Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


6 kommentarer

Hvad sker der når det ringer på døren? Del 3 af 3

IMGP0536

Kim siger stadig ikke noget til mig, kommer ikke over, hilser ikke mere på trappen, men vender hovedet bort. Zoe har smadret det hele. Her føles så tomt. Efter fjorten dage ringer han på døren med mine ekstranøgler i hånden:

– Du må hellere få dem igen. Jeg flytter nok snart.
– Hvad er der galt? Er det Zoe? Kom indenfor, Kim, jeg vil tale med dig.

Han tøver, men træder et mekanisk skridt ind i min entre. Skotter omkring med et blik som om der lurede en overfaldsmand bag min frakke eller i køkkenet – det er for længst blevet gjort rent.

– Sæt dig, Kim. Du fatter ingenting.

Jeg tager et par glas frem og resten af den flaske vi skulle havde delt. Skænker op og rækker ham glasset.

– Ellers tak, jeg går straks.
– Kim, fatter du ikke at jeg har smidt den åndssvage kvindemenneske ud! Hun ville slå sig ned her i min lejlighed. Hun ville bestemme over mig. Og værst af alt, hun var rasende jaloux på dig. Alt hvad hun har sagt til dig er en stor løgn. Intet passer.

Han stirrer på mig, nærmest med hængende underkæbe. Den stive holdning smelter:

– Jamen hun råbte at du ikke ville have noget at gøre med mig.
– Kæmpe løgn! Hun var kun ude på at sikre sig en plads her i min lejlighed.

En solopgang kan være smuk, men at se Kims ansigt lyse op er dybt betagende og rørende: – Jeg har været så dum, siger han. – Et venskab er det mest kostbare man har. Hvor kunne jeg mistro dig?

Nu passer det godt at skåle.

– Jeg har været trist til mode, kunne ikke holde ud at tabe forbindelsen til dig. Endelig havde jeg mødt et menneske som modtager mig med fuldstændig åbenhed, hvor jeg kan føle mig tryg. Uden bagtanker, uden at bekendtskabet er overfladisk. For første gang i de otte år jeg har boet her i Danmark, fandt jeg noget jeg savnede hjemme i Korea. Oven i købet en person som ikke bare er høflig.
– Det har været nogle tomme dage også for mig. Men, Kim, din nye kaffemaskine er kommet med GLS, en forbedret model i forhold til din gamle. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at aflevere den hos dig. Du ville ikke se mig.
– Jeg har også savnet min kaffe, siger han.
– Skal vi ikke … foreslår jeg.
– .. gå ind til mig og se vores piratoptagelse … nikker han
– .. fra Malmö, af koncerten med Yeol??

Vi tager glas og flaske og sætter os ind i sofaen foran Kims gigantiske Samsung-fladskærm med lydbar og komplet udstyr til alting elektronisk.

Filmen er netop gået i gang da det ringer på døren, og Kims brede skikkelse rejser sig langsomt for at lukke op. Jeg skimter gennem entreen to alvorlige, sorthårede mænd med solbriller og slips. Kim træder hurtigt et halvt skridt tilbage, men bliver alligevel stående og taler med dem. En længere meningsudveksling, jeg fornemmer at de vil overtale ham til et eller andet. Endelig får han noget i hånden og vender tilbage til sofaen.

Et eksemplar af Vagttårnet havner med et klask på glasbordet foran os. Jeg ser på Kim, han virker lettet og meget glad. Skænker op igen.

– Er du til Jehovas Vidner? Siger jeg, – det har du aldrig fortalt mig noget om.
– Du er min ven, siger han, det ved du. Men jeg følte at jeg elskede dem for det.

Han drejer sig mod mig: – Der er noget jeg ikke har fortalt dig, for jeg ville starte på en frisk her i Danmark. Jeg ville glemme alt om Nordkorea, aldrig tale om det – lige som fanger fra en kz-lejr, de taler ikke om deres oplevelser. Jeg flygtede fra Nordkorea, fra Kim Jong Un. Min onkel i Sydkorea fik mig ind hos Samsung – men hver dag var jeg bange, når det ringede på døren åbnede jeg aldrig selv, ville hans agenter finde mig? Endelig bad jeg om at blive forflyttet, så langt bort som muligt. Det blev altså Danmark. Men jeg har stadig været nervøs – indtil vi to fandt hinanden, jeg fik fast grund under fødderne, truslen fortonede sig. Det var hårdt da jeg fik det indtryk at du slog hånden af mig.

– Men, Jehova?
– Jeg troede først at de var hans agenter. Vidunderligt, de var bare Jehova. Bare to mænd som er fanget et andet sted, mens jeg er fri. Der er sgu ingen agenter ude efter mig – eller dig. Jeg har fundet mit hjem her. For altid.

Og han tilføjer: – Skal vi så se den film?!

__________________________

 

Reklamer