Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Brødristeren står i flammer, del 2 af 3

13 kommentarer

img_0055.jpg

Kim har en masse koreanske krydderier som jeg har lånt til vores middag i aften. Vi er kommet ind på at lave mad til hinanden et par gange om ugen. Jeg har også lånt hans vidunderligt indviklede og kostbare kaffemaskine så vi kan få en perfekt aften, dertil noget Mekong Whisky som han elsker. Ikke fin, men behagelig, man kan drikke en masse af den uden at blive bøvet.

Klokken er 17 så jeg har tid nok til madlavningen. Jeg træder ind i køkkenet med de sidste indkøb i min fjeldræv og standser lamslået. Vinduerne står åbne, kaffemaskinen ligger smadret på gulvet, krydderierne er strøet ud over bord og gulv. Her er støvet af fuglefjer og lugter brændt. I vasken, på et leje af mine rene viskestykker og håndklæder, sidder en enorm måge og stirrer angrebsklar på mig. Den rejser sig, puster sig op og basker med vingerne, så flere fjer flyver ud i køkkenet. Et par hvide klatter falder på min vandhane. Jeg griber en bakke som skjold og bevæger mig frem med kosten i den anden hånd. Skridt for skridt jager jeg mågen hen ad bordet med kosten indtil den flygter ud ad vinduet, højt skrigende.

Jeg har også lyst til at skrige højt i mit sønderbombede køkken og allerværst alle Kims ting som han tillidsfuldt har overladt mig. Hvordan er vinduerne blevet åbnet? Og hvorfor? I brødristeren ligger to forkullede stykker brød, nogen har villet lave en mellemmad og har glemt det igen, men har dog luftet ud.

På vej ind i stuen snubler jeg over Zoes lille kuffert. Gennem den åbne dør til soveværelset får jeg øje på Zoes skikkelse henslængt på min seng. Med de højhælede sko på. På bordet står den halvtomme whiskyflaske.

– Nå, der er du endelig, siger hun. Jeg har ventet på at du skulle lave noget mad til os, så jeg tog mig en lur.

– Hvad i alverden foretager du dig i min lejlighed? Har du kopieret mine nøgler?

– Selvfølgelig har jeg det. Jeg har bestemt mig om: når vi skal bo sammen, må jeg også have mine egne nøgler, ikke?

– Har du lagt mærke til hvordan der ser ud i køkkenet?

– Brødet brændte på for mig, siger hun med sine klare blå øjne rettet mod mig. Såret uskyld. – Men jeg luftede ud. Og jeg turde ikke gå ind til den vrede måge. Du må ikke være vred på mig, jeg gjorde det så godt jeg kunne.

Zoe laver en lille pause så jeg kan sunde mig. Hun har noget mere, noget vigtigt, at sige, fornemmer jeg.

– Jeg har fortalt din nabo – han er forfærdelig påtrængende og nyfigen – at du ikke ønsker hans selskab, og der bliver ikke noget af at I to skal holde middag sammen nogen sinde. Han stod der i vores hoveddør og skabte sig som om han boede her!

Hun spærrer øjnene op og fortsætter:

– Nu er det MIG du tænker på, vi er nemlig to der elsker hinanden og bor sammen, ingen skal presse sig ind imellem os. Han blev forbandet sur, og midt i at jeg forklarede situationen for ham, vendte han om og smækkede med døren.

Jeg er mundlam, bogstaveligt. Ingen ord danner sig i mit hoved, musklerne i hals og strube er forstenede. Den kælling skal ikke være i min lejlighed nogen sinde, ikke et sekund mere, hun må finde en bro at sove under. Nok er hendes krop lækker, men hendes sind er en kloak hærget af en aldrig hvilende tornado. Hun slynger gift og åndelig afføring omkring sig, sanser ikke omgivelserne. Hensyn betyder for hende at hensygne, noget usundt der skal undgås.

– Du skal ud lige nu, hvisler jeg og ønsker at jeg havde en kniv i hånden i stedet for køkkenkosten. Jeg knækker skaftet over knæet for ikke at smadre hende. Godt det ikke er en kniv.

Himmelblå diamanttårer triller ned ad hendes kinder, en yndig flod af sårethed, et hjerte jeg har knust… Hvor kan jeg nænne at smide hende ud, bare fordi et stykke ristet brød er brændt på? Hvor kan jeg behandle vores kærlighed sådan?

At mit venskab med Kim er mere værd end hende, er hinsides Zoes forestillingsevne.

Men jeg kender alle hendes masker, de ligger klar til enhver lejlighed og kan skiftes ud med lynets hast. Bag masken flæber hun af raseri over et mistet gratis hotelværelse, over gratis, hjemmelavet mad og sprut og underholdning og kæleri, og over ikke at have magten over mig.

– Ud! skriger jeg, smækker entredøren op og sparker kufferten ned ad trappen. Vender hendes lille håndtaske på hovedet så læbestift, øjenmakeup, kalender, mobil falder ud – og mine nøgler. Nøglerne tager jeg, og resten ryger ned efter kufferten.

Kim rumsterer bag sin hoveddør og jeg banker på.

Intet svar.

Råber: – Kim!

Intet svar. Venter.

– Kim. Tro ikke på den sindssyge kælling.

Det rumsterer stadig, men ingen stemme svarer mig. Jeg banker, ringer, råber… Intet svar.

Zoe har stillet sig i min dør, noget usikker på benene: – Hjælper du lige med at samle mine ting sammen, skat?

– Nej – skat!

En karikatur ud af hendes “skat”, ladet med total afsky!

_____________________________

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

13 thoughts on “Brødristeren står i flammer, del 2 af 3

  1. Hi Jesper

    Det er da en konflikt, der vil noget. Måske er den også taget ud af det irkelige liv. Det er en fin sammenblanding af konfliktstof, og JEG er nødt til at forsvare sig og smide levende væsner ud 2 gange indenfor meget kort tid.
    man fornemmer helt klart raseriet og afvejningen af “lækker krop” nærvær og hvad det er værd i forhold til urimelige omgangsformer.
    Men i sidste ende synes JEG at overgive sig?

    Tak for en rigtig go dramatisk historie.

    Kh
    Børge

    Liked by 2 people

  2. Hej Børge
    Til sidst er hp dødelig ironisk med sit “Skat” jeg prøver at gøre det mere klart. Han har smidt alt hendes habengut ud og råber Nej til hendes ynkelige forsøg på at fange ham igen.
    Mange tak for din hurtige læsning af historien. Jeg er selv spændt på hvordan den ender.
    Kh jespero

    Like

  3. Kære Jesper

    Jeg elsker alle de ødelæggelser og smiden rundt med tasker og kufferter, der forekommer i dette afsnit. Her har jeg noget at lære, det er jo “bare” en historie.

    Det er så glædeligt at hp virkelig mærker efter og helhjertet kan smide Zoe og hendes habengut ud af sit liv og satse på venskabet med Kim, hvis han vel at mærke bliver taget til nåde igen.

    Efterhånden har jeg indset at en rekvisit eller et sjovt og anderledes navn, kan gøre meget for en fortælling, så det eneste der ærgrer mig i dette afsnit er, at det vist nok er definitivt ude med mågen, den var ellers et fint indslag.

    Tak Jesper for endnu et afsnit af din skørdejlige fortælling fra mit nabohood.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

  4. Hej Livs
    Mågen kom ind i historien fordi jeg synes at et konkret punkt kan være inspirerende når man skriver. Jeg laver først opgave- og derefter prøver jeg at skrive den. Spændende hvad det bliver til med sådan et lille benspænd.
    Kh jespero

    Liked by 1 person

  5. Det kan man kalde en åben slutning . Jeg er sikker på du har et tvist af hsistorien skjult i ærmet, parat til at dreje vores sympati en halv eller en her omgang. Glæder migtil slutlutning. Hvad mon der sker næste gang.
    Vh Nina

    Liked by 1 person

  6. Hej Nina
    Tak for din kommentar, jeg er selv spændt på slutningen.
    hilsen fra jespero

    Liked by 1 person

  7. Hej Jesper – Så kom der drama for alle pengene. Herligt. Jeg venter spændt på fortsættelsen. Perfekt iscenesættelse af mågen. Jeg troede lige, at det var den der havde forvirret sig ind i køkkenet og basket med vingerne. Tak for det –
    Bemærk lige Jesper, at nu er jeg ved at være inde i kampen og skrive i “kapitelperioden” – GRINER – Hvis alt går som det skal, får jeg skrevet min historie i aften – Den presser sig på.
    Men en spændende, dramatisk og velskrevet historie.

    Hilsen Steen

    Liked by 1 person

  8. Hej Steen
    Tak for din kommentar. Ja, Zoe brændte brødet og smækkede vinduet op, og mågen fløj ind og lavede hærværk – det er store stærke fugle. Jeg var ude for noget lignende engang, med duer.
    Hilsen jespero

    Like

  9. hej Jesper.

    Sikke en ravage. Hvilken redelighed.
    Zoe skulle jo nok ikke have smidt Kim ud af lejligheden.havdehun tacklet det anderledes, havde jeg-fortælleren måske troet lidt mere på hendes hensigter.
    Du bruger “jegs” synsvinkel helt gennemført ogdet virker. jeg kan høre ironien i hans anvendelse af ordet “skat.”
    Nu kan han stå der og banke på Kims dør lige til på fredag.
    Godt der ikke er så længe til :-)

    Vh. Pia

    Liked by 1 person

  10. Hej Pia
    banke på uden at nogen reagerer, øv og tre gange øv. Lad os se hvad der sker siden hen. Tak for at du kommenterede, rart.
    de bedste hilsener fra jespero

    Like

  11. Hej Jesper.

    Puha for en kvinde. Ja hun har da vist lige taget sig et par friheder. Det er dog utroligt realistisk. Kunne nemt se hele scenen for mig. Håber da virkelig at Kim tilgiver. Glæder mig til at læse videre.

    Kh Uhrskov

    Like

  12. Hej Uhrskov
    Om Kim tilgiver? En tanke med mange konsekvenser. Bare læs ….
    Kh. Jespero

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s