Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet

Hårdt arbejde med hovedet under wc-et

21 kommentarer

 

DNS wc WIN_20181008_18_28_30_Pro

______________________________________________

Som det var den dag tvivlede jeg på at andre mennesker var forsynet med hjerter, samvittighed eller bevidsthed: Zoe havde forladt mig, med sin lille kuffert, pensler og makeup, muntre talestrøm, til tider utilfredse traven op og ned ad gulvet i min lille københavnske toværelses.

Zoe som var kommet til mig under en Distorsionsfest. Havde overnattet, fortryllet mig og var atter forsvundet med halvdelen af min sjæl. Åndssvagt, det var hun ikke værd, men en engel fra en anden tilværelse var hun alligevel, nogle gange hudløst åben og kærlig. Andre gange totalt ligeglad med mig. Var hun egentlig ærlig? Jeg tvivler nu.

Jeg kastede mig foran fjernsynet, noget om amerikanske Amish-folk. De levede som i 1700-tallet, hverken biler, radioer eller fjernsyn. Mændene med store sorte hatte, kvinderne med kyser. De kørte i elegante, håndbygggede enspædervogne. Men nogle bøller kastede sten mod vognen så den kæntrede i grøften. Hesten liggende på siden i mudderet, øjnene rullende magtesløse rundt i hovedet.

Over hestens vrinsken hørte jeg dørklokken.
Det var naboen. En mand i fyrrerne, koreaner. Håret strittede.
– Sikke en larm, sagde han og pegede på mit fjernsyn.
– Ja, du må undskylde, sagde jeg ligeglad.
– Forstyrrer jeg?
– Du er da velkommen.

Han trippede lidt: – Angående mit wc. Det fungerer ikke ordentligt, i flere dage. Chefen kommer på besøg i aften. Her skal være ordentligt, det skal fungere, ellers taber jeg ansigt. Måske du kan reparere?

Jeg tog hans værktøj og kiggede på hans Ifö-toilet. Helt moderne og totalt afvisende, bare en skinnende porcelænskappe, vandet fossede i wc-skålen. Jeg vidste intet, så jeg slog op i Youtube, der er alle slags reparationer.

Aha, vippe den lille trykknap til skyl, trække en lang blå skede op. Finde skruer nede ved gulvet. Ase og mase for at få dem af. Lægge hovedet ned på hans terrazzogulv og tænke, det her går ikke. Kigge for tredje gang på filmen, da Kim (det hedder de alle sammen) kom ind med en kop grøn te og en lille kage: – Du trænger til en pause, sagde han.

Efter pausen fortsatte jeg med indløbsventilen som ifølge filmen skulle løsnes på en måde som var umulig i praksis. Det sagde pling, da jeg endelig fik den af, en flis af plast trillede ned i cisternen

Hårdt arbejde, ikke den leg som på filmen. Jeg fik renset indløbsventilen og genmonteret porcelænskappen, men vandet løb stadig. Af med kappen igen, fiske udløbsventilen op, jeg var godt rasende efterhånden, samme skruer igen, ligge med panden mod gulvet. Rejse mig op igen, hive indmaden ud af wc-et, rense, genmontere.

Ah, hvilken fryd, Kims Ifö fungerede endelig, og jeg vendte tilbage til min lejlighed  

Resten af aftenen gad jeg ikke se fjernsyn. Mit dårlige humør var skyllet ud i Kims wc. Druknet i glæden ved veludført arbejde på en vanskelig sag. I tankerne genoplevede jeg hver skrue og hver ventil. Og Zoe? Hun betød ikke så meget, når jeg tænkte mig om, rart at jeg havde mødt min nabo der ellers havde set utilnærmelig ud. Jeg samlede en affaldspose fuld af hendes andre efterladenskaber, hun var ikke noget sirligt menneske.

Netop som jeg sent på aftenen kastede et par guldsandaler i sækken ringede det på døren igen.
– Nu er min chef gået, sagde naboen, har du ikke lyst til hvad der er tilbage af champagnen og et lækkert indonesisk rijstaffel?

Der stod et hav af halvfyldte skåle med tilbehør, stegt kyllingebryst, forårsruller med mørt kalvekød… Vi hentede et par ekstra stole, placerede halvanden flaske inden for rækkevidde, smed fødderne op og klinkede så champagnen perlede ned ad armene. Kim var allerede godt nede i flasken og jeg lod mig føre med.

– Ved du hvad, Kim, jeg har opdaget en vidunderlig koreansk kvinde!
– Dem er der mange af, men ikke lette at få fat i, ikke engang for mig.
– En pianist, som kan alting, Yeol Eum Son. Kim, jeg er forelsket! Hun tager vejret fra mig, jeg sidder i timer foran Youtube og ser hende spille – selv om hun nogle gange ligner en gris.
– Meget dygtig, jeg kender hende! Vi bør rejse os straks og skåle… ved du at hun spiller i Malmö på fredag?

Vi sprang op så den ene stol væltede. Skålede. Og jeg skrålede, grebet af øjeblikket: – Jeg giver. Vi tager derover.

Det gjorde vi så – og meget andet.

___________________________________________

 

Kære læser, hvis du bliver nysgerrig efter hvem Kim og hp er så betagede af, så prøv:

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

21 thoughts on “Hårdt arbejde med hovedet under wc-et

  1. Hi Jesper

    Nu er jeg blevet klogere på reparation af sisterner. Dejlig historie om nabohjælp og brobygning til anden kultur. Du skriver som altid let og godt. Og det bliver ikke dårligere af at den smukke dygtige pianistkvinde er mål for Kims forelskelse og begejstring.
    Men
    Netop som jeg kastede et par guldsandaler i sækken ringede det på døren igen.
    – Nu er han gået, sagde naboen, har du ikke lyst til champagnen og indonesisk rijstaffel?
    her er jeg forvirret over hvad sammenhængen er. Det forstyrre også den eller fine resten af historien.

    Tak for en god historie

    Kh
    Børge Lindschouw

    Liked by 1 person

  2. Hej Børge
    Meningen er at det er rester fra hans besøg af chefen. Du har sikkert til gengæld bemærket at historien fylder præcis 700 ord – man kan ikke få begge dele. Nuvel, på et tidspunkt vil jeg rette så forholdet stå mere klart og så ryger de præcis 700 ord, tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.
    Kh jespero

    Er rettet nu

    Like

  3. Hej Jesper

    En herlig historie om hvordan, det kan føre til venskab at hjælpe.en nabo i nød
    Godt Kim tog chancen og ringede på.
    Godt fundet på, at hjælpen her består i at hjælpe en anden.
    Meget fine og tilpas detajerede beskrivelser af miljø, situation, føleleer og personer.
    Måske lidt ærgerligt, du afslører, at de oplever meget sammen. der kommer jo en fortsættelse, ikke? :-)
    jeg nødvirkelig læsningen.

    vh. Pia/Amanda

    Liked by 1 person

  4. Hej Jesper
    Du bringer mig som sædvanlig i dit skriveri langt omkring. Her møder jeg en forladt ung mand, der kikker på film om Armish-folket, med hestevogne der vælter. Havner selv på gulvet under et toilet, som skal repareres via en you-tube-videro(godt det ikke er mig jeg kan ikke engang lære noget nyt strik efter sådan en, det ser altid anderledes ud end det jeg har i hænderne) – nå men det hele har en funktion, Zoe bliver glemt, den sidste guldsandal smides ud den gamle nabo bliver til en ny ven. Det fejres med et overdådigt måltid og en ny forelskelse invaderer din hp.
    Tak for et ægte JesperH20 skriv og en smuk klaverkoncert.
    kh m&m`s

    Liked by 1 person

    • Hej Mille mm
      Hørte du koncerten, elle så du bare billedet? Amish kan alting selv, så burde jeg vel også kunne klare et wc – de er bare ikke så enkle mere! Man kan blive noget oprømt over enkle opgaver der driller hele tiden. Og for en østasiat er de værste udsigten til at tabe ansigt. Det kan være frugtbart at mødes i en krise, godt for venskab.
      Kh jespero (=Jesper CO2)

      Like

      • Ok Jesper CO2 ikke H2O- jeg hørte hele koncerten som det første i morges. Amish kunne jeg ikke stave til og et tabt ansigt er noget værre noget når man kommer fra den østlige del af Asien. Selvfølgelig kan alle klare et wc via video. Selvfølgelig er det frugtbart for et venskab at mødes i en krise. Men det er længe siden jeg har læst noget du har skrevet og jeg skal lige indstille mig på faconen. khm

        Liked by 1 person

  5. Jeg kan så vældig godt lide din historien om den forsmåedde mand , der i den grad overkommer selvmedlidenheden og kærlighedstabets sorte hul, ved at kaste sig ud i et næsten håbløst projekt : at reparere et løbende toilet.( jeg har prøvet) Handling hjælper. Han får det godt ,kommer videre og starter på noget nyt andet: Et venskab. Der er meget at lære af din tekst og samtidigt er den skrevet i et dejligt flydende sprog.
    Jeg nød læsningen.
    Tak.
    Vh Nina

    Liked by 1 person

  6. Hej Nina
    Hvor skønt at møde dig om en reparation, endelig et menneske der forstår mig og oven i købet læser hvad jeg skriver med indfølelse.
    Kh jespero

    Like

  7. Dem kender jeg, møder dem af og til hos grønthandleren i Blågårdsgade. Og de snakker, måske fordi indehaveren også er fra Korea. Han hedder Kim.

    Zoes eks er for længst kommet videre, nu er det hjælpepræsten i Stefanskirken han har et crush på. Han er næsten ikke til at drive ud af kirken når hun er der, og hvis det er hende der står for nadveren, så sniger han sig konstant bag i køen, indtil den sidste er blevet betjent. Han er totalt tændt på hende, selv om hun somme tider ser lidt fåret ud.

    Nå men Jesper, jeg vil bare sige at jeg i den grad nød indledningen til din historie, den er morsom, den er skarp og virker i min optik meget troværdig. Jeg vil i den grad glæde mig til fortsættelsen.

    Kh Livsglæde

    PS Kim blev forfremmet efter chefens besøg, mage til ikke dryppende toilet havde han da aldrig set før, heller ikke i Korea.

    Liked by 1 person

    • hej Livs
      En af de gode kommentarer med indbygget lokalt liv fra Blågårdsgade, inspirerende at du digter videre. Nu behøver jeg ikke skrive resten, du har allerede gjort det. Hvad skal jeg så finde på? Tak for din skønne humor.
      kh jesper o

      Liked by 1 person

  8. Hej Jesper,
    Jeg kender ingen, der som dig. kan forfatte en historie (på 700 ord!) med så mange detaljer divergerende i alle fire verdenshjørner og på et så flydende sprog, at man ikke mister noget af indholdet. Jeg ved snart ikke hvad der er sjovest, måske grøn the og kage indtaget på wc’ets terrassogulv med mobilens youtube-film flimrende derudaf.
    Nå, du kan vist ikke tåle mere ros end du har modtaget i de tidl. kommentarer. Men det går jo forrygende, så nu venter vi spændt på, at der bliver lindet yderligere på bolcher-posen i de følgende afsnit.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Hej Ella
      Jeg er meget stærk, jeg kan tåle enorme mængder ros, bare afprøv mig. Det glæder mig usigeligt at du er tilfreds, detaljer, sprog, overblik mm. Din kommentar er lige til at genlæse på tunge, mørke dage – mange tak skal du have!!
      De bedste hilsener jesper o

      Like

  9. Hej Jesoer.

    Hold da op. Fra at blive forladt til at lave toilet og indtage grøn te og kage hen over det. Til champagne og youtube. Vi er overalt og jeg blev ikke tabt en eneste gang. Det i sig selv er da klasse. Wow. Jeg er så betaget af din måde at skrive på. Den er hæsblæsende, underholdende og beskrivende. Ved slet ikke hvad jeg skal skrive, ud over … wow.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Hej Uhrskov
      Det er meget tilfredsstillende for mig at få sådan en kommentar. Nogle gange kan læserne falde af hvis der mangler en overgang, men ikke her – en gang imellem fungerer en historie bare.
      kh jesper o

      Liked by 1 person

  10. Hej Jesper.
    Hvor er den godt skruet sammen, din historie. Stakkels ‘dig’ der sådan bliver forladt. Der er humor med kant i din fortælling. Der er gode billeder og dejligt sprog. Eneste indvending jeg har: jeg synes godt du kan undvære sidste replik: ‘og meget andet.’
    Mvh Else

    Liked by 1 person

    • Hej Else
      Sikke mange gode ting du finder i min historie, du skal have tak for at læse og skrive her, rart med tilbagemelding. Ang: “og meget andet” – jeg må se på det til sidst.
      De bedste hilsener fra jesper o

      Liked by 1 person

  11. En god, spændende, historie om venskab – Jeg lige skal læse igen, lidt senere. Jeg vender tilbage, med en mere fyldig kommentar. Hilsen Steen

    Liked by 1 person

  12. Hej Steen
    Vi kører med ugemoduler. Én opgave hver uge og det inkluderer kommentarer og genkommentarer. Så det er bedst ikke at overlappe for meget ind i næste uge hvor man er optaget af en ny opgave, nye kommentarer mm. Men jeg regner med at komme tilbage hertil hvis du kommenterer mere fyldigt. Der er en lille klokke på min blog øverst oppe. Når den får en gul prik er der sket noget og jeg får at vide hvad og hvor.
    Hilsen jesper o

    Like

  13. Ok – Tak for dit svar. Det tager jeg til efterretning. Jeg har blot være lidt hængt op, og er kommet bagud med min egen besvarelse. Det har så rykket lidt i at få tid til at jeres de andres indslag. Jeg skal nok få det lært.

    Liked by 1 person

  14. Nu fik jeg læst historien grundig – Jeg håber, at du tilgiver mig. Men det er altså en fantastisk opløftet historie om et naboskab, der kan blive til venskab. Mon de kommer til Malmø? Den er velskrevet. Det eneste jeg savner, er mere! – Hvad sker der med dem? – Hvordan udvikler venskabet.

    (I fremtiden skal jeg nok – tage mig sammen og svare inden for tidsrammen. Det gælder også i forhold til min egen besvarelse).

    Hilsen og god weekend Steen

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s