Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Hvad sker der når det ringer på døren? Del 3 af 3

6 kommentarer

IMGP0536

Kim siger stadig ikke noget til mig, kommer ikke over, hilser ikke mere på trappen, men vender hovedet bort. Zoe har smadret det hele. Her føles så tomt. Efter fjorten dage ringer han på døren med mine ekstranøgler i hånden:

– Du må hellere få dem igen. Jeg flytter nok snart.
– Hvad er der galt? Er det Zoe? Kom indenfor, Kim, jeg vil tale med dig.

Han tøver, men træder et mekanisk skridt ind i min entre. Skotter omkring med et blik som om der lurede en overfaldsmand bag min frakke eller i køkkenet – det er for længst blevet gjort rent.

– Sæt dig, Kim. Du fatter ingenting.

Jeg tager et par glas frem og resten af den flaske vi skulle havde delt. Skænker op og rækker ham glasset.

– Ellers tak, jeg går straks.
– Kim, fatter du ikke at jeg har smidt den åndssvage kvindemenneske ud! Hun ville slå sig ned her i min lejlighed. Hun ville bestemme over mig. Og værst af alt, hun var rasende jaloux på dig. Alt hvad hun har sagt til dig er en stor løgn. Intet passer.

Han stirrer på mig, nærmest med hængende underkæbe. Den stive holdning smelter:

– Jamen hun råbte at du ikke ville have noget at gøre med mig.
– Kæmpe løgn! Hun var kun ude på at sikre sig en plads her i min lejlighed.

En solopgang kan være smuk, men at se Kims ansigt lyse op er dybt betagende og rørende: – Jeg har været så dum, siger han. – Et venskab er det mest kostbare man har. Hvor kunne jeg mistro dig?

Nu passer det godt at skåle.

– Jeg har været trist til mode, kunne ikke holde ud at tabe forbindelsen til dig. Endelig havde jeg mødt et menneske som modtager mig med fuldstændig åbenhed, hvor jeg kan føle mig tryg. Uden bagtanker, uden at bekendtskabet er overfladisk. For første gang i de otte år jeg har boet her i Danmark, fandt jeg noget jeg savnede hjemme i Korea. Oven i købet en person som ikke bare er høflig.
– Det har været nogle tomme dage også for mig. Men, Kim, din nye kaffemaskine er kommet med GLS, en forbedret model i forhold til din gamle. Jeg kunne ikke tage mig sammen til at aflevere den hos dig. Du ville ikke se mig.
– Jeg har også savnet min kaffe, siger han.
– Skal vi ikke … foreslår jeg.
– .. gå ind til mig og se vores piratoptagelse … nikker han
– .. fra Malmö, af koncerten med Yeol??

Vi tager glas og flaske og sætter os ind i sofaen foran Kims gigantiske Samsung-fladskærm med lydbar og komplet udstyr til alting elektronisk.

Filmen er netop gået i gang da det ringer på døren, og Kims brede skikkelse rejser sig langsomt for at lukke op. Jeg skimter gennem entreen to alvorlige, sorthårede mænd med solbriller og slips. Kim træder hurtigt et halvt skridt tilbage, men bliver alligevel stående og taler med dem. En længere meningsudveksling, jeg fornemmer at de vil overtale ham til et eller andet. Endelig får han noget i hånden og vender tilbage til sofaen.

Et eksemplar af Vagttårnet havner med et klask på glasbordet foran os. Jeg ser på Kim, han virker lettet og meget glad. Skænker op igen.

– Er du til Jehovas Vidner? Siger jeg, – det har du aldrig fortalt mig noget om.
– Du er min ven, siger han, det ved du. Men jeg følte at jeg elskede dem for det.

Han drejer sig mod mig: – Der er noget jeg ikke har fortalt dig, for jeg ville starte på en frisk her i Danmark. Jeg ville glemme alt om Nordkorea, aldrig tale om det – lige som fanger fra en kz-lejr, de taler ikke om deres oplevelser. Jeg flygtede fra Nordkorea, fra Kim Jong Un. Min onkel i Sydkorea fik mig ind hos Samsung – men hver dag var jeg bange, når det ringede på døren åbnede jeg aldrig selv, ville hans agenter finde mig? Endelig bad jeg om at blive forflyttet, så langt bort som muligt. Det blev altså Danmark. Men jeg har stadig været nervøs – indtil vi to fandt hinanden, jeg fik fast grund under fødderne, truslen fortonede sig. Det var hårdt da jeg fik det indtryk at du slog hånden af mig.

– Men, Jehova?
– Jeg troede først at de var hans agenter. Vidunderligt, de var bare Jehova. Bare to mænd som er fanget et andet sted, mens jeg er fri. Der er sgu ingen agenter ude efter mig – eller dig. Jeg har fundet mit hjem her. For altid.

Og han tilføjer: – Skal vi så se den film?!

__________________________

 

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

6 thoughts on “Hvad sker der når det ringer på døren? Del 3 af 3

  1. Hej Jesper.
    Hvor er det godt at alt ender i fordragelighed og venskabet genopstår. Et øjeblik troede jeg, at det var Zoe, der kom og nu ville rasere Kims lejlighed. Du skriver bare så godt og billedligt – men den solo-opgang fik mig på afveje. ;-) Så smuk en afslutning – og begyndelse på deres fornyede venskab – at de sætter sig til at SE koncerten. Ja jeg forstår godt deres fascination. Denne Yeol er da virkelig fantastisk – og en oplevelse at se på, når hun i den grad gennemlever musikken.
    Mvh Else

    Liked by 1 person

  2. Hej Else
    Jeg havde på et tidspunkt tænkt at Zoe hemmeligt var flyttet ind hos Kim. Nej, det var for ondt! Og være mere end Strindberg, det nænnede jeg ikke. Det ville føre for langt bort fra temaet.
    Solo-opgang??
    Glæder mig at du har set og hørt Yeol, en genial musiker, både virtuos og dyb kunstner. Der ligger meget på Youtube.

    Nu er det gået op for mig at du er fortæller, godt at have sådan en i Skriveskolen. Kender du Finn Arvé? Han var skuespiller men blev katolsk præst; genial fortæller, var i radioen i 2002, glemmer ham aldrig, fx hans historie om at blive set.
    De bedste hilsener
    Jespero

    Like

  3. Hi Jesper

    Det er en fint pointe med Kim, der på trods af han lever i Danmark, til stadighed føler sig truet. Vi har jo hørt en del om udlændinge, der er i samme situation. Først troede vi at Zoe var den virkelige trusel, men hun var jo bare en “skør kvinde”, der kunne smides på porten og var derfor midlertid besværlig.

    Din historie er dejlig varm og solidarisk med mennesker. Tak for det.

    Tænker:
    Er det Zoe – Er det på grund af Zoe, ville lette forståelsen af at Zoe ikke er til stede.

    Tak for en god sammenhængende 3 parts hitorie.

    Kh
    Børge Lindschouw

    Liked by 1 person

  4. Hej Børge
    Zoe er smidt ud definitivt. Gratis bolig og mad plus fysisk betjening. Ja, hun kunne prøve lykken her igen hvis hun ikke fandt noget bedre. Interessant at hun lurer i baggrunden af læserens tanker. Efterhånden også i mine. Jeg kunne skifte hovedperson og lave en jeghistorie ud fra hende. Helt anderledes!
    Kh jespero

    Like

  5. Hej Jesper.

    Godt at de blev venner igen. Det ville da være synd at det kvindemenneske skulle have lov til at ødelægge det venskab. Skønt det jo var tæt på. Godt at Kim nu alligevel lyttede. Er ret sikker på hans historie, skønt han jo ikke vil snakke om den, er spændende. Hmm …

    Tak for en rigtig god fortælling, som jeg har nydt at læse.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Hej Uhrskov
      Tak for din kommentar, godt at du nød! På Saxo havde jeg engang en historie om en tibetaner der var flygtet til Nepal, det kunne også være Kims historie.
      kh jespero

      Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s