Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


24 kommentarer

Det var ikke min skyld, det var slædehunden

Til opgave 1, forår 2017

Else ligger i den sorte sofa med et tæppe om benene og hovedet på en pude. Et håndklæde om det halvlange, sorte hår og en bandage om højre underarm. Øjnene er vendt mod fjernsynsskærmen hvor Dr Phil interviewer om alkoholproblemer. Samtidig læser hun i en masse farvestrålende blade.

De ligger i bunke på hendes mave og spredt på sofabordet, sammen med en bakke med en halv take-away-pepperoni-pizza og en Ritter Sport chokolade. Hun brækker det næstsidste stykke af chokoladen, knæk, og putter det i munden.

Fra entreen lyder bump af en fjeldræv og et par sneakers af mærket Nike flyknit Racer! Døren bliver smækket op og Selma standser brat:
– Mor, hvad laver du? Hvorfor er du ikke på skolen?
– De var nødt til at sende mig hjem.
– Var du fuld?
– Der var en klient som ikke kunne lide mig så han bed mig i armen. Jeg har det bedre nu.
Else løfter armen med bandagen højt op over hundebladene.

– Hvad mener du med en klient? Du er da ikke sagfører.

– På Akademiet for Hunde Pleje hedder hundene altså klienter. Han var utilfreds med min parfume. Jeg fik besked på straks at vaske hår og fjerne min Olympéa Eau de Parfum Spray. Den du godt kan lide, ikk’ skat?
– Mmnnn. Jeg har en nyhed, mor, …

– Mange hunde går da med parfume, fx Grenadine, jeg kan ikke se at det skulle genere. Måske holder jeg op med den uddannelse når de ser sådan på det.
Else løfter det nummer af Vi med Hund og Have som hun er i gang med, og peger på et opslag med en Chihuahua:
– Er den ikke nuttet? kun to kilo, findes i alle farver. Og så skal den tit til hundefrisør, det er noget vi sætter pris på. Sikke en busket hale. Men se så ham der bed mig, – et øjeblik ..

Hun undersøger hundebladene et efter et. Endelig finder hun julenummeret under pizzabakken:
– Her er han, en slædehund, Alaskan Malamute. Helt kulret var han, men flot, lang pels. Han burde have mundkurv på som i Grønland.

– Mor! Jeg vil sige noget til dig. Hører du efter?
– Ja, min skat.
– Jeg har fået mig en kæreste i dag. Jeg skulkede fra skolen så vi kunne være sammen.

Else lægger bladet fra sig, opslået og med ryggen opad.
– Men dog, til lykke! Henter du et par glas i køkkenet, det må fejres.

Selma roder rundt i opvaskemaskinen for at finde et par pæne glas, som hun håndvasker og polerer.

– Jamen, skal der være fest, så lad der være fest! udbryder Else og retter sig op fra sin liggende stilling. Hun stikker hånden ned bag sofaens forben og henter en vodkaflaske frem, fylder godt i glassene:
– Skål, kære Selma.

De klinker. Selma nipper forsigtigt, mens Else tømmer halvdelen af glasset. Der er kommet glans i hendes øjne: – Det var en dejlig nyhed. Nu håber jeg bare at Akademiet ikke smider mig ud. Hvad vil folk med en slædehund når der ingen sne er og de ingen slæde har? Jeg spørger bare. Jeg har alligevel besluttet at fortsætte med uddannelsen selv om de ikke kan lide min parfume. Apropos uddannelse, du er vel ikke droppet ud af gymnasiet? Stop med at skulke. Uddannelse er vejen frem, det ved jeg.

– Nu må du ikke blive forskrækket, mor, men Claus er altså handikappet.

Elses hoved viger tilbage med øjnene spærret op:
– Det var dog forfærdeligt. Jeg ved ikke hvad jeg skal mene, vi har ikke plads til en rullestol her i lejligheden…

Selma er glad for at hun på forhånd har styrket sig med vodkaen. Hun behøver energi til at overvinde morens modstand, for ikke at sige afsky:
– Så slemt er det ikke, mor, han er bare blind.

Glasset bliver fyldt og tømt igen mens Else overvejer situationen. Øjnene vender sig op mod loftet, bort fra Dr Phil i fjernsynet og fotografiet af slædehunden, indad. Der er stille indtil konklusionen har bundfældet sig:

– Når nu Claus tager hunden med, har jeg nogle ideer til hvordan den skal klippes. Han vil ikke klage over at den ser forkert ud bagefter som nogle af de andre kunder jeg har haft, og jeg behøver heller ikke rydde op for hans skyld. I øvrigt ved jeg at han er et menneske der forstår at værdsætte min parfume, de blinde er mere sensitive.

Reklamer