Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


35 kommentarer

Kings møde med en tjener

(Lille rettelse 21.30, d. 16. okt.)

Vi hunde er planetens herrer: Vi får maden serveret af vores tjenere, mennesker går tur med os og venter pænt mens vi indsnuser dagens avis, de sørger for en kurv at sove i, gratis læge, underholdning – de kæler med os, taler til os i timevis, leger med os. De bygger huse til os så vi ikke skal fryse, smukke parker, cykler som er sjove at jagte.

Særlig kloge er de ikke. De har fx glemt at lave en app til mobilen som kan oversætte mellem hund og tjener. Det har vi så selv gjort, og det følgende er min afprøvning:

King: Hvem mener du er klogest, hund eller tjener?

Tjener: Jeg finder det stødende at du kalder mig tjener, jeg er dog et menneske og din herre.

King: Det er sødt at du opfatter dig som herre. Den der bliver betjent døgnet rundt uden at yde noget til gengæld, må være herren.

Tjener: Jeg har her en IQ-test. Du kan ikke engang læse den, så du dumper.

King: Skrift er en intellektuel krykke som hunde ikke behøver. Jeg ved selvfølgelig hvad din test går ud på. Finde nogle tal, indsætte nogle ord. Du kunne lige så godt spørge mig hvad din grantantes niece hedder. Dine opgaver angår kun emner af perifer betydning og som ligger inden for din egen interessesfære. De angår ikke overlevelse, hvordan man bliver lykkelig, at forstå nyhederne. Du kan ikke engang fortælle hvem der er gået forbi på gaden i dag.

Tjener: Hvor skulle jeg dog vide det fra?

King: Det står værre til end jeg troede. Du ved ikke engang hvordan man finder ud af det. Du bruger selvfølgelig næsen.

Tjener: Hvem der er gået forbi kan jeg da ikke lugte.

King: Det er noget fundamentalt du mangler, en af de vigtigste områder i en IQ-test. Du dumper.

Tjener: Vi mennesker kan tænke over livets mening og universet og gud og Jesus. Kan en hund forstå Søren Kierkegaard?

King: Jeg har snuset til ham, endog virkelig sat tænderne i ham. Der er ikke meget saft i gamle Søren. Han snurrer rundt omkring den samme lygtepæl hele livet, lille Regine. Hun lugtede ikke engang så godt at han ville parre sig med hende. Er det tegn på dybe tanker? Hunde har selvfølgelig en kosmologi, vi ved at en ting ikke bare er en ting men et fænomen der sætter spor, og spor krydser hinanden. Fænomenet er sine spor, sin duft. Nu’et findes ikke, der findes kun et punkt på et spor. Alle tings duft danner universet. Du tror at du er dine tanker og følelser. Nej, du består af de spor du afsætter i tid og rum.

Tjener: Jeg forstår ikke spor.

King: Det er klart. Jeg har prøvet at oversætte fra duftsprog til menneskesprog. Hvis du vil fatte noget om universets natur skal du kravle på alle fire og have næsen helt ned i fliserne.

Tjener: Men sand kærlighed der varer hele livet, kender I ikke.

King: Tænker du på ægteskabet? Det varer sjældent hele livet, og hvorfor skulle det være tegn på kærlighed at man hænger på hinandens dårskab så længe man er bevidst? Nej, sand kærlighed er den berusende følelse der fylder hele kroppen, den særlige duft der sætter det hele i gang, sand kærlighed er at parre sig når man møder denne duft. Det sker et par gange om året og hvem kan – her under fire øjne – holde til det hele tiden, endsige hele livet. Jeg føler mig befriet når kærligheden er overstået. Findes der en usand kærlighed. Jo, at parre sig med et stoleben, det skal bare overstås – er det sådan noget du tænker på?

Tjener: Hvad med en tur nu, klokken er ved at være fire?

King: Juhu og bjældeklang. Netop hvad jeg tænkte på. Du er desværre noget træg at tale med, men skidt med det, du er trofast. Vidunderligt, åh at lette blæren her og der, at vise sig, at indsnuse nyhederne. Skynd dig. Jeg kan ikke vente. Hent mit overtøj og lad os komme ud.

Konklusion. Vi må have udvidet den app, det er vanvittig frustrerende at den ikke kan operere med halesprog og dufte. Som den er nu er den for primitiv til alvorlig brug.

(699 ord)

Reklamer