Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Efterårsfugt på frugtflugt

6 kommentarer

DSCN6549

Græsset lægger sig vådt og langt på jorden. Rejser hovedet en gang imellem for at se om nogen kommer for at slå det. Så, bort fra slagene som regner ned med mellemrum. Ved solpopgang får det ikke andet mad end havregryn med yoghurt og ristede bananer og kastanjer. I mit bedste havedress ruller jeg rundt på plænen og serverer måltidet, uden om krukkerne med platantræer, direkte ind i en emboli i storetåen, den bider mig ugevis hvert andet år.IMG_0398

Men filthatte til græs duer ikke. Duer duer heller ikke når gæs ruller ned ad gaden på deres runde fødder i en tåge af fjer. De vælter bussen og stilladset til undergrundsbanen og den nye skøjtebane der er for tidligt på den. I en sky af isstøv hvirvler de sidste, forsinkede gæs ned ad Vesterbrogade mod Frihedsstøtten. Hvor er friheden for ænder og gæs på Mortens Aften?

Friheden er underjordisk, med hælsporer og sporvogne fra forrige århundrede, begravet sammen med ubrugte madkasser fra folkeskolen. Nu må eleven ikke have mad med, han skal spise hvad der kommer ud af skolekøkkenet, krebinetter med flødeskum, stegte ærter og tofu formet som jomfruer. Jomfruer er så sjældne at de er fredede i år, at lægge an på en jomfru medfører tre måneders fængsel sammen med Banditos med deres store, tatoverede ører til at slaske dig ned med, ned i rendestenen til væltede cykler og en karavane fra indre Kbh, og for øjeblikket terroriserende bosiddende i en gammel kirke, lukket fordi nogen havde hældt mel i orgelpiberne. Man mistænker LTF-drengene.

_______

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

6 thoughts on “Efterårsfugt på frugtflugt

  1. Kære Jesper
    Dejlig tekst med høj fart. Tydeligt at én tanke føder den næste, lige som legen med at fortsætte med den sidste del af et sammensat ord. Billedrig og medlevende og frem for alt voldsomt morsom, elsker hvordan du får gjort Banditos og LTF-drengene til klovneaktører i din historie.
    Tak for et godt grin fra morgenstunden, det kan kun blive en dejlig dag.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

  2. Glemte lige at sige, skøn titel, giver lyst til at læse.

    Liked by 1 person

  3. Hej Livs
    Du kom, du læste og du skrev. Og du morede dig – det kunne ikke være bedre, mange tak.
    Kh jespero

    Liked by 1 person

  4. Hej Jesper
    Herligt. Græsset er det centrale som begynder med at rejse hovedet for at se, om det bliver slået. Videre løber det og bliver en dramatisk magtfaktor. Ikke filthatte til græs – skønt! Så går teksten over i et kaotisk billede af København (tror jeg), både fra før og nu. Og jomfruer er fredede – ha ha.
    Super dejlig tekst som der trods det kaotiske og fantasifulde er en rød tråd i.
    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

  5. Kære Anne
    Græs og gæs er nærmest det samme for min sproglige, fonetiske underbevidsthed. Den slags kræver en avanceret læser, så jeg er vældig glad for at du kunne følge med. Tak for det.
    Kh jespero

    Liked by 1 person

  6. Hej Jesper
    Fart og flugt over feltet. Hovedpersonen er græs, som transformeres til “vindhekse”, der tager form af gæs, der flygter fra den visse død som “Mortensand” – indimellem lidt ondt i tæerne og nogen filthatte, der også flyver rundt. Jow jow du skriver bare deruda… og jeg glæder mig til julekalenderrablerier. kh m&m
    I år vil jeg ikke være pelikanen fra Rasmus Klump men en engel på himmelstigen.

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s