Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet


22 kommentarer

Beskænket af nøgne ynglinge med lækre lår

'Spontan-opgave udenfor Den nye Skriveskoles faste skriveforløb.<br /><br /><br /> Læg din opgave-løsning som et link fra din blog under 'Tilføj kommentar'.<br /><br /><br /> Du finder opgave-løsningerne ved at klikke på 'Se alle kommentarer'. Ligger på til forårsforløbet starter . God fornøjelse.'

Spontan opgave: ”Every picture tells a story …”

Skriv hvad du har lyst til og som du har lyst til, inspireret af billedet og arbejdstitlen. Essay, kortprosa, knækprosa, klassisk digt, personlig beretning …
Max 500 ord

Beskænket af nøgne ynglinge med lækre lår

Kære venner, endelig er vi sammen. Jeg har et frygteligt hoved på, skønt at mødes med jer, I er tyste og fintfølende. I forstår mig. Når jeg går ud på altanen og stryger jer over kronbladene, føler jeg ægte samvær.

Åh, for fanden, mit hoved, jeg må lade være med at nikke. Det er temmelig raseret efter i går. Jeg plejer at lægge et par elastikbind i isvand og stramme dem godt omkring kraniet når jeg vågner.

Jeg faldt i. Jeg var ellers forsigtig, kun en lille drink ad gangen. Bare nippe til lidt forskelligt. Og en irish coffee ind imellem, en rødvinstoddy, lidt studenterpunch, ikke noget særligt. Et glas vin til at skylle halsen med og forynge smagsløgene. Jeg passede virkelig på. Kan huske dele af aftenen.

Vi mennesker forsøger desperat at finde fællesskab. Jeg havde prøvet kjoler og brugt timer på at få håret til at sidde: lidt plejet, lidt uplejet, lidt spontant, så jeg kunne ryste på hovedet og krøllerne ville danse lysende om ansigtet. Passende kavalergang til bordherren, vi er stadig en art med tokønnet forplantning, det kan man altid falde tilbage på, primitivt men solidt forankret i biologi – modsat konversation ved middagsbordet.

Vi nåede til at min bordherre spiller tennis med Peter Gøtzsche, dansk medicins enfant terrible, det ragede mig at han spiller tennis. Bordherren gad ikke snakke om Peter som er mere interessant end at slå til en bold.

Værten uddelte små kort til alle, vi skulle være et dyr hver. De havde det sjovt ved den anden bordende hvor en løve fik et lam til borddame. Der var stille hvor vandmanden sad ved siden af giraffen. Jeg blev en muldvarp. Noget underjordisk, så jeg kravlede ned under ordet og bed i de andre damers tæer, de var regnorme. En gorilla og en hugorm halede mig op, de var fornærmede over at jeg kravlede under bordet. Øv.

Min sidemand blev en ulv. Han tog mig på rumpen. Fint nok, det var noget jeg trængte til. Men endnu mere trængte jeg til beåndet samtale. Denne ulv var helt ensporet, væk var interessen for medicin og tennis, nu gjaldt det kavalergang osv.

Hvorfor er der ingen intellektuel stimulans ved selskabelig omgang mellem mennesker? Som muldvarp har jeg fået et skarpt blik for hvad der sker nedenunder den pæne, hvide overflade og krystalglassene. Gid jeg levede på Sokrates’ tid hvor man kunne diskutere sjælens natur og samtidig blive beskænket af nøgne ynglinge med lækre lår.

Kære venner, undskyld at jeg forsvandt et øjeblik, jeg skulle have fornyet min kølende forbinding. Jeg fornemmer at I tuner ind på min sjælelige bølgelængde. Endelig nogen som ønsker at forstå mig. Giv mig et råd. Jeg ser at hyacinten vifter lidt, – i retning af den lange skorsten på varmeværket. Mener du virkelig dét, smukke og kloge Hyacinthus Orientalis? Du peger på den lange skorsten. Jeg forstår, du mener at jeg skal læse Per Lange nu, noget let med dybde, egnet til en stund på altanen. Elegance med ånd. Jeg er med.

[500 ord]

Reklamer