Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Grundtvigs Højskole: Skriv selv!

  • Mine noter fra to kurser på højskolen juli 2017,
    centreret om øvetekster.
  • 1: Hanne Kvist: “Plot”
    2: Trisse Gejl: “Tekst og sprog”

Hanne Kvist: Plot

Billedbøger har et format tolv opslag, fast struktur er nødvendig. Har skrevet ”To af alting”. Det er en vigtig del at vi lærer af hinanden, evt at møde en ulig læser. Vi bruger meget at læse op og lytte her på kurset.

ØVELSE, flowskrivning

Skriv ud fra et billede. En masse portrætter af historieske figurer. Fem min

Hun smiler til mig igennem to tusinde, nej tre tusinde år og fem hundrede år mere. Hendes mand var så mærkelig med det lange ansigt, strudsehalsen, de overstakte ben og den tykke mave. Han havde købt hende for nogle guldstatuer hos hendes far mener jeg, hun kom så langt fra, det fjerne bjergrige syrien eller hvad det hed dengang, navne ændrer sig som tiden går. Hun stirrer på mig med det højre øje, det andet er gået tabt i tidens løb, eller har hun aldrig haft det, spørger jeg mig selv. Hun har en cowboy i nakken, En anakronisme af en byld. Hans skyder er altid ladt, og det får betydning senere i historien når plottet er udviklet. Men tilbage til Nefernefru-aten Nefertitte. Jeg er ikke interesseret i hende men i manden. Den galning, templets behersker med de små fugle flagrende om sig når han kom i sin stridsvogn og han ønskede sig en søn. Men hun måtte vente, der var så meget med fuglene og bjergene og den nye by der skulle bygges. Men fuglene var sære de ændrede skikkelse fra ørne, til grib, til falk. Altid var de små og fløj ind i hans øre og hviskede om hvad der skete i riget og templerne.

Hun har fjernet sin hat og er potteklippet inden under, slet ikke brunhåret som jeg troede. Han havde kunnet vælge mellem alle mulige smukke kvinder til dronning. Det gik ikke at vælge en dreng som dronning, skønt landet havde haft en dronning der forklædte sig som mand og barberede sig hver morgen men skægget groede dårligt. Hun fik de små stubbe i morgenmaden, Hun havde ikke forståelse af barberingens kunst og nåede aldrig at blive færdig inden der var statsråd. Fremmede fyrster undrede sig over at hun havde sæbe i halvdelen af hovedet. Privat havde hun hornbriller på, et vedholdende karaktertræk og gik med jakker med store lommer, de var fulde af musefælder og fingernegle fra børnene fordi han var en kreativ monark som byttede rundt på mange love i riget. Hun savnede noget, det var den store hat eller krone, hun havde glemt den et sted da hun skulle morgenbade. Der var fisk mellem benene og slibrige krokodiller med hvide tænder, klar til at flænse hendes dronningeblod og kød. Der var ingen chance for hende hvis hun ikke havde haft et hemmeligt våben. Mandens fugle. Ørne slår ned på krokodillers øjne. Man tror det ikke, men krokodiller er bange for ørne.

Dramaturgi drejer sig om at kæde ting sammen (fordi…)

TEORI

Aristoteles siger der er tre akter, begyndelse midte og slutning. Den er rar at tænke i. Jeg har forskellige bøger om filmplot. (Your screenplay sucs – den bog er virkelig god). Jeg ville ikke begynde med at læse plotbøger. Start ikke med et plotskema og fyld ud bagefter.

Hjemme, ude, hjem igen – rimelig smart model.

Plotpunkter: som en cliffhanger.

Midtpunkt hvor det bedste/værst tænkelige hænder. Et vendepunkt.

Berettermodellen

Start (anslaget): hvad er det for en historie? HP og hans indre konflikt, hvad mangler han?

  1. Derefter præsentation af hp.
  2. Ingen vej tilbage til starten, ca i midten.
  3. Konflikten bliver værre
  4. Slutning skal gå hurtigt, ikke flere slutninger

Struktur er den motor der får det hele til at køre. Det er en stor hjælp.

Vil Inga kunne passe på ringen som hun låner? Fra børnebogen ”Ringen”.

I midten sker det værst tænkelige. Kig altid på midten af historien, her ligger et tab, et vendepunkt.

Vi skal have en hovedperson der handler, agerer, sig ud af en farlig situation.

Jeg vil altid etablere fortællerstemmen inden jeg begynder at finde strukturen.

ØVELSE

Konflikt. Skriv i noteform, ikke som literær tekst. 1 minut. Situationer.

Indkøbssituation.

Står ved rullebåndet. Ekspedient mener at jeg har gemt en vare i min rygsæk. Det har jeg ikke. Jeg bliver sur. Lad ham tilkalde politiet, tænker jeg, men forbarmer mig til sidst.

Situation med et dyr.

Dræbersnegle kommer ind i min have. De kommer fra naboen. Jeg beder hende gøre noget ved dem. Hun påstår at de er udklækket i min have og invaderer hendes have.

Konflikt med vejret (fx det regner på stranden)

Der er tørke i haven. Vandtønden er tom. Prøver at vande med slangen, men der kommer forbud. Blomsterne dør. Regndans.

Konflikt i et lukket rum (toilet, elevator, telt)

Dame kommer ind i elevator med hund. Den skider på gulvet. En person trykker på stopknappen og vil tilkalde Falck. Elevator vil ikke starte. Dame forsvarer hundes rettigheder.

Læs dine konflikter med naboen, vælg en af hendes og skriv den. Man lærer at bruge hvad der ligger omkring én. Der er meget stof udenom

Indkøbssituationen. (en person har glemt pengene, ønsker at få varerne deponeret men afvises)

er det Monty Pyton? Det skal læseren vide på forhånd.

Fru Jørgensen henter to flasker tilbudsvin i Netto på en næsten tom hylde. Hun putter dem i rollatoren og trisser hen til kassen hvor hun står som nummer tre. Det forekommer fru Jørgensen at alt tager lang tid, køen bliver længere bag hende. Endelig når hun frem og lægger flaskerne op på rullebåndet, en efter en.

– Det bliver 100 kr.

Fru Jørgensen stikker hånden i lommen, ingen pung. I den anden lomme, heller ingen. Hun tager brillerne frem og kigger i håndtasken. Køen vokser.

– Kan jeg ikke få stillet varerne til side? Jeg vender tilbage om ti minutter.

– Det må jeg desværre ikke.

– Jamen jeg skynder mig.

– Vi kan ikke have varerne flydende rundt, se hvor lidt plads jeg har. Stil varerne på plads og kom igen.

– Det er de sidste vine på tilbud af dem jeg kan lide. De bliver solgt hvis jeg stiller dem tilbage.

– Jeg kan ikke vente længere på Dem frue, der er efterhånden mange kunder som venter.

– Lille De. Tal ordentligt til mig. Jeg finder mig ikke i den tone.

– Vær venlig at forlade køen. Jeg har ringet på eleven og får stillet vinen på plads.

Fru Jørgensen vender sig om og spørger den bagvedstående kunde om ikke hun kan låne nogle penge. Personen vender det hvide ud af øjnene.

– Jeg vil tale med bestyreren, De er fræk, er De.

– Gerne. Bestyreren er mig. De må forlade butikken.

Fru Jørgensen rokker sig ikke, men roder igen i sin taske og haler den slidte pung frem. Og rækker ekspedienten de 100 kr. vinen koster.

– Det er for sent frue jeg har sendt bud efter en hjælper til at stille vinen tilbage.

– Jamen flaskerne står jo dér.

– Beklager frue.

Vinen bliver stillet tilbage og fru Jørgensen springer hen efter den, men kommer for sent en anden kunde har taget de to sidste tilbudsvine. Hun henvender sig til kunden:

– Det er min vin, De har taget. De må aflevere den til mig.

Kassedamen til de to politibetjente: – Det er den dame, hun vil ikke forlade butikken.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Om konflikter (Robert McKee). [en anden ”Save the Cat”]

Konflikter kan være enkle, eller handle om værdier, dvs større ting i livet, familie kærlighed. Tre typer. Indre konflikt som sker inde i hp, personkonflikt mellem personer, noget der er større end os, såsom miljø, krig.

Hvis der kun forekommer én type konflikt er det en enkel konflikt, men en nuanceret fortælling rummer flere typer konflikt. Mange forskellige typer konflikter i en lukket gruppe gør situationen interessant, kompliceret, så den ikke bliver kedelig. Hvordan bruger man det rum man har til rådighed. På den måde kan teksten få en dybde. [– og så kan man sige…]

Man har værdier og strategier. Strategi er den måde vi handler for at nå værdierne.

Når man fortæller skal man hele tiden dosere tiden.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ØVELSE

Værdier og strategier. Vi har samme mål men forskellige måder.

Hold tale på Bornholm fra Folkemødet, mulige emner, 10 min

  1. fri abort
  2. danske unges rekord i alkohol
  3. dræbersnegle
  4. fredagsslik

At drikke alkohol er mere skadeligt end at sprøjte sig med heroin. Vi gør alt for at forhindre børnene og de unge i at blive narkomaner. Men ikke alkohol, som er værre, det findes alle steder, det sociale liv er gennemtrængt af alkohol. Universiteter arrangerer fredagsbar for de unge. Hver uge ligger de under buskene stive af druk. Til intro på universitetet rejser hele holdet til Rumænien og ender i detentionen. Hotellerne bliver raseret. Bræk overalt – og det af de kommende højesteretspræsidenter, politidirektører, overlæger. Alle de mennesker der skal føre Danmark, lægger deres hjerner i sprit. Sidste uge sprang en ung mand ud fra femte etage på hotellet med en promille på 2,1, han kom hjem i en ligsæk.

Et ungt liv standset af alkohol, fordi vi tillader at folk under 21 år kan købe alkohol, fordi forældre lader dem drikke i hjemmet, fordi konfirmanderne får lov at drikke alkohol.

Ude i verden er det sådan at siger man Danmark, svarer folk: fulde unge.

Vi forsumper. Vores næste generation findes ikke, de drikker hjernen ud. De drikker sig i hegnet

Skriv en tekst fra en anden person om samme emne.

Unge mennesker er stressede og pressede i hverdagen af krav om høje karakterer, af forventninger til karriere, af en kultur hvor det gælder om at se godt ud, at have en idealkrop. De lever i en spændetrøje, når aldrig at trække vejret frit. Hvornår får de et frikvarter? Hvornår får de lov til at glemme kravet om at være politisk korrekt, om at sige de rigtige ord.

De har brug for at løfte låget en gang imellem inden de eksploderer eller imploderer, overtrykket skal af. Og vi har et gammelt middel: rusen. Om det er øl, vin eller snaps er ligegyldigt. Hurtigt ind og hurtigt nedbrudt igen af kroppen – og imens er det sociale pres lettet, man kan fjolle, man kan kaste sig på knæ og fri til den nærmeste pige og det gør ikke noget at hun siger: ”aldrig i livet vil jeg noget med dig,” fordi det hele foregår under rusens beskyttende vinger. I morgen er vi lige gode for det. I morgen, når tømmermændene letter, kan vi se frisk på livet. Fordi vi har prøvet noget andet end hverdagen.

Danske unge er de mest kreative i verden, de mest utvungne, de lykkeligste. En gang imellem kan de gå lidt over stregen med billig sprut, men hjemme i hverdagen fungerer de bedre end nogen sinde i verdenshistorien fordi de får deres frikvarter en gang imellem.

Der er to forskellige personaer, to fortællere, men de er ikke dig der har skrevet historien.

En film med SKAM skrevet til 16-årige, rent til en målgruppe. Ny hovedperson i hver sæson. Replikkerne er benhårde, men han blotter sig – og skorer. Har man brug for at skrive replikker til en ungdomsbog er det her rent og effektivt lavet. I Norge lægges der hver uge kun fem minutter af serien ud, og med stribevis af kommentarer fra hele verden.

Det kunne sagtens være en øvelse i at finde hvilken genre vi befinder os i. Hvilket niveau vi skal skrive i

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ØVELSE nydelse (nåede jeg ikke at gennemarbejde)

Koncertsalen er fuld. Hendes familie og venner sidder dernede og ser op på podiet. Hun står ved døren ind til scenen og memorerer begyndelsen til Schumanns klaversonate to. Derude står flyglet, de hvide tænder glimter. Hendes hænder er kølige og talkumerede, hun bøjer sig hastigt mod publikum og sætter sig.

Musikken flyder af sig selv gennem fingrene uden at hun tænker over det, hendes hoved drejer sig lidt på skrå et smil, en panderynke, et smil igen. Fingrene flyver over tangenterne. Tiden er ophørt.

ØVELSE: TVIVL

Koncertsalen er fuld. Carolines familie og venner sidder dernede og ser op på podiet. Hun står ved døren ind til salen og memorerer begyndelsen til Schumanns klaversonate to. Derude står flyglet, de hvide tænder glimter sultent mod hende, det er så sort, stolen ser forkert ud. Hun ser sin far og glemmer hvordan sonaten lyder, hvordan den starter. Hun har øvet i to år, men lige nu da hun ser ned i salen og hører tilskuerne der rømmer sig og bliver helt stille. Stilheden suger hendes energi. Hun kan ikke gennemføre. Hænderne er så klamme at fingrene vil klistre til tangenterne. Hun ser på tangenterne og der dukker alligevel en del af de første takter op. Det er tåbeligt at tro at hun ikke kan gennemføre.

Suspence betyder at man trækker noget ud. Hvis manden bare springer ud fra 10-meter vippen er der ingen suspence, spændingen ligger i at afgørelsen trækkes ud. Dilemmaet er angsten for at springe eller angsten for at tabe ansigt ved ikke at springe. Man skal gøre sin person svag i forhold til målet! Man skaber (gerne umulige) dilemmaer for hp, karriere eller familien, hvad skal hun vælge?

En film på fx 110 min med 40 scener, midterakten er længere end de andre, man skriver på et kort for hver scene: emne, ude, eller inde og STEMNINGEN. I hver scene er der kun én HOVEDKONFLIKT. Hvilken konflikt handler scenen om? Hvad vil min hp her?

Pitchmodellen på seks punkter. Plotpunkt = vendepunkt, herefter er alting anderledes. I midtpunktet sker det værst/bedst tænkelige (næsten).

ØVELSE

skriv to sætninger pr plotpunkt, tænk mere på at fylde punkterne end på en god historie. (pianisten der kløjs i det, det udleverede om PITCH model)

IMG_0458 (3)

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Save the Cat, Blake Snyder, om filmstruktur

ØVELSE en scene med to personer, der er følelsesmæssigt pres, noget hemmeligt. En tredje person kommer ind og stemningen skifter.

Det regner på Hellerup station og blæsten fører dråberne skråt ind på perronen under halvtaget. Albert går i ly i ventesalen, og sætter sig. Her er koldt som udenfor. Toget standser og kun Stine stiger ud, kigger på køreplanen og går ind i ventesalen. Døren lukker efter hende mod blæst og væde.

De kigger kort på hinanden, men vender sig så helt hen mod hinanden, langsomt.

– Stine dog! Kom og sæt dig her.

Han klapper ved siden af sig på bænken. Hun tager plads, stadig med blikket hæftet på hans øjne.

– Hvad laver du her i København?

– Jeg er. Til en. En konference. Ordene drypper langsomt ud af hende, her er ingen kulde..

Albert nikker. – Du rejste så hurtigt, vi nåede aldrig at møde hinanden.

Hun smiler og skriver en seddel med sin mailadresse. – Nu kan vi nå hinanden. Der er noget jeg ville sige dig, noget som måske er lidt dumt..

– Jeg er spændt.

– … der er noget mellem os som jeg –

Døren bliver smækket op, en herre kommer usikkert ind, tager hurtigt bestik og sætter sig op ad Stine.

– Hejsa, siger han. Svensker der taler med pænt skånsk. – Hvordan har den lille frøken så det? Har ni en liten cigaret? Det damper om ham af et døgns ophold i København. Hun vender sig bort.

Og henvendt til Albert idet han læner sig over Stine: – Jeg har været på Louisiana, Kræsten Byskov var en stor, stor kunstner, men vi har endda store målerier i Hallinge.

Albert læser igen sedlen og ser ikke på svenskeren, tavs lige som Stine.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Fra sf-forfatteren Andrew Swann Person om et problem. Skriv 5 min om at løse et problem, 3 gange. Så om ikke at løse det, ligeledes 3 gange. Se http://www.sandrewswann.com/fiction/essays/on-plot#Plot


 

Trisse Gejl, to dage om sprog og tekst

ØVELSE. Vi slår terninger om alderen xx: da jeg var xx år gammel. Skriv flowtekst ud fra det. Teknikken er god til at fremkalde erindringer. Skriv i 7 min.

Da jeg var syv år gammel kom jeg i anden klasse. Det var et helvede. Jeg endte på glemmerummet og min mor måtte hente mig mens min legekammerat stod udenfor og ventede. Så ville jeg ikke hjem med min mor men hellere med ham i skoven hvor vi samlede mos som hans far kom i små kasser.

– Altså, Steen, hvad skal han bruge de kasser til? Egentlig.

– Det er fordi der er nisser i mosset, prøv at se på de små hvide kugler, det er nisseæg. Når man lægger dem i vand vokser der en nisse ud af dem. Det er rigtigt. Vi må ikke putte dem i vand.

Så var min mor gået, hun gad ikke høre på nissesnak. De findes ikke, plejede hun at sige når jeg sagde at nissen havde hugget mine skolebøger. Næste gang du nævner det ord får du karantæne i brændeskuret. Så må vi se om du eller rotten overlever. Jeg vil satse på rotten.

– Tror du ikke på rotten? men du tror på nissen, det var da underligt. Er det alt hvad du har lært i skolen.

– Nej, mor, jeg lærer skråskrift og broderi. Se jeg har broderet en nisse til dig. Stop nu mor, det var kun for sjov. Jeg har broderet en traktor, en Ferguson med plov, lige som den jeg har i sandkassen til at pløje små korn ned som skal blive til gulerødder og rygstykker.

– Jeg skal vokse dine rygstykker, men tiden er gået så jeg gør det ikke.

Det vi arbejder med er sproget, ikke så meget indholdet. Vær præcis i beskrivelser, konkret. Brug replikker. Pas på med tiden.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

ØVELSE Samme øvelse men brug hun, han i stedet for jeg, og nutid. Der skal være mindst to sanser ud over synssansen.

Han er elleve år og går ned ad Strandvejen, ned til badeanstalten. Det er i maj måned, vandtermomereteret står på elleve grader. Han klæder sig om og står rystende af kulde på broens flettede belægning, kokosmåtte som skærer i huden.

De står på en lang række og venter på svømmelæreren. – Hop så i, brøler læreren, I kan godt bunde her.

Drengene hopper i og bevæger sig fremad i en lang, frynsende række, vandet bliver dybere og vådere for hvert skridt. Slimet tang snor sig om benene.

– Du der, Carsten eller Peter eller hvad du hedder, svømmelæreren peger med en anklagende hånd, venstre hånds langefinger fordi pegefingeren mangler. – Du går først.

– Jeg hedder altså Knud.

– Ikke mere vrøvl med dig, Carsten.

Læreren har en lang bambusstang med en bue for enden. Den får Knud under armene og så laver han svømmetag mens læreren trækker ham ud på det dybe vand, så dybt at man ikke mere kan se eller mærke bunden. Grumset er vandet.. En gang frem og en gang tilbage, så er det næste drengs tur. Knud kravler op ad trappen med kokosløberen og er færdig. Har han lært at svømme nu? Egentlig ikke, men han har lært at vand er koldt og at man skær sig i fødderne.. Han går ind i omklædning for drenge og prøver at finde sit tøj. Skoene står hvor han havde sat dem, Men han kigger på alle knagerne hvor hans tøj skulle være et sted. Ikke noget tøj.

I nutid kan man ikke lave det store overblik. Kokosmåtten – litteratur læst med kroppen. Den øvelse gør at man skriver mere konkret.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Beskriv et landskab. 10 min.

Det har været en park for over hundrede år siden. Så har det været en affaldsplads med plænen oversået med glasskår, gamle madrasser med springfjedre, klude, rustne køkkenredskaber. Affaldet er blevet fjernet igen. Den oprindelig park dukker op igen, plænen slået, glasskårene fjernet, et efter et med håndkraft, træerne i periferien beskåret. Men udenom ligger skoven. I kanten til venstre en stor svensk granitklippe beklædt med mos og omkring den fire mindre sten, her kan man sidde med vennerne og rejse på trommen eller synge sig igennem natten, igennem dybet i sindet.. Skoven her består af yngre, slanke stammer, bøg eller hvad ved jeg om træer.. Går jeg længere bort kommer jeg til troldeskoven.

Her vokser grantræer, eller næsten-træer for de fleste grene er gået ud, de er mere visne end levende. Stamme og grene er hvide af lav. Mange er væltet omkuld og jeg må skræve over dem og risikerer at træde ned i et hul, som der er mange af. Mørket hersker her, og myggene. En enkelt lysstråle er en velsignelse, en budbringer fra en oververden, men her er underverdenen. Af et hul kravler en humlebi. Det er så tyst, grannålene ligger tykt og fjedrer for mine skridt, stikker jeg næsen til at afbrækket gren mærker jeg harpiksduften, det er en fristelse at røre ved det åbne sår, træets sår. Det klistrer og er ikke til at flå af fingrene.

Antal adjektiver, man kan stramme ved at fjerne dem. Kun en tåbe frygter ikke adjektiver.

”Stort, gråt, filtret hår” tre adjektiver, hvert får kun 33 procent opmærksomhed.

Stor, lille, spændende, fantastisk, lidt, smuk. Og pas på farverne.

En bølgende kornmark – kornmarken bølger. Her er adjektiverne aktiveret.

Men her er der ikke mange adjektiver i gruppen, normalt ville jeg bede jer skrive om uden adjektiver.

Panoramisk er fortællende vs scenisk.

Biord: jo, måske, næsten, faktisk, omtrent – forfatteren har forbehold mod sin egen tekst. Brug kun i replikker.

NB Det man lærer meget af er at omskrive.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Morten Søndergård har lavet et ordapotek hvor pillerne er digte. Indlægsseddel for adjektiver. Konceptlytik.

1 minut. Skriv en historie med kun de ord. Man kan lave en historie af substantiverne, man behøver ikke fylde alle forbindelserne ud, vi danner forbindelserne selv. Der er stor betydning i substantiver, men find de mest præcise. Man kan ikke lave historier på den måde med fx verber.

Datter
Mor
Trappe
Mad
Far
Kælder

madfar kældermor trappedatter

Der ligger en historie i rækkefølgen MOR MAD FAR DATTER TRAPPE KÆLDER.

,,,,,,,,,,,,,,,,

Skriv en jeg-datid-Tekst. Et smertepunkt. En erindring kan blive mere levende ved at zoome ind ved at bruge nutid og han i stedet for datid og jeg.

Telefonen ringede klokken et om natten. Han hørte det med kanten af bevidstheden men reagerede ikke, flød videre i sin drøm. Den ringede igen, netop som han var kommet ind i den varme soveverden, puttede sig i sengen. Han stak fødderne ud i nattens kulde, rejste sig fra sengen og fandt telefonen nede på gulvet.

– Henrik, det er din far. Vi er jo i Italien.

– Nu igen. Jeg sover. Regn ikke med at jeg siger noget fornuftigt.

– Jeg har en alvorlig nyhed til dig. Vær opmærksom, tag en kop kaffe, vi skal tale sammen. Jeg ringer om lidt igen.

Henrik hentede sin slåbrok og trissede på bare fødder ud i køkkenet og startede kaffemaskinen, hældte op i den gamle kop fra i går og satte sig på sengen ved siden af telefonen.

Den ringede – Er du vågen, Henrik?

– Ja, det hjælper.

– Hør så. Mor faldt om for to timer siden. Hun trækker ikke vejret, jeg kan ikke mærke hendes hjerte. Hun er helt … sølet ind … jeg kan ikke sige mere. Lægen kommer lige straks. Nu er du forberedt på det værste.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Telefonen ringer klokken et om natten. Jeg hører det med kanten af min bevidsthed, men reagerer ikke, flyder videre i min drøm. Den ringer igen, netop som jeg er kommet ind i min varme soveverden, putter mig i sengen. Jeg stikker fødderne ud i nattens kulde, rejser mig fra sengen og finder telefonen nede på gulvet.

– Henrik, det er din far. Vi er jo i Italien.

– Nu igen. Jeg sover. Regn ikke med at jeg siger noget fornuftigt.

– Jeg har en alvorlig nyhed til dig. Vær opmærksom, tag en kop kaffe, vi skal tale sammen. Jeg ringer om lidt igen.

Jeg henter min slåbrok, trisser på bare fødder ud i køkkenet og starter kaffemaskinen. Hælder op i den gamle kop fra i går og sætter mig på sengen ved siden af telefonen

Den ringer: – Er du vågen, Henrik?

– Ja, det hjælper.

– Hør så. Mor faldt om for to timer siden. Hun trækker ikke vejret, jeg kan ikke mærke hendes hjerte. Hun er helt … sølet ind … jeg kan ikke sige mere. Lægen kommer lige straks. Nu er du forberedt på det værste.

Mere replikrealisme, de skal lyde chokerede.

Noget andet: Lad være med at skrive: det føles som om, det ser ud til at, jeg husker at, hum mærker at. Lad ikke hp stille sig selv retoriske spørgsmål: hvad skal jeg nu gøre?

Vi er autoritetstro over for kageforme.

Hvorfor lander en albatros aldrig i et æbletræ ti minutter inden man skal ud af døren?

Der findes ingen rigtig måde til noget. 10 min. Skriv en tekst.

Når dine kuglerunde øjne stirrer på mig og falder ud af øjenhulerne er jeg altid høflig og samler dem op igen. Intet problem. Men når din tunge vibrerer med titusinde hz og flyver ud i rummet er det en anden sag. Den må du selv klare, lige som rådhustårnet ikke kan være ansvarligt for at duerne skider dig i nakken når du cykler over pladsen i dine nye plusfours med golfkøllerne over skulderen. Når du er ankommet til Hjortekær og har betalt gebyret til banen og husker at tage dine egne golfbolde med så kommer eksplosionen den gigantiske erkendelse hinsides Heideggers dasein, nemlig at jeg for fanden ikke gider samle dine forbandede øjenæbler op hver eneste dag med blødende knæ.

Køb en æske tændstikker og stik dem fast så de ikke falder ud Nu er du halvfjerds år gammel, så burde du være i stand til at øse sådanne problemer uden min hjælp. Derefter kan jeg spille golf med ro i hjertet og nyde fårenes brægen. Disse uskyldige væsener som er ansat til at klippe græsset men ikke aner hvorfor de bliver beskudt med små, hvide, nubrede kugler dagen lang. En såret brægen lyder gennem skoven og overdøver rutsjebanen på Bakken. Men det er en anden historie som Pjerrot ville sige med flammer ud af munden. Ingen bør krumme et hår på fårenes hoveder.

Og hvorfor tror du at pjerrot kommer kørende på sin Helle-engels motorcykel igennem dyrehaven, forbi Eremitageslottet og ind på golfbanen. Hvorfor han bremser foran hul nummer tre, tee’en hedder det vist, hvorfor han lægger den glødende motor på græsset så der går ild i det

Jeg kræver erstatning for smerte og uregelmæssig trafik. De kan i det mindste give mig en gratis bustur til Amager, ud til DR-huset, ud til det sted hvor ørerne under alle omstændigheder lander.

Tænd for din dab-radio så kan du være sammen med ørerne igen og sammen med radioens underholdningsorkester som beskyder os med waldhorn døgnet rundt, det mest falske af musikkens instrumenter. Hornister kendes på deres våde manchetter, det drypper på fortovet når de forlader bygningen og drager ud på Amager Fælled hvor de skræmmer livet af illegale teltslagere. Birketræerne folder sig sammen i smerte foran hornene.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Forfatter – fortæller – læser, nogle læsere tror at alt er selvbiografisk i en bog.

Blad
blomst
rose
stilk
rød
grøn
plante
vækst
kronblad

beskriv en rose uden at bruge nogle af disse ord. Oplev på ny. Der står en vase med ti røde roser på bordet midt i lokalet, se og beskriv. Man kan beskrive ved at beskrive en masse ting der har en enkelt egenskab tilfælles. Tingene afgiver egenskaber.

Mit rumskib landede på Jorden den 18. juni for nogle år siden. Jeg var vild efter at kommunikere med de væsener og lære dem at kende. Det første væsen jeg mødte var ikke bange, det stod stille, det tog jeg som et tegn på tillid og lagde min forpote nr. 8, den mest følsomme jeg har, på den. Men ak, jeg blev afvist. Væsenet stak hul i nr. 8. Jeg er blevet inficeret. Det var en skuffelse. Jeg lagde meget forsigtigt nr. 7 pote ovenpå væsenet ca. femten cm over jordens overflade. Noget helt andet. Blidhed, så myg, så venligt inviterende, det var ikke til at tro.

Lette dufte af kærlighed. En lille labyrint hvor jeg kunne føle mig ind i midten af og derinde noget som jeg ikke kan fortælle, det er alt for sexuelt. Labyrintens sider bøjede sig for mig da jeg trængte ind. Meget opløftende. Labyrinten sad for enden af en lang, bøjelig pind – den der stak mig. På siden af pinden var der ikke flere labyrinter, kun nogle små, fleksible plader uden interesse. Dette væsen er meget dobbelttydigt, men det har skjulte facetter, for det er ikke alene oven på jorden, det sidder fast i denne og er fæstet neden under overfladen. Her var grunden til at væsenet ikke var flygtet for mig, det sad simpelthen fast. Om det var en forbandelse der bandt det eller om det var af kærlighed til stedet kan jeg ikke bedømme.

Konkluderende rummer væsenet en dobbelthed, både kærlighed og had. Man skal passe på når man omgås det.

Denne oplevelse ligger langt tilbage i tiden nu. Senere har jeg forstået at Mennesker (andre væsener der også har dobbeltheden kærlighed/had) betragter væsenet som symbol på ren kærlighed. De skærer labyrinten af og giver den til hinanden – hvordan det kan være symbol på kærlighed at berøve et væsen dets labyrintiske kærlighed fatter jeg ikke.

Jolio Cortazar, en bog om bl.a. kunsten at gå op ad en trappe, at gå gennem en dør, at fiske et hår op af en håndvask.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

klicheer: træt som et ondt år, øjne som en skovsø, …

Øvelse: Skriv en dialog (med regibemærkninger) mellem to mennesker der skal noget, de er på vej, der må ikke stå hvor hen, det skal fremgå indirekte.

I soveværelset ligger en bunke dagligtøj på en stol.

Manden siger over skulderen: Hvem kommer som babysitter i aften?

Kvinden svarer: det blev hende fra sidste gang, hende var du da glad for, ikke? Lidt for glad.

Manden: Begynd nu ikke igen på det der.

Hun: er du færdig, Henrik?

Manden: det kan du vel se, nypudsede sko, det pæne slips, smoking. Hvad med dig selv?

Hun: tager de sorte sko i stedet for, dem kan jeg smyge af i mørket.

Hun roder i bunden af skabet, finder et par sko der tilfredsstiller hende, rejser sig op og sætter sig foran spejlet: min makeup, – du må vente et øjeblik.

Han: jeg er klar, billetterne, et program fra nettet. Skynd dig, de lukker dørene præcis.

Hun: kan du lide denne parfume?

Han: bare der ikke er for meget af den. Kommer du?

Hun bliver siddende, de streger om øjnene skal være præcise ellers er det en katastrofe. Lidt mere læbestift. Kigger i spejlet: – Jeg glæder mig, det skulle være ret spændende. Og jeg er ligeglad med om Dronning Margrethe kommer.

Skal man klæde personerne på? Er det virkelig nødvendigt?

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Kan man lære at være kreativ?

Art writing, det er processen det drejer sig om. Lav et teksværk uden papir, uden pc. Det er ideen jeg er ude efter. Jeg har 25 procent diagnoser hver gang i kurserne. Jo mere du leger med tingene, desto mere tænker du ud af boxen. Hvad betyder materialet for ordenes betydning: papir, marmor, karse, børnenegle? Litteratur er fysisk, derfor skal man arbejde med den fysisk. Fx sæt en seddel med ordet gulv på loftet, flere sedler… Produktet er ligegyldigt, processen er det der er vigtigt.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

NOVELLE

En novelle er en tekst hvor der indtræffer en indre begivenhed, en orden forstyrres. En pind roder op i en myretue, de myldrer rundt og enten vinder pinden eller også vinder myrerne. Der er nødt til at ske noget i en fortælling. Et drama. Men en roman er ikke en sammensætning af en masse noveller.

ROMAN

der er en idé som ligger og mumler i bjerget, et tema. Den stiger op og sprudler ud i romanfloden som er meget lang. Skriv scener men det er uvist hvor de hører til i floden. Til sidst har jeg forskellige mapper, en til hver af de tre hp. Jeg skriver aldrig kronologisk, rækkefølgen kommer til sidst. Forfatteren skal have noget han vil undersøge. Personer: en kan være tør, en kolerisk, en sangvinsk osv.

GENRE

Det betyder ikke så meget hvilken genre, om teksten passer i en kategori i vore dage.

REDIGERE

Det er intuitivt. I en roman, er der en tematik der binder sammen, den behøver ikke være tydelig hele tiden. Læg mærke til tonen. Se på den.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

 

 

 

 

Reklamer

2 thoughts on “Grundtvigs Højskole: Skriv selv!

  1. Hej Jesper
    Var glad for at læse din dagbog/notater fra Grundtvigs Højskole. Da jeg læste det første gang havde jeg en hel masse, jeg ville skrive/fortælle/sige til dig, men det har jeg glemt, og har ikke lige tid til at læse igen. Indholdet af din kursusuge har så vidt jeg kan se været meget alsidigt. Jeg har været på højskole med skrivning som indhold et par gange, men vi er ikke kommet gennem så mange forskellige teoretiske ting omkring skrivning i den samme uge. Jeg elsker højskoler og hele den oplevelse man får med sig hjem derfra. Lige her i år holder jeg en pause fordi der er en masse gang i vores lokale bibliotek, hvor jeg selv kan sammensætte et” højskoleophold” fra min lejlighed. Sådan forstået, at jeg deltager i diverse foredrag om forfattere og er med til at oprette en skrivegruppe med biblioteket som basis mht til lokaler og hjælp i øvrigt. I september kommer den årlige fantacy-festival til Esbjerg og riddere skal slås med drager lige udenfor mine stuevinduer – det glæder jeg mig til.

    Du er virkelig god til at formidle, hvad du har fået ud af det. Måske jeg også skulle lave et referat af Writers Academy, som jeg har deltaget i fra marts til august. Kurset var målrettet til udgivelse på forlag(jeg kom med på et afbud til stærkt nedsat pris), og den sidste undervisningsgang kunne vi som deltagere få en forlags vurdering af, om vores manuskript havde en chance for udgivelse. To af deltagerne på holdet havde flere udgivelser bag sig. Men da jeg ikke selv går med tanker om udgivelse via forlag(medmindre jeg vinder en konkurrence igen) så tog jeg kun det med mig, som jeg syntes jeg selv kunne få brug for i min skriveproces. Mit store projekt om kvinder i 1900 tallet nåede lidt videre, men blev slet ikke bearbejdet nok til at få en forlagsvurdering. Underviseren Britt Tippins er esbjergenser uddannet i USA, hun er redaktør, skriver selv og har oversat en del bl.a. Kirsten Thorup, som jeg er ret vild med på dansk.

    tak for kommentarfelt, måske komme kommer jeg igen og kikker mere i dine gode notater. kh m&m

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s