen.

4) Krise

5) Foreløbig fiasko

6) Afslutning. Konflikten løses – ikke nødvendigvis happy end og gerne anderledes end forventet.

Nu skal du selv prøve at lave et plot. Skriv et par linier ud fra hvert punkt. Du skal altså IKKE skrive selve historien nu, men ‘bare’ få styr på den. Altså vælger du en hovedperson, der vil noget, har et projekt. Du finder også på en forhindring osv.

Det er vigtigt, at projektet betyder noget for personen. Plottet er ikke det samme som en afviklingsmodel, du kan f.eks. godt starte din historie midt i krisen.


Portræt

Giv et portræt af en person, så man fornemmer at forfatteren er engageret i personen. Altså med begejstring, vrede, fascination el.lgn., og indeholdende udseende, gestus, adfærd over for andre, noget karakteristisk. Du kunne fx tage en figur fra en af dine saxotekster, en bekendt eller en idealskikkelse. 

Måske max. 600 ord, men det kan være nødvendigt at brede sig lidt.

—————
Baggrund. Jeg læste nogle af Henry Millers beskrivelser af nogle af hans bekendte og blev grebet af dem, de personer stod så levende for mig at jeg ønskede at de foretog sig noget mere. Man har egentlig altid brug for små portrætter i sine historier til at gøre personerne levende, og det er som regel personer der bærer historierne.


Finn Wilkens: Brevet fra den ensomme

Forslag til fremtidig opgave:
– Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en kortnovelle.
Eller:
– Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en tekst på max. 600 ord, der har datterens synsvinkel.
Eller:
– Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en tekst på max. 600 ord, der har ægtefællens synsvinkel.
Eller:
– Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en tekst på max. 600 ord, der omhandler en episode fra kvindes barndom.

Hold op. Der kan jo skrives bøger ud fra brevet her.

Brevet

Mille: BESKRIV EN GENSTAND ….

vælg en ting, som du med så mange ord som du kan få med, uden at teksten bliver svulstig beskriver – jeg har tænkt mig at når jeg pakker juletingene ud, vil der være en, som får mig i skrivemode

 

OPGAVE / jesper o

Beskriv en genstand, (a) objektivt, (b) subjektivt og (c) følelsesmæssigt. Se dig omkring og brug et eller andet. Fx en lysestage.

A
Lysestagen er 15 cm på hver led, formet som en terning. Den er matsort og består kun af alle terningens kanter, 12 små metalstaver à en halv cm. resten er luft. Den står på en ligeledes sort metalplade der skal opfange stearindryp. De øverste fire metalstave bærer lyseholderene, én hver på midten, altså fire lyseholdere, som består af matsort rør, ca. syv sm høje og to cm brede. I dem sætter man lysene. Når de er tændte kaster de skygger af det stativ de står på op op væggen og ned på bordet. Den er ikke tung og altså let at flytte, men man skal passe på hvis lysene er tændt, så gælder det om at gå langsomt hvis man vil undgå at få stearin ned ad sig.

B
Det første der fangede mit blik da jeg kom ind i stuen var lysestagen. Den var kun oplyst af de fire lys i stage, hver sin holder, resten var mørke. Flammerne flakkede, skyggerne dansede og jeg kunne lugte at de lige var blevet tændt. Rundt om lurede ukendte væsener, jeg måtte tage stagen i hånden og sætte den på bordet, det var ikke trygt at komme bort fra den. Der dryppede stearin på min håndryg som spøgelsestårer. Egentlig bestod den mest af luft, en terning der var brændt bort indtil kun kanterne var tilbage, og øverst sad lysene i deres små stager, nederst en plade de kunne dryppe på. Den var sort som mørket omkring den. Noget mærkeligt var hvad der var indeni, nemlig ingenting, kun luft. Kun en kugle eller terning af rum, lysestagen var lavet af tynde metalstave, men de var helt sorte, de optog alt lys og gav intet igen. Fast mørke. Rummet indeni kunne indeholde hvad som helst, en lille figur, en tabt tand, et par nøgler, en pakke kondomer, et kontokort – men i øjeblikket var det kun svangert, uden indhold.

C
Han greb lysestagen. Den var iskold. ”Du skal ikke være bange,” sagde moren fra sin seng, ”sæt den bare ned. Jeg vil se dit ansigt.”

Han placerede stagen på det lille bord ved siden af hende. Hendes rynker forekom ham unaturligt dybe og sorte; hver gang hun talte var det som en storm føg hen over ansigtet, rynkerne var floder af smerte, de fyldtes af angst og tømtes igen, men aldrig helt. Flammerne voksede og blev derpå næsten udslukte i et mønster han ikke kunne udgrunde.

Men i midten af stagen oplevede han et mørke som han aldrig havde kendt før. Totalt, opslugende – dødens mørke. Lysestagen var bare et lystomt rum omgivet af en ternings sorte kanter af smalle metalstave. De bar fire uheldsvangre lys, et for hvert verdenshjørne, men intet lys for op eller ned. Intet lys for livet og intet der kunne vise vejen igennem døden.

”Det er sidste gang jeg ser dig. Hold fast i mig,” hendes stemme blev svagere, og han greb om den hånd hun rakte ham.

”Jeg er her altid,” sagde han, ”luk øjnene og mærk mig. Du har ikke brug for lyset når vi føler hinandens hænder. Jeg er kød af dig og du af mig, evigt.”

Hun lukkede øjnene og åbnede dem aldrig igen.


Fra genstand til handling

TEMA: Den fysiske verden
ARBEJDSTITEL: Verden bliver til
BESKRIVELSE: Glem ikke omverdenen i historierne. De fysiske omgivelser er vigtige, både for at læsen kan danne sine indre billeder og som inspiration til forfatter. Skriv en historie efter følgende skabelon, trin for trin, start med 1 og slut med 4 – lad derefter historien udvikle sig.

1: En genstand eller et sanseindtryk, ikke handling, ikke personer.  Beskriv kort.
2: Et sted hvor genstanden befinder sig, beskriv kort.
3: En eller flere personer der handler, beskriv dem.
4: Føj enkelte detaljer til stedet, og til handlingen.


Show dont tell
En side med mange forskellige øvelser hvis man kigger rundt

http://thewritepractice.com/show-dont-tell/

Idé til næste runde af DnS (DgS?): Skriv en tekst på 100 ord i overvejende tell. Skriv den samme historie med så meget show som muligt. / Finn Wilkens

På dybt vand
Måske lærer man mest ved at få en opgave der hiver én ud hvor man føler sig fortabt eller pinligt berørt eller det er i hvert fald et emne som er umuligt..

Formuler selv en opgave hvor du ikke kan bunde. Skriv opgaven ned, forklar meningen med den – og skriv så opgaven. Læg det hele ud på sædvanlig vis.

Kommenterings/redigeringsøvelser.
Måske den type øvelse skulle være i små grupper (højst 4)
Kunne f.eks. være:
Upload tekst efter eget valg, “fra arkiv eller skriv” er underordnet.
Kommentatorer peger så på, hvad der allerede ligger af kompetencer i teksten: vendepunkt, plot, media res, dialog, sansning, osv

Kunne evt. være:
Se på en af skriveskolens tekster med tilhørende kommentarer.
Gennemgå kommentarer og se på, hvor der er belæg i historien for de tolkninger der er.

Kunne evt være:
“Smag på bolcher”
Gå sammen som par og rediger hinandens tekst.
Byt så tilbage og skriv historien igen.
Altså: “Sut på bolchet og beslut om du vil spytte eller synke”  /  Jyhark

 


Opgave: energi i dialogen

Opgave: to personer af hvert sit temperament mødes. De har et fælles projekt. Fx en far-søn samtale, mødes på café, på cykeltur, sælger og kunde, vaske op sammen. Hvem får magten? Eventuelt kan personerne mødes et sted der kan repræsentere et tredje temerament.

Et middel til at sætte energi i situationen kan være mødet mellem to temperamenter, der behøver ikke være kamp, eller store emner på spil, bare to temperamenter.

De fire temperamenter

(http://www.hedegaard.nu/?page_id=192) Har en mere indgående beskrivelse af temperamenterne.

Fra bogen “Kend dit temperament” af Tim LaHaye. 

Sangvinikeren – den nydende (blod – element luft)

Aktuel
Hjælpsom

Elskværdig
Omgængelig
Inspirerende
Livsdygtig
Optimist
Overfladisk
Upålidelig
Stemningsfuld
Fornøjelsessyg

Melankolikeren – den lidende (sort galde – element jord)

Rigt følelsesliv
Grundig

Selvbegrænset
Trofast
Pålidelig
Selvransagende
Ømskindet
Uforsonlig
Uomgængelig
Pessimist
Hovmodig
Passiv
Upraktisk
Ubeslutsom

Kolerikeren – den handlende (gul galde – element ild)

Vilje
Målbevidst
Beslutsom
Praktisk
Skarpsindig
Modig
Gå på mod
Hård

Voldsom
Selvsikker
Dominerende
Jesuitisk
Hævngerrig
Uselskabelig

Flegmatikeren – den hvilende (slim, lymfe – element vand)

Godmodig
Rolig

Pålidelig
Praktisk forstand
Observerende
Irriterende
Magelig
Egoist

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Den sprudlende sangviniker

Den sprudlende sangviniker er det varme, ukuelige, livlige og “nydende” temperament. Han er af natur modtagelig, især over for ydre indtryk, der også hurtigt afføder en reaktion fra hans side. Han træffer forholdsvis sine beslutninger på basis af følelser frem for tankemæssige overvejelser.

Sangvinikeren er i sædvanlig grad i stand til at have det rart, og han påvirker sine omgivelser med sit hjertelige væsen. Når han kommer ind i et værelse med mennesker, vil han sædvanligvis sætte stemningen i vejret hos alle ved sin sprudlende talestrøm. Han er den fødte historiefortæller, fordi hans varme, følelsesladede natur altid får ham til at genopleve historiens begivenheder, mens han fortæller.

Sangvinikeren mangler aldrig venner. Dr. Hallesby siger: “Hans naive, spontane og gemytlige natur åbner døre og hjerter for ham.” Han kan uden at forstille sig leve ind i glæderne og sorgerne hos det menneske, han møder, og han har en evne til at få den anden person til at føle sig betydningsfuld, som om han var en helt speciel god ven, hvilket han da også er – ligesom det næste menneske, han møder og som derfor får den samme opmærksomhed.

Han nyder at være sammen med mennesker, bryder sig ikke om ensomhed, men har det bedst, når han er omgivet af venner, hvor han udgør selskabslivets livsnerve. Han har et uudtømmeligt repertoire af interessante historier, som han fortæller meget levende, hvilket gør ham til både børns og voksnes yndling, hvilket sædvanligvis skaffer ham adgang til de bedste fester og selskabelige sammenkomster.

Han er aldrig i bekneb for ord. Han taler ofte, før han tænker, men hans åbne oprigtighed har en afvæbnende effekt på mange af hans tilhørere og sætter dem i samme stemning som ham selv. Han bliver ofte misundt af de mere frygtsomme typer pga. hans ukonventionelle, tilsyneladende spændende og udadvendte livsform.

Hans støjende, buldrende, venlige måde at være på får ham til at virke mere selvsikker, end han i virkeligheden er. Men hans energi og elskværdige sind gør, at han klarer sig igennem besværlighederne. Folk har en tendens til at undskylde hans svage sider ved at sige: “Sådan er han bare!”

Verden er rigere pga. disse muntre sangvinikere. De er gode sælgere, sygeplejersker, lærere, er gode til at underholde, er gode skuespillere, talere og til tider gode ledere.

 

Den geniale melankoliker

Den geniale melankoliker bliver ofte omtalt som “det sorte eller mørke temperament”. Han er imidlertid det rigeste af alle temperamenter, da han er den undersøgende, selvopofrende, begavede og perfektionistiske type med den meget fintfølende natur. Ingen har større fornøjelse af den fine kunst end melankolikeren.

Af natur er han tilbøjelig ti l at være indadvendt, men da hans følelser dominerer ham, hensættes han til mange forskellige sindsstemninger. Nogle gange vil hans sindsstemning løfte ham op i ekstatiske højder, som får ham til at handle mere udadvendt. Han vil imidlertid på andre tidspunkter være tungsindig og deprimeret; i disse perioder er han entydigt tilbagetrukket og kan være temmelig fjendtlig.

Melankolikeren er en meget trofast ven, men ulig sangvinikeren har han ikke let ved at finde venner. Han presser ikke på for at møde mennesker, men lader snarere mennesker komme til ham. Måske er melankolikerens temperament det mest pålidelige af alle temperamenter, for hans tendens til perfektionisme tillader ham ikke at knibe sig uden om eller svigte andre, når de stoler på ham. Hans naturlige tilbageholdenhed er ikke et tegn på, at han ikke bryder sig om mennesker. Som alle andre holder han ikke alene af mennesker, men har en stærk længsel efter at blive elsket af dem. Skuffende oplevelser gør ham utilbøjelig til at tage folk for deres pålydende, hvorfor han ofte er mistænksom, hvis andre opsøger ham eller ofrer ham megen opmærksomhed.

Hans udsædvanlige analytiske evner gør ham i stand til helt præcist at finde frem til eventuelle hindringer og farer ved et hvilket som helst forehavende, han er med i. Dette står i skarp kontrast til kolerikeren, som sjældent foregriber problemer eller vanskeligheder, men har tillid til, at han er i stand til at klare alle mulige problemer. Dette karakteristikum gør ofte melankolikeren tøvende over for at gå i gang med nye projekter, eller det sætter ham i et modsætningsforhold til dem, der ønsker det. Han kan i perioder med følelsesmæssig opstemthed, og når han er inspireret til det, frembringe kunstværker af stor genialitet. Færdiggørelsen af et sådant værk efterfølges ofte af perioder med dyb depression.

Melankolikeren finder ofte livets dybeste mening gennem personligt offer. Det synes, som om han har et ønske om at komme til at lide, og han vil ofte vælge en vanskelig livsgerning, der involverer et stort personligt offer. Når han først har valgt, er han tilbøjelig til at være meget helhjertet og udholdende i sit foretagende, og man kan næsten være sikker på, at han vil udrette meget godt.

Intet temperament har som det melankolske så mange naturlige muligheder. Mange af verdens største genier, kunstnere, musikere, opfindere, filosoffer, lærere og teoretikere var melankolikere. Det er interessant at bemærke, at mange fremtrædende skikkelser i Bibelen enten var udprægede melankolikere eller havde stærke melankolske tendenser, som f.eks. Moses, Elias, Salomon, apostlen Johannes og mange andre.

 

Den klippefaste koleriker

Den klippefaste koleriker er det iltre, hurtige, aktive, praktiske og viljestærke temperament. Han er ofte selvtilstrækkelig og meget uafhængig. Han har tendens til at være bestemmende og påståelig og har let ved at træffe beslutninger både for sig selv og for andre.

Kolerikeren trives med aktivitet. Faktisk er livet for ham lig med aktivitet. Han har ikke behov for at stimuleres af sine omgivelser, men er snarere den, der stimulerer sine omgivelser ved hans uendelige strøm af idèer, planer og ambitioner. Han virker ikke på må og få, for han har et praktisk, skarpt syn, der er i stand til at træffe solide, hurtige beslutninger eller planlægge værdifulde, langsigtede projekter. Han vakler ikke under presset fra, hvad andre tænker. Han indtager et fast standpunkt til tingene, og man møder ham ofte som en ivrig forkæmper mod social uretfærdighed eller usunde forhold.

Han skræmmes ikke af modstandere; tværtimod virker de opmuntrende på ham. Han har en stædig beslutsomhed og tingene lykkes ofte for ham, hvor det mislykkes for andre. Ikke fordi hans planer er bedre end deres, men fordi han stadig “skubber på”, der hvor andre er blevet modløse og har givet op. Hvis der er noget om det mundheld, der siger, at “leder er noget, man fødes til at være, ikke uddannes til at blive”, så er han den fødte leder. Den følelsesmæssige side er den mindst udviklede side af kolerikerens temperament. Han har ikke let ved at sympatisere med andre, og det er heller ikke naturligt for ham at vise eller udtrykke medlidenhed. Ofte synes han, at det er pinligt eller frastødende, når andre græder. Han har kun lidt til overs for den højere kunst; det, der fortrinsvis interesserer ham her i livet, er det, der har nytteværdi.

Han er den, der hurtigt øjner en chance og som lige så hurtigt kan afgøre, hvordan den bedst kan udnyttes. Han har et fint organisationstalent, selv om detaljer som regel keder ham. Han egner sig ikke til analyse, men snarere til hurtig, næsten intuitiv vurdering; derfor tenderer han mod at se på målet for sin plan, uden at se de mulige faldgruber og hindringer på vejen. Når han først er begyndt at arbejde mod målet, kan han meget vel tromle andre ned, som står ham i vejen. Han er tilbøjelig til at dominere og ville bestemme over andre, og han tøver ikke med at bruge andre mennesker for at nå sit mål. Han regnes ofte for en opportunist.

Kolerikerens selvtilstrækkelige holdning og stærke vilje gør det vanskeligt at vinde ham for Kristus, efter at han er blevet voksen. Og det er netop den holdning, der, selv når han er blevet kristen, gør det vanskeligt for ham virkeligt at tro på Kristus i dagligdagen. Det sværeste for en kristen koleriker er sandsynligvis at indse, hvad Kristus mente, da han sagde : “Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Der er ingen grænser for, hvad han kan gøre, når han lærer “at vandre i Ånden” og “at blive i Kristus”.

Mange af verdens største generaler og ledere har været kolerikere. Han er en god leder, en mand med mange idèer, en, der får noget fra hånden, diktator eller kriminel, afhængig af hans moralske standard.

Som sangvinikeren er kolerikeren normalt udadvendt, selv om det er knap så udpræget.

Den tørre flegmatiker

Den tørre flegmatiker har sit navn fra det, Hippokrates troede var den legemsvæske, der bevirkede det “rolige, kølige, langsomme, omgængelige og velafbalancerede temperament”. For ham er livet uden de store spændinger, en ubekymret og behagelig oplevelse, som han mindst muligt involverer sig i.

Flegmatikeren er så rolig og omgængelig, at det virker som om han aldrig kan bringes ud af fatning. Der skal meget til, før han når “kogepunktet”, og det er sjældent, at han eksploderer i vrede eller bryder ud i latter, men har kontrol over sine følelser. Han er det temperament, som er den samme hver gang du møder ham. Under flegmatikerens kølige, tilbageholdende, næsten skræmte personlighed gemmer sig en fremragende sammensætning af gode evner. Hans følelser er meget stærkere, end de ser ud til på overfladen, og hans evne til at sætte pris på den højere kunst og nyde de gode ting i livet, er veludviklet.

Flegmatikeren mangler ikke venner, fordi han holder af mennesker og har naturligt en sans for tør humor. Han er den type, der kan holde et helt selskab i ånde uden selv at fortrække en mine. Han har en enestående evne til at se noget humoristisk i andre og i de ting, de gør. Han har en god hukommelse og er ofte god til at efterligne andre. En af hans helt store fornøjelser er at drille eller lave grin med mennesker med et andet temperament. Han bliver irriteret over sangvinikerens formålsløse og rastløse begejstring og konfronterer ham med hans ørkesløse aktivitet. Melankolikerens tungsind vækker hans afsky og kommer let til at latterliggøre ham. Endvidere er det en fornøjelse for ham at hælde koldt vand på kolerikerens sprudlende planer og ambitioner.

Karakteristisk er, at han forholder sig passiv og prøver på ikke at blive for involveret i andres anliggender. Kun med stor tøven motiveres han til nogen som helst aktivitet, som ligger ud over hans daglige rutine. Dette betyder ikke, at han ikke sætter pris på behov for handling og andres problemer. Han og kolerikeren kan se den samme sociale uretfærdighed, men deres måde at reagere på vil være helt forskellig. Kolerikerens korstogsånd vil få ham til at sige: “Lad os organisere èn komitè og starte en kampagne, som kan gøre noget ved det!”.

Flegmatikeren vil snarere svare ved at sige: “Disse forhold er forfærdelige! Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det?”. Flegmatikeren er oftest en varm og sympatisk personlighed, men afdækker sjældent sine sande følelser. Når han først mobiliseres til handling, viser han sig imidlertid at være yderst begavet og effektiv. Han vil ikke tage ledelsen på eget initiativ, men når den bliver ham betroet, viser han sig at være en dygtig leder. Han har en forsonende effekt på andre og er en naturlig fredsstifter.

Verden har nydt godt at den effektive flegmatikers milde natur. Han er en god diplomat, bogholder, lærer, leder, videnskabsmand eller andet arbejde, som kræver, at man er nøjeregnende.


 

Finde inspiration

1. Try a mashup

The children’s novel The Girl Who Could Fly by Victoria Forester has been described by Stephenie Meyer as “the oddest/sweetest mix of Little House on the Prairiemeets X-Men.” And it’s the truth! By taking two fictional worlds and putting them together, this whole new wonderful story was born.

You can do the same thing. Pick two of your favorite books, movies, or TV shows and see what happens when worlds collide. They can be similar in style, total opposites, or somewhere in between. See where your imagination takes you.

2. Write “something with a twist”

What would happen if Cinderella were a science-fiction story? Marissa Meyer’sCinder is proof that taking a well-known story and putting some kind of creative spin on it can produce amazing results.

There are endless possibilities if you try this trick yourself. How would your modern day Sherlock Holmes story read? What would happen if Goldilocks were a gothic story? Once you start brainstorming, it’ll be hard to stop!

3. Ask yourself “what if?”

This is the best question you can ask yourself as a writer. “What if” sparks your imagination and makes your fingers fly across the keyboard. I bet Jessica Khoury asked herself the same question before writing The Forbidden Wish. “What if the genie had fallen in love with Aladdin?” You can do this with any well-known story. Let yourself daydream!

 


 

lAD HOVEDPERSONEN GØRE NOGET UVENTET

 


At skrive med en maske på

Der var bare ikke noget af det jeg læste, jeg synes var brugbart, men så faldt jeg over en bog af Bo Skjoldborg om flowskrivning, og da den kan lånes som lydbog satte jeg den på til opvasken. Jeg har endnu ikke hørt det hele, men har været meget optaget af starten, hvor han taler om at skrive i rolle. Hans tanke er netop at man går ‘i rolle’ og sætter sig til computeren, ikke som sig selv, men som dén forfatter, man gerne ville kunne skrive som. Det skulle ifølge ham frigive helt nye kreative tanker, et nyt sprog og flow-processer, og det var første råd jeg faldt over, som jeg synes gav mening.  

______________________________________________

36 dramatiske situationer

tag to situatoner og skriv en historie. Tag flere til en novelle eller roman

  1. Bøn om befrielse
  2. Befrielse
  3. Brud og hævn
  4. Blodhævn
  5. Forfølgelse
  6. Hjemsøgelse
  7. Ofre for ulykke eller ugerning
  8. Røevolte
  9. Dristigt foredrag
  10. Røveri
  11. Gåde
  12. At nå sit mål
  13. Familiehad
  14. Rivalitet inden for familien
  15. Ægteskabsforbrydelser med mord
  16. Mental sygdom
  17. Skæbnesvanger ubetænksomhed
  18. Utilsigtede kærlighedsforbrydelser
  19. Mord på ukendt slægtning
  20. At ofre sig for et ideal
  21. At ofre sig for en nærtstående
  22. Alt ofres for en lidenskab
  23. Nødvendigheden af at ofre en elsket
  24. Rivalitet mellem en overlegen og en underlegen
  25. Ægteskabsforbrydelser
  26. Forbryderisk kærlighed
  27. Opdagelse af en elskets vanære
  28. Forhindringer af kærlighed
  29. At elske en fjende
  30. Ærekærhed
  31. Konflikt med Gud
  32. Uberettiget jalousi
  33. Fejl (fejlbedømmelse)
  34. Anger
  35. Genfindelse af en tabt
  36. Tab af en elsket

________________________

.

Reklamer

22 thoughts on “Øvelser, forslag

  1. Lidenskab. show dont tell kan blive lidt kedelig fordi der ingen fortællelidenskab er. Beskriv en sofa, en blyant, et stykke værktøj med lidenskab. Beskrivelsen skal indgå i en historie.

    Liked by 1 person

  2. Vi har haft opgave med en udvalgt af de syv dødssynder, som beskrivelse af en person.
    Jeg har også givet en øvelse med de fire elementer på samme måde, blot med to personer af forskelligt element, det er ret frugtbart at tænke sådan.

    Like

  3. Øvelsen med de fire temperamenter på saxo i “besætterperioden” var rigtig god, den blev afbrudt af DnS, men er værd at tage op igen. Det samme gælder PORTRÆT -øvelsen, som du også kreerede Jesper. Begge ideer synes jeg er værd at genoplive, når opgave 5 er ovre. God ide at samle ideerne her på din egen blog, så ved vi, hvor vi kan finde dem.

    Liked by 2 people

  4. Betragt to fotografier. Find den historie der forbinder dem.

    Liked by 1 person

  5. Start med at sætte uret når tiden er gået, stop. Skriv associativt, emotionelt.

    Kunne vi have korte opvarmningsøvelser på fem minutter? Beskriv et bord. En gade. Et hus. Hvorfor har manden overskæg? fortæl om rød. Hvad føler du nu? i maven? Hvordan smager en citron?

    Derefter fem minutters redigering. Find linjen i det du skrev, ret ind, tilføj det manglende.

    Like

  6. Jeg synes vi mangler kommenterings/redigeringsøvelser.
    Måske den type øvelse skulle være i små grupper (højst 4)
    Kunne f.eks. være:
    Upload tekst efter eget valg, “fra arkiv eller skriv” er underordnet.
    Kommentatorer peger så på, hvad der allerede ligger af kompetencer i teksten: vendepunkt, plot, media res, dialog, sansning, osv

    Kunne evt. være:
    Se på en af skriveskolens tekster med tilhørende kommentarer.
    Gennemgå kommentarer og se på, hvor der er belæg i historien for de tolkninger der er.

    Kunne evt være:
    “Smag på bolcher”
    Gå sammen som par og rediger hinandens tekst.
    Byt så tilbage og skriv historien igen.
    Atlså: “Sut på bolchet og beslut om du vil spytte eller synke”

    Liked by 1 person

    • Meget væsentligt emne. Kommentarer kan gå på flere niveauer. A teknisk, dvs. sprog, syntaks, forvirrede synsvinkler, manglende eller for mange informationer. B overordnet; hvordan virker teksten kedelig, interessant, opslugende – hvorfor. Forfatterens hensigt, er den opnået, hvad er den? Det betaler sig at gennemgå B først. A kan gøres ved at partneen gennemsrkiver med rettelser (hvis nødvendigt) og lader forfatteren se bagefter.

      Liked by 1 person

      • Det ser interessant ud Jesper
        Ville sådan et forslag som det her så høre hjemme i A? Eller er det ikke dækket ind under “ABC” som du skriver om?Upload tekst efter eget valg, “fra arkiv eller skriv” er underordnet.
        Kommentatorer peger så på, hvad der allerede ligger af kompetencer i teksten: vendepunkt, plot, media res, dialog, sansning, osv

        Like

  7. Hvis man ser på læring udfra en model som denne:
    Ubevidst inkompetence – Bevidst inkompetence – Bevidst kompetence – Ubevidst kompetence
    så ligger øvelser jo i de første to, måske tre.
    De øvelser jeg foreslår ift. kommentering/redigering er for også at kaste lys på den 4. Trække den ind i bevidstheden igen og se på hvordan man egentlig “bærer sig ad”.

    Like

  8. I morgen kommer opgave 5 og jeg vil lige gøre det forløb færdigt inden jeg er med her. Ved ikke helt, hvad I mener med øvelser omkring kommentarer, der er så mange forhold, der spiller ind f.eks. har jeg en anden tilgang til Livsglædes og Annis tekster end til andre, fordi vi sammen gennemgik klasserne på saxo uden lærerevaluering. Ella kender jeg privat der læser og skriver jeg også anderledes. Stopursopgaver er jeg heller ikke så glad for, det har jeg gjort rigtig meget på de to første højskole skrivekurser, jeg har deltaget i. Vil helst bruge tiden på at skrive lidt længere tekster, end jeg normalt gør.

    Like

  9. Dette er ikke en opgaveformulering, men et ønske om hjælp til måske at formulere en sådan:

    Jeg har i årenes løb fået feedback på, at jeg er god til at skrive dialog og handling. Men at der mangler åndehuller, som måske ville kunne skabes af lidt mere beskrivelse af omgivelser.

    Som f.eks.
    De satte sig i hængekøjen på verandaen og kiggede ud over landskabet… bølgende kornmarker… eller hvad ved jeg.
    Det er jeg ikke god til! Og jeg tænker: Det er jo tell.

    Jeg oplever, at vi gennem vores læring på Saxo har fået kritiske briller ift. tell. Det er ligesom om at show er fint og tell mindre fint.
    Men jeg kan godt lide som læser at få billeder foræret (bare antydet, jeg vil gerne selv male nuancerne)

    Så hvad er det for en opgave, jeg efterlyser? HJÆÆÆLP :-)

    Liked by 1 person

    • Hej Jyhark
      Tell er ikke hvad man skriver om men hvordan. glædesfyldte kornmarker, fuglesang der løfter hjertet mod himmelen, blomsterduft der forlener alting med et gyldent skær af lykke – alt sammen noget der ikke kan fanges på en film, eller hvor læseren får serveret oplevelsen af forfatteren men ikke så meget af oplevelsens årsag. Du er også ude efter dogmet om tell/show. BEGGE dele kan fungere, det kan man se i verdenslitteraturen. Dogmet tilhører amerikansk bestsellerfilosofi.

      Dine tekster om terapeuterne indeholder ikke nogen “åndehuller” og hvad skal jeg med dem. Man kunne sagtens beskrive lokalet, deltagernes påklædning, bygningens udseende, udsigten til de bølgende kornmarker og lyden af fuglesangen i haven – men jeg tror ikke at det ville støtte det tema du fortæller om. Stadig, der er ikke noget galt med de beskrivelser, måske kunne de støtte, måske ikke, men hvis de er klistret på, tror jeg at de for læseren vil opleves uvedkommende.

      Liked by 1 person

  10. Anni, det med at lave en opgave hvor man ikke kan bunde. Her har jeg så en opgave:

    Formuler selv en opgave hvor du ikke kan bunde. Skriv opgaven ned, forklar meningen med den – og skriv så opgaven. Læg det hele ud på sædvanlig vis.

    Liked by 1 person

  11. Finn Wilkens:
    Idé til næste runde af DnS (DgS?): Skriv en tekst på 100 ord i overvejende tell. Skriv den samme historie med så meget show som muligt.

    Like

  12. Finn Wilkens
    1 hr
    Forslag til fremtidig opgave:
    Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en kortnovelle.
    Eller:
    Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en tekst på max. 600 ord, der har datterens synsvinkel.
    Eller:
    Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en tekst på max. 600 ord, der har ægtefællens synsvinkel.
    Eller:
    Brevet fra denne kvinde skal være udgangspunktet for en tekst på max. 600 ord, der omhandler en episode fra kvindes barndom.

    Hold op. Der kan jo skrives bøger ud fra brevet her.

    Like

  13. Forslag: Skriv en tekst med jeg fortæller. En tekst med to eller tre personer. Skriv så teksten igen med en anden af personerne som jeg fortæller – og evt. en gang til med tredje person.

    Liked by 1 person

  14. OPGAVE: SKIFTENDE FORTÆLLERPOSITION
    Skriv en tekst efter eget valg med minimum to personer. Det skal være jeg-fortæller. Max 300 ord. Skriv så texten igen med den anden person som jeg- fortælleren.

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s