Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Man skal ikke bare stå der uden

9 kommentarer

 

 

Gule eller røde, til slut helt visne,
står blomsterne,
de venter besøg af noget ukendt,
af noget som vil røre dem.
De ryster,
de vibrerer af længsel.

Måske en hændelse af glas og klarhed,
af forskudte farver,
af væsener fra dammen.
Men slim og ulykke
truer i stjernernes skær.

En fin vind tager dem i favn
uden at det giver ro.
Noget synes vigtigere end dette,
noget som ikke kommer.

For en duft af syre hænger i jorden, længst nede.
Skarp.
Ilde.
Bærende mørke med sig.

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

9 thoughts on “Man skal ikke bare stå der uden

  1. Hej Jesper

    Uha. Nogle blomster, der ryster og vibrerer af længsel forår, efterår, vinter.
    Måske er syreduften, de fornemmer, en bøvs fra dybet fra en kødædende plante.
    Planten kan være en vild elsker, eller den kan være en moderne vegetar. Ikke til at vide på forhånd.
    Men hvem vil ikke gerne tage chancen og forsvinde i dybets farlige mørke i sin elskers arme (eller blade)?
    Slet ikke sjovt at være blomst under de gysende omstændigheder.
    Håber aldrig de invaderer mit hjem – hm …

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • Hej Anne
      – måske står blomsterne og længes efter bierne og hvad de kan gøre, forventningsfulde og nervøse. Man ved aldrig med sådanne vildbasser.
      Tak for at læse så eftertænksomt, det glæder blomsterne.
      kh jespero

      Liked by 1 person

  2. Kære Jesper,

    Mystikken florerer i dit digt. I både ord og billeder. Jeg hænger ikke rigtig med. men det behøver man heller ikke at gøre for at få en oplevelse som er værd at mindes. Blomster og deres efterliv, så meget forstår jeg.

    I vores forårsbed vokser gule og røde tulipaner. De blev plantet for længe siden. Nok samtidig med at huset vi bor i blev bygget. Så før jeg blev født, for sådan cirka et par generationer siden. Hvert eneste år kommer de tilbage, tulipanerne, med fornyet kraft. I en kant af bedet er de til og med begyndt at hybridisere. Her vokser nu gulorange tulipaner. Det glæder mig, for de rene gule og røde farver forekommer lidt sterile. I år gravede jeg bedet igennem. Jeg håber tulipanerne overlever. At de dukker op igen til næste forår. Både de gule, de røde, og de orange.

    KhB

    Liked by 1 person

    • Kære Bense
      Det er netop sådan at man ikke behøver at hænge rigtig med, bare man holder ud at læse til ende er det SUPERBT. I mine forældres have voksede der for længe siden lagt tulipaner. De kom op år efter år uden at nogen bad dem om det. Lidt blegere blev de med tiden

      Like

      • Længe leve tulipanerne! … forsøgte “like” det med at jeg ikke behøver forstå, men “mobil-børge’n” skaber sig, så nu skal den lægges til ladning; så kan den ligge der og kede sig, kan den! Jeg siler lige ud af æteren imedens. Til næste gang:. Khb

        Liked by 1 person

  3. Meget ildevarslende stemning. Omend blomsternes venten i starten lyder tilforladelig, så er deres visne tilstand jo et tegn på, at der ikke er det store at vente på. Men der sker et eller andet, som selv visne blomster ikke synes om. Og det får vi ikke at vide.
    Vi skal tænke vores.
    Og det gør jeg så. Men siger ikke hvad. For jeg har ikke lagt mig fast.
    Spændende og vedvarende.

    Liked by 1 person

  4. Hej Per
    Tilværelsen er nogle gange ildevarslende. Blomster skyder frem, visne,r sætter frø og falder til jorden. Det var så det. – Tror man, for planten bor og lever under jorden, blomsten er kønsorgan, som kommer og går.

    Set fra blomstens synsvinkel er det hårdt med efterår, men planterne lever videre, de synes ikke at der er så slemt for de er i gang med at planlægge næste år og næste år. Men plantens synsvinkel er ikke med her, derfor den ildevarslende tone – som passer godt med at man kommer med blomster til begravelser og syge mennesker.

    Mange tak for at du læste med i denne omgang.

    De bedste hilsener jesper o

    Like

  5. Hej Jesper

    Spændende digt. Du vover noget. Dristige billeder af stjerneslim etc. Blomsterne personificeres heftigt. Men får de også lov til at være blomster? Allerede i første linje bliver de ukonkrete da de enten er den ene eller den anden farve og de ikke tidsmæssigt er fikserede, men præsenterede sammenfattende med et ” til slut “; første linje bliver lidt som en sammenfattende overskrift over forfaldsdigtet, hvilket for denne læser svækker digtet. Sproget er til tider prosaagtigt, mere sætninger end vers ( det kunne vist lige så godt have været skrevet uden linjebrud? ). Jeg kan godt have det lidt svært med abstrakter som “besøg af noget ukendt” midt i blomsterbedet. Har også lidt problemer med din brug af bevægelse og stilstand: blomsterne vil røres, men vibrerer allerede, og senere er den den bevægende vind, der ikke giver ro. Det forstår jeg fint set udefra, men i digtets indre logik?
    Det var nogle læserbetragtninger. Digtet virker dog, og virker stærkt.

    Like

  6. Uha Jesper, hvad er der på spil her?

    Jeg er henholdsvis tryg og utryg, er splittet imellem om det bare er den naturlige cyklus du beskriver i dit digt, eller om det er en forudsigelse af det endelige endeligt. At de blomster der visner nu, aldrig spirer igen.

    “Man skal ikke bare stå der uden” en kryptisk titel, måske et opråb til os, måske er der stadig tid?

    Jeg oplever dig som én af de mest frie skribenter jeg kender. Der er stort set ikke det du ikke kaster dig over og gør med hvad der passer dig, i både sjov og alvor. For første gang har jeg en fornemmelse af at du har holdt lidt stramt om blyanten, det gør dog ikke dit digt mindre læseværdig eller tankevækkende.

    Kh Livsglæde

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s