Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet


22 kommentarer

Nævn tre morsomme episoder, som ikke må være pinlige for konfirmanden

'OPGAVE 1 forår 2015. Læg din opgave-løsning som et link fra din blog under 'Tilføj kommentar'.</p> <p> Du finder opgave-løsningerne ved at klikke på 'Se alle kommentarer'. Ligger på til forårsforløbet starter . God fornøjelse.'

2015 FORÅRETS 3-opgavers skriveforløb omkring påske
Fredag den 27.Marts.

Tema: Konfirmationstid. Show/don’t tell.

Nævn tre episoder,
som dog ikke må være pinlige for konfirmanden

Bo klør sig i sit tætte grå skæg. Han lægger ”Taler til enhver lejlighed” fra sig på havestuens stengulv. ”Bella-Belissima, den hjælper ikke. Start med en vittighed, nævn tre morsomme episoder, som ikke må være pinlige for konfirmanden, og slut af med en kvik bemærkning så stemningen ikke bliver for tung. Ævl. Den gang han faldt i bassinet i Glyptoteket er morsom, men Peter plejer at smække med døren. Jeg er tom..”

”Jeg henter fotoalbummet”, Bella rejser sig og går forbi Bo idet hun stryger ham over panden med sin kølige hånd. Han giver den et lille tryk, hun bøjer sig frem så brystet strejfer ham og hvisker: ”Du har talt til 500 ingeniører om tunnelbygnnig i geologisk ustabile områder, så kan du også tale for Peter med tyve tilhørere som elsker det.”
Planterne i havestuen ser tilfredse ud, springvandet pludrer beroligende, mens hun går ind ved siden af i kontoret, der er fuldt af Bos bøger og tidsskrifter i stabler. Familialbummet ligger på nederste hylde, let støvet.

Ude på vejen hiver Trunte i hundesnoren så Peter må stramme kraftigt, han vil ikke forstyrres i sin samtale med Ursula: ”Hvad er det i grunden konfirmanden skal sige i sin takketale? Jeg kan huske for tre år siden at far gik fuldstændig i stå, selv om han havde skrevet det hele ned. Hvad sagde du egentlig?”’
Ursula fniser. ”Jeg sagde bare tak til far og mor. Og tak for hans tale – den havde jeg læst dagen i forvejen. Bare sig tak for alting og at du er glad, så er de glade.”

”Jeg er som far, jeg bliver hundenervøs – undskyld, Trunte!”
”Så har jeg det som mor, jeg lukker munden op og der kommer noget ud, det er nemt nok.”
”Man skal da tænke sig om inden,” Peter drejer hovedet mod Ursula, oprigtigt forundret.
”Næh,” siger hun, ”så går der kludder i det man vil sige!”

I havestuen nynner Bo en populær sang fra sin ungdom, da Bella vender tilbage. ”Jeg vil hellere lave en sang, folk keder sig ved taler. Jeg kan genbruge første og sidste vers fra Ursulas konfirmation. Nå nej, der er to stavelser i Peter og tre i Ursula så det går ikke med at låne.”
Men allerede inden Bella sætter sig har hun fundet et par gode fotoer. ”Bo, du skal også sige noget i en sang, det er ikke nok med rim og rytme. I øvrigt skal vi have så få sange som muligt.”

Anden ombæring, Peter sidder nykonfirmeret i sit jakkesæt, stadig med vest og silkeslips. Han kan se at faren efter lang tid fumler i lommen efter manuskriptet og lægger det ved siden af tallerkenen. Moren puffer ham i siden, og han rækker ud efter skeen for at slå på sit glas, da onkel Axel rejser sig: ”Jeg synes at når Bo åbenbart har glemt sin tale hjemme”, en lille pause for at selskabet kan grine, ”så vil jeg fortælle Peter nogle ting fra min lange livserfaring …”

Talen snøvler sig af sted og slutter omsider med nogle taktfaste hurraråb.

Endelig rejser Bo sig, leder efter brillerne, finder dem i en uventet lomme, folder papirerne ud, vender dem rigtigt og begynder: ”Kære Peter, i dag -” hans tale bremser, ordene vil ikke ud, struben hopper. Han holder papiret op for øjnene og blinker. ”Jeg kan desværre ikke se hvad jeg har skrevet. Jeg vil hellere sige noget andet: du er et af de mennesker jeg elsker højest og som jeg har mest glæde at være sammen med. For eksempel kommer jeg i tanker om..”

Talen flyver af sted, lige ind i Peters hjerte.

Reklamer