Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


21 kommentarer

Opgaven helt misforstået: Gudsriget her på jorden med mavebælte og flæskesteg


'OPGAVE 1 forår 2015. Læg din opgave-løsning som et link fra din blog under 'Tilføj kommentar'.  Du finder opgave-løsningerne ved at klikke på 'Se alle kommentarer'. Ligger på til forårsforløbet starter . God fornøjelse.'

Gudsriget her på jorden med mavebælte og flæskesteg

Opgaven helt misforstået: Show/tell ubestemt. Fortællersynsvinkler ufordøjede, sceneskift uforklarlige, taler er yt. Overvældet af et voldsomt antal konfirmationer forsøger jeg igen at få has på opgaven.

Blade skyder frem og taler om sommer. Knopper knalder. Kyllinger piber, udstrakte over lun muld. En hvid bræmme af konfirmandpiger strækker sig over jordens omkreds som en Midgårdsorm, fornøjet og fordøjet af møget.

En søjle af mursten bærer jernlågen til kirken, masser af sorte stænger svejset sammen til et tredimensionelt krystalgitter af en molekylstruktur. Pastoren lægger sin hvide T-shirt og ifører sig den sorte kjole med pibekraven. Tager bønnebogen indbundet i børneskind og læser lidt højt. Hvis gud i sin store nåde savler på dig, så lad ham gøre det og bed om at få mere. Guds savl er velsignelse, det samme gælder mors papillotter og fars gamle kondomer. Hvil i fred, kære spermatozoer. Det er dagens tale. En rødhåret pige ler så fregnerne drysser til jorden. Hvilken konfirmand kunne le sådan efter efter at have sunget en af Grundtvigs endeløse psalmer en klam morgen inden de indgår i gudsriget her på jorden med mavebælte og flæskesteg?

Taler er yt. Vi går direkte til baren og springer steg og is over, det må være nok med jeres rejecocktail. Smid servietterne i bålet og spring frem, med ild i skoene og lad jeres lever få et ordentligt boost. Lysene står i lange rækker og kaster et gyldent skær på loftet. Det ligger meget nær mit hoved. En femtakket kam rører mig og jeg tænker på konfirmandindernes hårknolde, kaldet torusknolde, eller donotopsætninger. Og de har mere at byde på.

Kronhjorten på cigarkassen brøler velduftende da en cigar bliver omskåret med et klip. Pip, og lænestolen knirker også forårskåd. Hvis knæene knækker og stuerne oversvømmes er jeg tvunget til at emigrere til Canada med ulve over det hele.

Reklamer


22 kommentarer

Nævn tre morsomme episoder, som ikke må være pinlige for konfirmanden

'OPGAVE 1 forår 2015. Læg din opgave-løsning som et link fra din blog under 'Tilføj kommentar'.</p> <p> Du finder opgave-løsningerne ved at klikke på 'Se alle kommentarer'. Ligger på til forårsforløbet starter . God fornøjelse.'

2015 FORÅRETS 3-opgavers skriveforløb omkring påske
Fredag den 27.Marts.

Tema: Konfirmationstid. Show/don’t tell.

Nævn tre episoder,
som dog ikke må være pinlige for konfirmanden

Bo klør sig i sit tætte grå skæg. Han lægger ”Taler til enhver lejlighed” fra sig på havestuens stengulv. ”Bella-Belissima, den hjælper ikke. Start med en vittighed, nævn tre morsomme episoder, som ikke må være pinlige for konfirmanden, og slut af med en kvik bemærkning så stemningen ikke bliver for tung. Ævl. Den gang han faldt i bassinet i Glyptoteket er morsom, men Peter plejer at smække med døren. Jeg er tom..”

”Jeg henter fotoalbummet”, Bella rejser sig og går forbi Bo idet hun stryger ham over panden med sin kølige hånd. Han giver den et lille tryk, hun bøjer sig frem så brystet strejfer ham og hvisker: ”Du har talt til 500 ingeniører om tunnelbygnnig i geologisk ustabile områder, så kan du også tale for Peter med tyve tilhørere som elsker det.”
Planterne i havestuen ser tilfredse ud, springvandet pludrer beroligende, mens hun går ind ved siden af i kontoret, der er fuldt af Bos bøger og tidsskrifter i stabler. Familialbummet ligger på nederste hylde, let støvet.

Ude på vejen hiver Trunte i hundesnoren så Peter må stramme kraftigt, han vil ikke forstyrres i sin samtale med Ursula: ”Hvad er det i grunden konfirmanden skal sige i sin takketale? Jeg kan huske for tre år siden at far gik fuldstændig i stå, selv om han havde skrevet det hele ned. Hvad sagde du egentlig?”’
Ursula fniser. ”Jeg sagde bare tak til far og mor. Og tak for hans tale – den havde jeg læst dagen i forvejen. Bare sig tak for alting og at du er glad, så er de glade.”

”Jeg er som far, jeg bliver hundenervøs – undskyld, Trunte!”
”Så har jeg det som mor, jeg lukker munden op og der kommer noget ud, det er nemt nok.”
”Man skal da tænke sig om inden,” Peter drejer hovedet mod Ursula, oprigtigt forundret.
”Næh,” siger hun, ”så går der kludder i det man vil sige!”

I havestuen nynner Bo en populær sang fra sin ungdom, da Bella vender tilbage. ”Jeg vil hellere lave en sang, folk keder sig ved taler. Jeg kan genbruge første og sidste vers fra Ursulas konfirmation. Nå nej, der er to stavelser i Peter og tre i Ursula så det går ikke med at låne.”
Men allerede inden Bella sætter sig har hun fundet et par gode fotoer. ”Bo, du skal også sige noget i en sang, det er ikke nok med rim og rytme. I øvrigt skal vi have så få sange som muligt.”

Anden ombæring, Peter sidder nykonfirmeret i sit jakkesæt, stadig med vest og silkeslips. Han kan se at faren efter lang tid fumler i lommen efter manuskriptet og lægger det ved siden af tallerkenen. Moren puffer ham i siden, og han rækker ud efter skeen for at slå på sit glas, da onkel Axel rejser sig: ”Jeg synes at når Bo åbenbart har glemt sin tale hjemme”, en lille pause for at selskabet kan grine, ”så vil jeg fortælle Peter nogle ting fra min lange livserfaring …”

Talen snøvler sig af sted og slutter omsider med nogle taktfaste hurraråb.

Endelig rejser Bo sig, leder efter brillerne, finder dem i en uventet lomme, folder papirerne ud, vender dem rigtigt og begynder: ”Kære Peter, i dag -” hans tale bremser, ordene vil ikke ud, struben hopper. Han holder papiret op for øjnene og blinker. ”Jeg kan desværre ikke se hvad jeg har skrevet. Jeg vil hellere sige noget andet: du er et af de mennesker jeg elsker højest og som jeg har mest glæde at være sammen med. For eksempel kommer jeg i tanker om..”

Talen flyver af sted, lige ind i Peters hjerte.


1 kommentar

Litteraturens formål

Colin Wilson, prolific writer,

judges literature on how much light it sheds on the human condition. Do the protagonists struggle with the big questions: Who am I? How can I live authentically? What is the purpose of my life? Also, is the work ultimately life-affirming? … we must have a sense of purpose and a view of life beyond the conventional. Of course, his ‘big idea’ is that human beings are limited by a consciousness which tends to get trapped in the mundane; the routines of life. His whole opus is really about how to expand consciousness and awareness.

He thinks all good literature should induce a kind of ‘peak experience’ in the reader

by Eric Nicholson

http://www.litro.co.uk/2014/08/colin-wilson-a-role-model-for-aspiring-writers/


22 kommentarer

Beskænket af nøgne ynglinge med lækre lår

'Spontan-opgave udenfor Den nye Skriveskoles faste skriveforløb.<br /><br /><br /> Læg din opgave-løsning som et link fra din blog under 'Tilføj kommentar'.<br /><br /><br /> Du finder opgave-løsningerne ved at klikke på 'Se alle kommentarer'. Ligger på til forårsforløbet starter . God fornøjelse.'

Spontan opgave: ”Every picture tells a story …”

Skriv hvad du har lyst til og som du har lyst til, inspireret af billedet og arbejdstitlen. Essay, kortprosa, knækprosa, klassisk digt, personlig beretning …
Max 500 ord

Beskænket af nøgne ynglinge med lækre lår

Kære venner, endelig er vi sammen. Jeg har et frygteligt hoved på, skønt at mødes med jer, I er tyste og fintfølende. I forstår mig. Når jeg går ud på altanen og stryger jer over kronbladene, føler jeg ægte samvær.

Åh, for fanden, mit hoved, jeg må lade være med at nikke. Det er temmelig raseret efter i går. Jeg plejer at lægge et par elastikbind i isvand og stramme dem godt omkring kraniet når jeg vågner.

Jeg faldt i. Jeg var ellers forsigtig, kun en lille drink ad gangen. Bare nippe til lidt forskelligt. Og en irish coffee ind imellem, en rødvinstoddy, lidt studenterpunch, ikke noget særligt. Et glas vin til at skylle halsen med og forynge smagsløgene. Jeg passede virkelig på. Kan huske dele af aftenen.

Vi mennesker forsøger desperat at finde fællesskab. Jeg havde prøvet kjoler og brugt timer på at få håret til at sidde: lidt plejet, lidt uplejet, lidt spontant, så jeg kunne ryste på hovedet og krøllerne ville danse lysende om ansigtet. Passende kavalergang til bordherren, vi er stadig en art med tokønnet forplantning, det kan man altid falde tilbage på, primitivt men solidt forankret i biologi – modsat konversation ved middagsbordet.

Vi nåede til at min bordherre spiller tennis med Peter Gøtzsche, dansk medicins enfant terrible, det ragede mig at han spiller tennis. Bordherren gad ikke snakke om Peter som er mere interessant end at slå til en bold.

Værten uddelte små kort til alle, vi skulle være et dyr hver. De havde det sjovt ved den anden bordende hvor en løve fik et lam til borddame. Der var stille hvor vandmanden sad ved siden af giraffen. Jeg blev en muldvarp. Noget underjordisk, så jeg kravlede ned under ordet og bed i de andre damers tæer, de var regnorme. En gorilla og en hugorm halede mig op, de var fornærmede over at jeg kravlede under bordet. Øv.

Min sidemand blev en ulv. Han tog mig på rumpen. Fint nok, det var noget jeg trængte til. Men endnu mere trængte jeg til beåndet samtale. Denne ulv var helt ensporet, væk var interessen for medicin og tennis, nu gjaldt det kavalergang osv.

Hvorfor er der ingen intellektuel stimulans ved selskabelig omgang mellem mennesker? Som muldvarp har jeg fået et skarpt blik for hvad der sker nedenunder den pæne, hvide overflade og krystalglassene. Gid jeg levede på Sokrates’ tid hvor man kunne diskutere sjælens natur og samtidig blive beskænket af nøgne ynglinge med lækre lår.

Kære venner, undskyld at jeg forsvandt et øjeblik, jeg skulle have fornyet min kølende forbinding. Jeg fornemmer at I tuner ind på min sjælelige bølgelængde. Endelig nogen som ønsker at forstå mig. Giv mig et råd. Jeg ser at hyacinten vifter lidt, – i retning af den lange skorsten på varmeværket. Mener du virkelig dét, smukke og kloge Hyacinthus Orientalis? Du peger på den lange skorsten. Jeg forstår, du mener at jeg skal læse Per Lange nu, noget let med dybde, egnet til en stund på altanen. Elegance med ånd. Jeg er med.

[500 ord]


3 kommentarer

Jeg kan høre om der kommer nogen

 

Spontan opgave 2 fra Forfatterklassen.dk: Væddemål /Mille

Forestil dig, at du er på vej ud ad en badebro i februar, fordi du har væddet med en anden om, at det tør du godt. Brug evt. indre monolog – men det er op til dig selv – du må også selv om, hvorvidt du gennemfører og taber væddemålet. Det er også ok at skrive om et andet væddemål. Det skal bare være noget, hvor du udfordrer dig selv til at afprøve dine egne grænser.

Jeg kan høre om der kommer nogen / jesper o

Mig og Kurt og Næsen sidder inde på Cafe O. Den er rar at sidde i om natten og tale filosofisk.
Fx siger Næsen at de blinde har en fabelagtig høresans.
– Ha, siger jeg, fordi de mister nogle øjne er der vel ingen der forærer dem nogle flere ører.
Kurt mener at når flagermusene kan flyve med radar og er blinde, så er der noget med ørerne.
Næsen siger at flagermus ikke har radar da radar først blev opfundet i 1942, og at de i øvrigt simulerer blinde for at få invalidepension.
Jeg siger at jeg hørte lige så godt som en flagermus, og at jeg kunne gå igennem cafeen med lukkede øjne.
Næsen afviser det med at det skyldtes at jeg var søvngænger.
Kurt påstår at det var en dum diskussion og at den skal klares med en omgang dobbeltvægede whiskysjusser. Ingen protesterer.
Derefter hævder Kurt at det stadig er en dum diskussion og at den skal afklares med empiri.
Så afslutter jeg med at jeg er lige oplagt til empire eller empiri. Hvad end de vil foretrække, så er jeg klar.
– Jeg kan da sagtens gå over gaden med lukkede øjne, fordi jeg kan høre om der kommer nogen, siger jeg.
– Du skal have bind for øjnene, siger Kurt, ellers gælder det ikke.
– Jeg sætter det på med Gaffatape, siger Næsen, det ville være synd hvis bindet gled ned, ikk’?
Jeg siger noget om at jeg har en travl dag i morgen og ikke har tid.
Næsen siger: – Vi gør det da nu. Der er ikke så mange biler om natten, så det er meget nemmere. Cyklerne er for lydløse, så vi laver det sgu på motorvejen. Vi giver Mallorcarejsen når du er kommet over, ikke Næse?
 —
Kurt bliver aldrig rigtig fuld så vi tager hans bil ud på Lyngbyvejen.
– Der er ikke et øje. Vi holder her. Du skal bare gå fra midterrabatten, siger Kurt, og til den anden side. Tyve sekunder dit pikhoved, kun tre kørebaner. Vi holder i nødsporet og venter på dig. Tør du ikke? Har du fået kolde fødder? 
– Nix, jeg har taget skoene af så jeg kan føle hvor på vejen jeg er, du ved, afmærkningen.

Næsen har viklet mit hoved helt ind i gaffa. Han smækker døren op og puffer mig ud.

Kurt gasser motoren op så det skal lyde rigtig farligt. De ruller vinduet og kører. Noget iskold beton skraber hud af mit skinneben. Autoværnet. Det er skråt og jeg mister balancen, ikke helt. Noget siger Svvishh og dyyyiit bag mig, der kommer en byge fra en vandpyt. Min ende bliver våd. Mine fødder er frosne. Stilhed igen, så jeg kan vende mig om. Det er vel ikke så svært når vejen er tom. Jeg har allerede krydset det ene spor. Asfalten er grov her, den består nærmest af glasskår. Et eller andet nærmer sig, og det er i min halvdel, den nordgående. Mine ben kan ikke flytte sig, selv om jeg siger til dem: løb, for fanden! Fødderne er vokset ned i asfalten. Jeg kan ikke få vejret. Jeg vil ikke til Mallorca, bare hjem i seng. Gider ikke mere Næsen og Kurt, idioter at få mig med til det. Vi har aftalt den tur for længe siden, den kunne jeg sagtens betale.Jeg kan ikke få dem til at hente mig her midt på vejen nu. For sent.

Et eller andet flænser nakkehårene af mig, det gør ondt ad helvede til, men jeg mærker det på en måde ikke. Mine ben mærker det og tager af sig selv et spring ud midt på næste spor. De ryster, jeg har ikke herredømme over dem. Jeg har ikke hørt noget, og der var alligevel kommet en bil!! Jeg har ikke lagt mærke til den, men jeg har hørt den, jeg hører og hører dog ikke. Jeg er nødt til at gå videre frem. Det allerfarligste er at stå midt i banen. To baner overstået. Jeg puster ud. Skide være med fødderne og baghovedet, jeg skal nok overleve. Men Kurt og Næsen, de overlever ikke at møde mig igen.

Kan I forestille jer en skibssirene, et symfoniorkester og et rockband der alle sætter i på én gang for fuld udblæsning: det er kompressorhornet fra en lastbil med anhænger. Selv gennem kluden og tre lag gaffa kan jeg se lastbilens lygter og samtlige projektører. Den sindssyge chauffør har tændt for det hele på én gang. Jeg bliver suget fremad af hans kæmpeskrog og vælter om på hørebanen i lugten af gummi og diesel. Bag sættevognen. Al retning er forsvundet, hvilken vej skal jeg? Mine knæ og højre albue bløder og jeg hører langt borte endnu en bil. Hvad skal jeg? jeg rejser mig. Eller gør jeg?

– Denne vej, råber Kurt og Næsen, du er her næsten. – Giv den gas, alt hvad du har i dig. Denne vej!
Noget i mig reagerer selv om armen sidder underligt og gør vanvittig ondt. Kroppen bevæger sig eller benene eller krybdyret inde i mig. Det millioner år gamle krybdyr bevæger sig. Går jeg? Kravler jeg? Ruller jeg? Kryber jeg? Væk. Ud i nødsporet.

– Det klarede du flot, siger Næsen, og flår gaffaen, mit ene øjenbryn og halvdelen af overhuden på panden af. – Selv om du ser godt hærget ud.
– Vi regnede faktisk ikke med at se dig igen, siger Kurt taktløst.

Den bil jeg har hørt, holder ind til siden bag os med blinkende blå lygter og hylende udrykning.
– Er I rablende sindssyge?! brøler den ene betjent. Kurt og Næsen ser pludselig ædru ud.
Kurt kan virke meget civiliseret på folk, når det stikker ham. Han peger på mig: – Han er undveget fra psykiatrisk afdeling på Gentofte Kommunehospital. Vi har lige pågrebet ham, han skal tilbage igen.

Patruljevognen ledsager os til Psykiatrisk Akutafsnit på fjerde sal.

– Han er voldsomt selvmordstruet og slemt tilredt. Han skal ingen steder, vi beholder ham,  siger vagthavende læge til betjentene, mens to sygehjælpere holder mig oppe.

Kurt og Næsen vinker farvel. – En skam for dig, siger Næsen, så når du nok ikke at komme med til Mallorca.