Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


46 kommentarer

Opgave 2

Opgave 2. Fredag den 07. November.
TEMA: Flashback om sanser
ARBEJDSTITEL: En tilfældig genstand
BESKRIVELSE: skriv en tekst hvor sanseindtryk fra en tilfældig genstand/rekvisit vækker erindringer om en særlig begivenhed hos din hovedperson. Teksten fortæller om begivenheden i flash back.
VIGTIGT: Tind på en god titel til din fortælling.
Ca. 600 ord
Version 1,3

Derefter mærker du ikke noget ..

Mine indkøb er følgende

  • Spaghetti
  • en elektrisk pære til badeværelset
  • gulvklud
  • fem kiwier i net
  • tandpasta
  • to græskar
  • tre dåser kokosmælk
  • et kvart kilo kastanjer

De ligger på køkkenbordet.

Hun råber fra stuen: – Har du alting?
– Ja, bortset fra noget jeg ikke kunne læse. Måske stod der g øl
– Det er Gøl Pølser. Vi finder på noget andet når Lise kommer fra børnehaven i morgen.
Jeg går hen til døråbningen ind til stuen: – Göl betyder røv på moderne dansk gadesprog.
– Det er også forvirrende at der står røv på indkøbssedlen. Jeg tilgiver dig.

Lettet henter jeg pæren og monterer den i badeværelset. Lyset virker meget skarpt, alt for skarpt, sparepærer er svære at beregne. Mine tandhalse er sarte så jeg har købt den nye Dent0vit, en stor tube af noget meget glat, blå plast. Der er striber i tandpastaen, det undgår man ikke for tiden. Den smager kraftigt af …

– Jeg kører dig ned, siger tandlægen. Så får du et lille prik og jeg fjerner den visdomstand. Du kommer ikke til at mærke noget.

Jeg synker baglæns ned i hans stol. Nogle instrumenter klirrer bag mig. Assistenten trækker lampen hen til mig så tandlægen kan se ind i min mund. Lyset skinner gennem mine øjenlåg, det er lige meget om de er lukkede eller åbne, jeg bliver blændet. Er det en hveps der stikker mig i munden? Mine hænder låser sig fast om armlænets polstrede plast. Det er glat og svedfugtigt.

– Bare tæl roligt til ti, derefter mærker du ikke noget.

Mit hjerte dunker så de kirurgiske servietter på mit bryst hopper. Der er en foruroligende lugt af klinik, jeg kan smage noget desinficerende og halvdelen af min overmund er følelsesløs. Han arbejder i min overkæbe. Banker, saver, hiver i mit hoved. Det føles antiseptisk, det lugter kirurgisk. Han lægger tørre tamponer ind, tager blodige ud. Jeg smager jern.

– Din visdomstand sidder langt nede. Den er vokset skævt. – Mejsel, tilføjer han over skulderen til klinikassistenten og trækker projektøren nærmere.

Jeg kan mærke varmen fra den, men jeg kan også mærke noget andet: Han jager en glødende syl ind i min hjerne. Alting stivner. Der er ikke plads til tanker mere, alt er forsvundet fra min bevidsthed. Er der lys eller mørke? Mine hænder presser, knuger væk. Helt tæt væk..

Klinikassistenten står pludselig bag mig og holder fast på mit hoved med kølige hænder. Lægger en fugtig serviet på og tørrer. Servietten lugter af sprit.

Tandlægen skriver regningen ved sin hylde og vender sig om: – Så er det overstået, du får tanden med i en lille pose. Jeg beklager at du ikke var helt dækket af bedøvelsen til sidst, den tand tog længere tid end jeg havde regnet med.

Imens hjælper assistenten mig ud af stolen og helt hen til døren. – Du får noget smertestillende med til de næste par dage, siger hun, og hendes bryster vipper beroligende bag en stribet bluse …

– Adddd!  Jeg sprutter tandpastaen ud så der kommer hvide pletter på spejlet. Griber tuben, går med lange skridt ud i køkkenet. Vrider den og kyler den i skraldespanden, smækker skabslågen.

– Hvad sker der? kommer det inde fra stuen.

– Aldrig mere Dent0vit! Nogensinde. Her i huset. Jeg går ned og køber noget andet tandpasta. Og din numsepølse.

 

Reklamer