Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Vi er de rigtige, ægte mennesker uden fordomme

11 kommentarer

dsc07533.jpg

Mit liv var en lang søgen efter status. Jeg gjorde kun noget som kunne imponere mine venner, nej, mine bekendte. Ingen virkelige venner. Det hjalp ikke noget at jeg havde de hvideste gummisko, ingen respekterede mig. Jeg måtte finde en tæt sammenknyttet gruppe, en gruppe i kamp mod den ydre verden. Fjender skaber venner i gruppen: Jeg forlod heteroverdenen og blev bøsse.

Som bøsse elskede jeg at gå med løse håndled, lægge min stemme en tertz op, iføre mig spraglede dragter. Tale meget om påklædning og sladre til den store guldmedalje. Men der er mængder af bøsser, det er ikke interessant i nutiden, intet ordentligt sammenhold. Det gav ingen ægte venner.

Transseksuelle bliver hånet og udstillet overalt. Verden er en god fjende: jeg blev transseksuel, udstoppede mig nogle steder – som kvinde – og det modsatte andre steder der kunne afsløre min mandlige baggrund. Meget besværligt med foundation, cremer, pudder, øjenmakeup (det tog timer og sved, og jeg græd bag mine lommetørklæder. Undgik alligevel ikke sorte rande ned ad kinderne. For ikke at tale om de højhælede sko, og hælene skal være både meget høje og sylespidse. Og tåspidse. Om natten sved mine fødder og værkede; jeg hadede at skulle op igen næste dag atter i skoene.

Egentlig vil jeg hellere være sammen med ægte kvinder, så jeg blev lesbisk, kunne kronrage mig, gå i håndværkerdress, spille blød og hård på en og samme gang. . Jeg blev altid afsløret af mine hænder som er for store og mit adamsæble. Indsprøjtningerne begyndte at hjælpe til at jeg fik naturlige bryster og skægvæksten standsede. På det tidspunkt kunne jeg godt gå for en kvinde i korte perioder. Men fik jeg venner? Nej, jeg blev afsløret, efter ca fem dage og smidt ud af fællesskabet.

Jeg var jo en slags lgbt++ person og kæmpede for vores rettigheder, mod stereotypisering, mod forskelsbehandling, for vores minoritetsbeskyttelse. Vi stod skulder mod skulder og så hinanden dybt i øjnene, vi er de rigtige, ægte mennesker uden fordomme. Skønt at være accepteret – så længe det varede. Det hændte at rollerne smuttede for mig. Bedst som jeg var lesbisk kom jeg til at bruge bøsseklicheerne og blev frosset ud af Christianialebberne. Jeg var nødt til at tage helt til Helsingør for at være lesbisk.

Endelig besluttede jeg at være veganer. Virkelig positivt, for en bedre verden uden forurening, uden at dyr eller mennesker led, en verden hvor alle organismer er sunde, og sygdom ukendt. En veganer kan argumentere knivskarpt i timevis for sit valg. Han/hun/den/det/de/hen er nemlig et etisk væsen, ikke bare ude på at arbejde for sin egen sag, nej, for hele menneskeheden og kloden.

At være veganer og samtidig lgbt+, to grupper på én gang måtte give dobbelt så gode venskaber. Overhovedet ikke. Ved allerførste fælles måltid røg jeg ud. Som bøsseveganer, som lebbeveganer, som transveganer, ingen accepterede mig, ingen lyttede til mine argumenter. Alle syntes at der var rigeligt restriktioner. Veganer var for meget.

Til sidst krøb jeg sammen på biblioteket over ”Vegansk StåBi”. Jeg burde undgå lædersko, at sidde i en lædersofa, at gå i zoologisk have eller holde kat, undgå puder med fjer. Og i det hele taget bøger indbundet i skind. Mange ting jeg ikke havde overvejet da jeg ville være veganer.

Grebet af fortvivlelse, nedtrykt over at der ikke var plads til mig i tilværelsen lukkede jeg bogen. I afdelingen for skønlitteratur så en person op på mig fra bind 12 af ”På sporet af den fortabte tid”. Jeg mødte et par øjne, fuldstændig åbne og accepterende, vi er sammen på denne klode, vi deler eksistensen NU.

10154070_10208658992704477_5662645273768372687_n

Min søgen var slut.

________________________________________________________________

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

11 thoughts on “Vi er de rigtige, ægte mennesker uden fordomme

  1. Hej Jesper
    Sikke en herlig godmorgenlæsning lige her den 14.februar – også kaldet Sct.Valentinsdag – en hyldest til mangfoldigheden og en fin beskrivelse af, hvor svært det er at finde en identitet der lige passer til omgivelserne. Du kredser om, hvordan man finder “rigtige” venner og runder fint af med at konkludere, at rigtige venner er overalt og du har fundet din valentinsdate. Stilistisk var jeg ikke helt klar over om jeg stadigvæk læste kronik eller analyse i Information – så stilen passer til indholdet – alt er tilladt bare det er læseværdigt.

    Især er jeg ret vild med din beskrivelse af veganisme. Det er en -isme, jeg i over et år har kæmpet med, fordi mit ældste barnebarn og min elskede skrivemuse er meget insisterende på, at jeg skal overbevises.”Dyrene er vore venner ikke vores mad” er det mantra hun gentager i en uendelighed. Indtil videre har jeg spillet med på “melodien” men i takt med at hun selv bliver mindre fanatisk og f.eks. formaster sig til at tage den nye uldne sweater jeg lige har strikket til hendes mor på, så er alle yderliggående holdninger bare ikke lige mig. Derfor går dit skriv her lige ind. Genren er ligesom mennesker svær at kønsbestemme.

    Så tak for læsning og ha en go Valentinsdag. kh m&m

    Liked by 1 person

  2. Hej Mille
    Tak for din mlæsnning, dejligt at du er så aktiv hele tiden. Du spørger om det er en kronik eller …? Jeg følte mig nogee hæmmet af de 600 ord. Tænkte på at være dramatisk , en veganer-LGBT- sammenkomst med tilbageblik, men ville blive for langt, derfor denne form.
    Kh jespero

    Liked by 1 person

  3. Kære Jesper

    Det her er en superalvorlig og aktuel historie, men måden du griber den an på kunne godt gøre den til munter læsning. Du tager simpelthen alle de fordomme jeg kan komme i tanke om, fra de grupper din hp frekventerer, overdriver dem for at fremme forståelsen og smører dem ud som syltetøj på en roulade og serverer dem for din læser. Men som jeg læser, er der en gennemført underliggende tristhed, så jeg kommer ikke rigtig til at fryde mig over din beskrivelse af fordommene.

    På det seneste har der været talt og skrevet meget om forskellige retninger, de fleste religiøse, hvor mennesker strømmer til for at blive en del af et fællesskab. En tendens i samfundet hvor vi efterhånden dyrker individualiteten og tror vi kan slippe godt fra det. Men helt basalt ligger der i menneskets natur et behov for at være en del af et større fællesskab. Det er der så nogen der profitterer på.

    Men set fra mit synspunkt, er fordomme også vigtige, de hjælper os i nogen grad til at navigere i et uoverskueligt kaos af informationer, forstå hvad vi har omkring os og finde vores eget ståsted. I øvrigt er det et greb vi ofte bruger når vi skriver.

    Jesper igen og igen imponeres jeg over din viden og “berejsthed” i de miljøer du beskriver. Dine historier, uanset hvor skøre de måtte være, er altid troværdige, denne er ingen undtagelse.

    Og så ender din historie lykkeligt i et meget lille fællesskab af to personer.

    Jeg synes nok det var Birgitte på det øverste billede, men blev først helt overbevist, da jeg var færdig med at læse og billedet af jer to dukkede op.

    Tak for en meget særlig historie, som gav mig meget at tænke over.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Kære Livs
      Mage tank for din meget indlevende kommentar til historien. En underliggende tristhed? Måske, eller en undren over at det skal være så vanskeligt at etablere en ægte kontakt. Jeg værdsætter altid dine tanker om mit forfatterskab her på skriveskolen, dejligt med den reaktion.

      Morsomt så godt en hurtigt smil mellem to fremmede på gaden også kan føles som en ægte kontakt, selv om man aldrig lærer hinanden at kende eller måske ikke vil kunne holde hinanden ud – men en anerkendelse at vi eksisterer sammen her og nu, deler tilværelsen i dette hjørne af universet.

      kh jesperp

      Like

  4. Kære Jesper
    Det er en vigtig tekst i tiden, du her har bedrevet. Rodløsheden og den indre kerne, der ikke rigtig får lov at slå rødder og folde sig ud. Tidlig tiders religioner og regide normer synes nu afløst af behovet for at være særlig – i en gruppe. Venner – bekendte!?
    Dine ord er tankevækkende og du serverer dem på en tallerken garneret med humor og vid.
    Kh Aviaaja

    Liked by 1 person

  5. Hej Jesper.

    HRM..?
    Ja, det siges jo, at vi alle søger efter fællesskab og accept, og noget er der om det.
    Måske findes der faktisk personer, som fjolset i din historie, men jeg håber ikke, der er mange af dem. Kan dog godt tvivle og tro, du har fat i noget rigtigt, som du så overdriver for at fremme forståelsen.
    Som jeg læser teksten påtager hp sig et falskt “jeg” for at blive en del af en gruppe, men han gider ikke undersøge, hvordan gruppen er eller om den overhovedet er en homogen gruppe .I stedet baserer han sin påtagede identitet på tvivlsomme fordomme – og så bliver han udstødt af gruppen/miljøet.
    Som jeg forstår ordet “fordomme” er det noget l…/skidt, for det er jo “domme,” man fælder uden at have undersøgt7 stiftet nærmere bekendtskab med sagen/gruppen/mennesket.
    Det fremgår nok af min kommentar, at jeg ikke helt har fået hold på, hvad jeg mener om tekstens indhold? Men jeg har læst den med stor interesse og den harr sat enmasse tanker i gang.
    Vender måske tilbage til den.

    VH. Pia/Amanda

    Liked by 2 people

    • Hej Pia eller Amanda eller hvem det nu er som skriver

      Du er ikke helt begejstret, kan jeg forstå. Det stakkels fjols er desperat, hvad kan han finde på for at opnå kontakt? Man får altid at vide at en mulighed for kontakt er et få en hobby, noget man interesserer sig for og kan dyrke sammen med andre. Han er åbenbart ikke nået så vidt som til at skrive i en Skriveskole, eller gå til motor på aftenskolen. Men noget mere personligt – noget identitetsmæssigt. Så han prøver med seksualitet, det er vel personligt – og dog. Moder kommer og går. Jeg læste i dag om en fyr der spekulerer om han skulle melde sig som biseksuel (bøsse?) fordi flere i hans omgangskreds prøvede det. Tjaaa, hm. Jeg tror at der er mode i at skifte seksualitet – det går nok over igen (men så er det svært at få omgjort sin kønsskifteoperation).

      Tak skal du have for at læse skrive og tænke.

      De bedste hilsener fra jesper o

      Like

  6. Hej Jesper, Jeg tænker sød, sjov, intens, skør, hjertelig. Med stor humor og dog alvorlig. Og så lader det jo også til at din historie er en hyldest til dit helt private fælleskab. Man skal altid huske at fejre, når man kan. Gerne hver dag. Hvordan man så gør det er en anden sag. Med blomster og flag? med rødvin og ost?, eller med en fortælling om hvordan det kunne have været, hvis ikke lige netop det der, som man har at glæde sig over, var indtruffet. Længe, længe leve! Hurra, hurra, hurra! …. og skåååål! khb

    Liked by 1 person

  7. Hej bense
    Fejre – kan man også med et brev til en bekendt, (nu kan det være SMS eller mail) bare nogle ord der viser nærhed og åbenhed, det kan være en stor glæde at modtage.

    Vi havde besøg af nogle venner i weekenden, de hjalp spontant med at flytte en reol og vil gerne komme igen – de bor nær Middelfart. På en måde var det også en fejring af vores bekendtskab, i hvert fald glædede det mig, deres spontane og personlige hjælpsomhed.

    Skål i skuret, kære veninde i det fjerne.

    kh jespero

    Liked by 1 person

  8. Hej Jesper
    Herlig farce om en ung mand, der forsøger at blive accepteret i et tilhørsforhold. Et der står stærkt og sammenbundet i forhold til verden omkring.
    Han gør det bare halvhjertet, idet han kun vil accepteres. Deres meninger eller seksuelle svingninger har han ingen forståelse for. Han er kluntet, passer ikke ind nogen steder.
    I virkeligheden søger han vel en identitet.
    Den får han så til sidste.
    Du gør grin med hele den moderne åbne og italesat udvikling, bruger de moderne udfoldelser og vender dem på hovedet.
    Du er ikke bange for at rykke ved hverken tabuer eller andre brogede forviklinger.
    Herligt. At teksten ikke er troværdig har ingen betydning her. Budskabet er der.
    Tak for god læsning!
    Bedste hilsner fra Anne

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s