Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer


10 kommentarer

Forført til frihed…

img_0088

FORFØRT TIL FRIHED

Janus er spærret inde: Hans kontor keder ham, og hans kone er så optaget af aftenskolen at de aldrig mødes. De tilmelder sig derfor sammen et kursus på Aftenuniversitetet: ”Frihed – forførelse eller fornemmelse?” Han fatter ikke et suk af den titel, men hvad gør man ikke for at møde sin elskede igen?

Det lyder så skønt at være fri, at han kommer til at overtage kurset og til sin forundring bliver ophøjet til guru af deltagerne. Han og menigheden flytter til Århus, omgås diskussionsfanatiske teologer, udgiver tidsskrifter – og fremmaner en tibetansk ånd, Padmasambhava, som har en evne til at få mennesker til at se ting som ikke eksisterer. Eller gør de?

Selv om Janus derefter flytter på landet for at blive fri for menigheden og Padmasambhava, så flytter nissen med og han bliver tvunget til at danne et kollektiv, lave kurser – ja, han skal kort sagt til igen at finde friheden, selv om han nu har magt, så meget han kan ønske sig. Men nu er det ham der er ovenpå…

”Over mosens tåger svæver et blåligt lys som bliver større og mere fugtigt. Janus brummer igen de beskyttende ord han har lært, aummanepadmehum, hele tiden højere. Fugten trænger igennem gummistøvlerne, fra nordlysets hjem, fra stenalderens mørke, fra blindhedens afsavn. Han mærker dråber af tyktflydende væsener, løbe på indersiden af kraniet, ned gennem rygraden, ned i gummistøvlerne. Det er Padmasambhava der som lovet manifesterer sig… ”


.

Han magter noget de andre ikke kan, ham Jespero” ***** BT

Kan man læse sig til frihed? Jo, nu kan man, i denne løbske roman. Prøv det selv.” ****** POLITIKEN

Gammel vin på gamle flasker. Genbrugs-new-age-agtig.” ** Kristeligt Dagblad

.. borer dybere end både Sartre og Husserls transcendentale fænomenologi, og er alligevel lettere end Finn Søeborg og Finn Wilkens.” Weekendavisen

Reklamer