Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


23 kommentarer

Russiske stødtænder – og mere!

Image may contain: text and outdoor
LikeShow more reactions

Comment

Uddrag af rapport over National Geographic ekspeditionen til de ubeboede øer i Karahavet (Sibirien)

Formål: lokalisering af mammutrester

Rapporten er baseret på billed- og lyddokumentation indsamlet med drone B2001648 og mikrodrone B2001648/m17.

… et vandbassin omkranset af delvis velbevaret stensætning og lave bregner. Mos gror sparsomt på stenene. Der er ganske lidt jord, kun klipperester. Mere overraskende findes en hytte i vikingestil med indgangsparti med udskåret træværk i omvendt V-facon. Ornamenteret med slyngmønstre som de kendes fra ottehundretallet. Stedet ser forladt ud, men er muligvis blevet restaureret, det kan næppe have overlevet så lang en periode ellers. Nedtrådt græs antyder at der har været mennesker her for ikke så lang tid siden.

Indgangsdøren bliver åbnet og man ser en hånd og en dampsky. Dronen afsender mikrodronen som slipper uset ind i hytten.

– Luk den fucking dør inden al varmen forsvinder.
– Jeg skal have luft, ellers dør jeg.

[I det følgende er indsat relevante navne, sekvensen er sammenskrevet og let dramatiseret af hensyn til læseligheden]

Man kan skimte at antal bare kroppe med kronragede hoveder, svedglinsende og heftigt tatoverede med runer og slyngmønstre. De ligger på lammeskind placeret omkring en kreds af glødende sten, og der er mjød i en spand mærket Norsk afdeling. Alt svøbt i en fugtig tåge. De øser selv op af spanden. – Tag noget mere, råber Rolf, der er nok til alle. Ikke noget med at dovne, Ivar.

Ivar får et slag med birkekvisten og spærrer forvirret øjnene op. Rolf er åbenbart deres zen-læremester. De må tro på at han gør hvad der er bedst for deres udvikling.

Ind imellem drikker de vand, væske ind, væske ud i lange baner. Alt driver af fugt. Ivar læner sig op mod væggen, men retter sig op, den er hed som bålet selv, som de glødende sten.

Rolf siger til ham: – Husk hvad du er her for.
Ivar prøver sit koan: – Hvor flyver fluen hen efter at den har tørret fødderne af på dig?

– Ja, hvor, tænker Ivan højt, – den flyver vel opad. Den stiger op mod solen. Bort fra min næse.

Rolf nikker: Du er på sporet. Måske når du din oplysning i aften. Lad mjøden hjælpe dig. Dyp i visdommens kar, visdommens blikspand.

De andre fem er ved at døse hen, Rolf kaster vand med isklumper på dem, så koldt at de ikke kan mærke om det er kogende.

– Hvad er din opgave, Inge? Inge er hverken hankøn eller hunkøn, så vidt man kan se i dunkelheden. Kun de glødende sten lyser op. – Inge, i aften må du beslutte dig, vær han eller hun.

– Jeg gider ikke, siger Inge. De farer hele tiden rundt efter de modsatte køn for at parre sig. Det er uden mening.

– Du må lære det, Inge. Ellers ingen udvikling for dig.
Rolf tager fluesvampen op af spanden og vrider den over mjøden. – Inge, tag en bid, den er ikke for kraftig nu.

Inge grynter bare, snøfter, lader en vind gå og er ellers tavs.

Rolf løfter en af de mindre sten op på skovlen og kaster den over på Inges lår. Det syder. Et skrig eller brøl kommer fra Inge. Mest et brøl. Han kryber sammen.

– Så er du mand i aften, det kan jeg høre, husk det nu og altid, for gudernes og Helhestens skyld! Ret dig op! brøler Rolf. – En runeskål på det, en runde runeskåler!

Minidronens batteri er ved at løbe ud her, den søger en åbning for at undslippe og flyver om bag et forhæng. Her ligger hulter til bulter: soveposer, feltrationer, et kar med levende krabber hvis tentakler vajer søgende i luften, blanke sværd, et par maskingeværer, en mammutstødtand og en fane med et svastika. Mellem en bagdør og karmen er en smal spalte som B2001648/m17 kan flyve igennem.

Konklusion
Der findes mammutrester på øen! Vi må nok vente med at landsætte til sikkerhedssituationen er klarlagt, en blanding af flippere og nynazister med skydevåben er farlige.

Reklamer