Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet


41 kommentarer

Opgave 5, Endnu en gang lykkedes det

Opgave 5. Fredag den 28. November
TEMA: Handlingsskift/Vendepunkt
ARBEJDSTITEL: Fra i går til i dag.
BESKRIVELSE: Skriv en tekst der begynder i al almindelighed, personerne er genkendelige
og i vante situationer. En tilfældig begivenhed bliver et 
væsentligt vendepunkt,
og i løbet af få timer bliver intet som før.
VIGTIGT: Find på en god titel til din fortælling.
Antal ord: 400-700. Eller mininovelle. Vælg selv..

 Version 1.3 d. 30. november, små forbedringer 

Endnu en gang lykkedes det

Det er lørdag. Aftenen før søndag, så jeg skal til at arbejde. Der har i dag været begravelse, og kordegnen ville have et bryllup oven i. Han har ikke tjek på noget. Og sygebesøg hos Anna Frederiksen som har været formand for menighedsrådet, hun er afmægtig nu, hun som plejede at herske med hård hånd. Heldigvis ingen konfirmander i dag, jeg skal huske ikke at være frisk over for de unge med deres mobilkristendom; salmerne på mobilen, det er ok, så behøver jeg ikke salmebøgerne. De skal begribe at Luthers lille katekismus stadig er en grundsten for den danske kristendom, han har forstået budskabet for fem hundrede år siden, bedre end et nutidigt bymenneske i stadig teknologisk forvandling.

Jeg sætter mig ved skrivebordet med papir og et glas rødvin. Nu gælder det min prædiken til Højmessen, om Jesus der bespiser fem tusinde mennesker med to fisk og fem brød, sådan er det med ordet, det er rede til at give af sig selv uudtømmeligt. Enkelt. Det er som at kopiere fra internettet, du får noget, men originalen forbliver uberørt. Mytens objektiverende tale om det der ikke kan tales objektivt om, betyder at vi må analysere den tilgrundliggende eksistensforståelse. Kun sådan kan moderne mennesker få noget ud af Bibelens budskab, men forstår folk i Vestre Ulstrup en tysk teolog som Bultmann? Eller skal jeg sige at det er lige som et fodboldhold? Det passer sgu ikke, jeg nægter at bruge lignelser med fodbold.

Det er søndag, jeg står på prædikestolen med mit renskrevne manuskript. Endnu en gang lykkedes det. Der bliver stille i kirken og jeg begynder. Det gør jeg alligevel ikke. Det første ord er skjult under en plet blod, – der er dryppet blod over hele min prædiken. Der er sår i mine håndflader, jeg mærker tornene i mit hoved, og det drypper herfra.

Jeg tager de døde papirer og sønderriver dem, mine hænder lyser, mine øjne brænder igennem til deres forpinte sjæle nede på bænkene. ”Mit manuskript er kun ord uden liv, nu giver jeg jer den evige, gavmilde ånd! Lyt, I halvdøde får. Nu er det Jesus selv der taler.” Menigheden er lamslået. Godt. Jeg samler dem i en kreds, velsigner dem og taler til dem – også medlemmet af menighedsrådet, organisten, kordegnen og kirketjeneren, alle skal være med. De forstår ordløst i det øjeblik jeg lægger hånden på hovedet af dem, de får noget af mit lys omkring sig, de gennembæves, bliver mere klare – men forstå det jeg siger? De fatter ikke en brik. 

Bagefter er de tavse. Ikke en lyd i kirken, ikke en skramlen og ingen salmer. De bevæger sig ud med bøjede hoveder, for en gangs skyld fyldte af ånd.

 

Da mandagsbegravelsen er overstået har jeg Marianne Jelved fra Kirkeministeriet i telefonen:
– Hva’ har du gang i dernede hvor du huserer? Husk at der er visse regler for præster.

– Jeg har en bog med alle reglerne, tak. Den hedder Bibelen. Der er de 613 regler i det gamle testamente, og de er uden betydning, lige som Ministeriets regler, der er mere talrige end himmelens stjerner. Der er kun én regel i Det nye Testamente: Du skal elske din næste som dig selv. Jeg har ikke overholdt den før jeg blev mig selv i går. Det gør jeg fra nu af, for jeg har Jesu ånd live i mig.

– Er det sandt at du går uden tøj?

– Nej, men jeg har foræret mine skjorter væk. Jeg har bar overkrop nu. Der bor 72 syriske flygtninge i præstegården, de har mere brug for det jeg ejer. Min kone måtte jeg sende til et hjem for mishandlede kvinder, fordi en af syrerne begyndte at tæve hende. Jeg havde instrueret hende om at forkynde for dem, det kunne han ikke klare.  Det er en velsignelse at hun nu kan vise de mishandlede kvinder Evangeliet.

– Du skal overholde tjenestemandsloven. Kirkeministeriet har ansat dig, og jeg kan fyre dig hvis din vandel er i modstrid med sædeligheden, eller du ikke overholder reglerne for gudstjeneste i ”Den danske Ritualbog”. Dette er en officiel advarsel.

– Kære Marianne, jeg vender den anden kind til din advarsel. I går forrettede jeg min hospitalstjeneste. Tre patienter blev ægte troende og jeg helbredte dem i Faderens og mit eget navn. Der står intet i tjenestemandsloven som forbyder at helbrede.

– Biskop Krabat i Helsingør stift vil helbrede dig for din forvildelse som de andre præster hun har belært. Og hvis hun ikke kan, så er det ud af Folkekirken.

Hvor lang tid får jeg til min gerning denne gang? Kun tre år som for to tusinde år siden da jeg var her sidst? Men var det blod på min prædiken, eller var det en rødvinsplet ?

Reklamer