Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Er du bange for Sortedamssøen? Godnat.

23 kommentarer

 

Billedet er Københavns havn. Jeg har ikke Sortedamssøen, men her er masser af vand.

DSCN9831

Fortæl om dengang du var barn, mor

Da jeg var fem år, boede vi ved Sortedamssøen i København. En stor firkantet sø kantet med stenblokke der var flere meter på hver led. De voksne kunne spadsere på den kant og kigge ned i vandet, det var en tryg søbred, men selve navnet Sortedamssøen var uhyggeligt: den sorte dam. Blæksort eller blå af himlen, men mest sort, husker jeg. Det var forbudt for mig at gå på kanten, jeg skulle befinde mig en meter inde på bredden for ikke at falde i.

Der var svaner og ænder. Jeg kunne fodre dem, de var så tamme at de hoppede op på kanten og spiste direkte af min hånd. Jeg brød mig ikke om svanerne med den sorte kant om næbbet, så var jeg klar over at de ville bide.

Pænt inde fra kanten legede jeg tit med Henrik og nogle andre, helst covbøjdere og inderjanere, og spille land.

Henrik havde fødselsdag den dag og bestemte det hele. Vi var brandmænd og han havde fået en lille legetøjsbrandbil med stige, vandbeholder og slange. Den kunne rigtigt pumpe vand. Der var bare ikke noget vand i tanken.

– Jeg dypper den i søen, sagde Henrik, så kommer der vand i tanken.
– Det må du i hvert fald ikke, sagde jeg. Dengang vidste jeg nok hvad der var forbudt. Det var forbudt at gå helt hen til kanten.
– Ha, jeg må godt, sagde han triumferende, for det er min fødselsdag.
Og han tilføjede: – Jeg kravler hen til kanten, så kan der ikke ske noget.

Henrik rakte armen ud over kanten med brandbilen: – Jeg kan ikke nå. I må holde mig i benene.

Det gjorde vi så, og han fik bilen helt ned i vandet. Jeg holdt rigtig godt fast i hans fod, men desværre gik skoen af og Henrik gled ud over kanten, ned i vandet. Til sidst lå han bare på bunden og kiggede op på os. Han smilede, det var ikke slemt at falde i Sortedamssøen og ligge dernede.

Bagefter legede vi andre en god leg med at kaste en lommekniv, mens vi ventede på at han ikke gad være dernede mere. Ved spisetid kom hans barnepige løbende med håret strittende i alle retninger, og hev ham op og rystede ham for at få vandet af. Hun råbte bare og skældte ud.

– Øv, sagde han. Jeg lå og snakkede med fiskene. De lærte mig hvordan man kan trække vejret under vandet. De lærte mig også at svømme, man bliver så let nede i vandet, det er skønt.
Henrik havde stadig brandbilen i hånden, han holdt på vandbeholderen og kom til at trykke på den så hun fik en stråle i øjet.

Måske gjorde han det med vilje fordi han havde ligget så godt i Sortedamssøen sammen med fiskene og set verden nedefra.

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

23 thoughts on “Er du bange for Sortedamssøen? Godnat.

  1. Hej Jesper
    dejlig fortælling om børns mangel på dødsangst. Har selv boet en årerække ved dammens bred. Der er nu noget magisk ved dette vand midt i byen. Engang en grænse mellem by og land, i dag et åndehul for hele Nørrebro. Der pulser af livslyst og energi
    .Din historie fanger så fint dette, at overtræde en livstærskel. Her er det på et plan barndommens forbud mod at nærme sig det farlige. På et andet, tærskelen mellem liv og død.
    Jeg nød læsningen og takker for det fine indblik.
    Vh Nina

    Liked by 1 person

  2. Hej Jesper.
    Dejlig godnathistorie med et twist af gys og gru. Historien må også afføde en mængde spørgsmål fra barnet, som hører den. Jeg tænker at der sikkert vil blive spurgt – jamen kan man da bare ligge der på bunden og kikke op – dør man ikke så – hvorfor hjalp du ham ikke – hvad med skoene – blev de dernede osv.
    I starten omtaler du de store sten – formuleringen: “stenblokke, der var flere meter på hver led”, synes jeg er mere korrekt.
    mvh Else

    Liked by 1 person

    • Hej Else
      Historien er også et eventyr, at man kan lære af fiskene, at trække vejret under vandet, ikke at være bange. Hvordan mon verden ser ud der nede – jeg tænkte at det var en god måde at falde i søvn, flydende, omgivet af noget anderledes. Også lejlighed til samtale på sengekanten.
      De bedste hilsener jespero

      Liked by 1 person

  3. Kære Jesper

    Jo da, jeg kan godt være bange for Sortedamssøen, min sø, når Christianiacyklerne og hundene breder sig, så holder jeg mig pænt på indersiden af dem. Ikke fordi jeg drukner, hvis jeg falder i, men jeg kunne blive godt våd.
    Det er en fin historie fra “gamle dage,” dengang børn fik et forbud, og i langt de fleste tilfælde overholdt det, også uden at være bekendt med konsekvenserne, og det er som jeg læser det, det din historie handler om.
    Når fødselsdagsbarnet skvatter i søen og tilsyneladende befinder sig godt der, så er der jo ingen grund til at hale ham op eller på anden måde gøre noget ved det. Så der lå han og lærte af fiskene.
    En skøn historie, min eneste anke er, at jeg ikke tror Henrik ville bruge “skønt” om sin oplevelse i vandet.
    Og så har du både sko og godnathistorie med, dobbelt op på første opgave. Flot!

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Hej livs
      Om han ville bruge ordet skønt – at blive pakket ind i en lunet dyne ved sengetid, er det ikke SKØNT? Måske er det barnepigens ord. Der kan meget vel komme en morale efter historien om forbud. Eller man kan fantasere om tænk nu hvis jeg kunne trække vejret under vandet. Tak for at du fulgte mig til de gamle dage.
      Kh jespero

      Like

  4. Kære Jesper.

    Den her er du altså sluppet godt fra ! :-)
    Du fortæller fint og levende om at leve tæt på sortedamsøen, og om forbud, der skal overholdes.
    men gælder det nu også, når man har fødselsdag?
    Det er en sjov og munter godnathistorie, men med dystre undertoner – for kan man trække vejret under vand eller er det en omdigtning?
    God historie at læse/fortælle for børn, der nok vil stille spørgsmål.

    Vh- Pia/Amanda

    Liked by 1 person

  5. Kære Amandapia
    Selvfølgelig kan man trække vejret under vandet, det er jo en historie. Alt kan lade sig gøre, det glemmer vi bare nu vi er voksne. Der må meget gerne være noget at tale om efter en godnathistorie. Fx er det rigtig sket, mor? Noget er autentisk og noget er ikke i den historie, i en godnathistorie kan man bevæge sig fra virkelighed til drøm. Sov godt, Pia.
    Kh jespero

    Like

  6. Hej Jesper,
    Du får det til at ligne et stykke erindringshistorie, hvad jeg jo er lidt vild med. Du kan såmænd også godt få mig til at tro, at det er det rene opspind, og det er jo som bekendt et kunststykke, som H.C.A. magtede – så hvorfor ikke også Jesper de la Porte Ovesen?? Til gengæld har jeg efterhånden læst så meget af dig, at jeg er vis på, at du og dine lige engang i sin tid havde guvernanter – eller barnepige, som du kalder det for at trække det hele ned på et mere “folkeligt” plan.
    Øv, som sædvanlig intet for den røde pen!!
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

  7. Hej Ella
    Hvordan søren har du gennemskuet at vi havde ung pige i huset da jeg var lille? Men dog ikke Guvernante eller barnepige (barnepigen var Henriks). Noget er erindring og noget opspind, sådan er det vel tit. Man skal ALDRIG holde sig til sandheden med erindringer, så bliver de forfærdelig kedelige at læse. Det er svært rart at du læser forfatterskab og ikke bare mine små historier!
    De bedste hilsener Jesper o

    Liked by 1 person

  8. Hi Jesper
    En sød gammeldags erindingshistorie om dengang vi fik lov at være frie børn, når vi var udenfor hjemmets fire vægge.
    Det er en fin krølle, oven på uheldet, at han kan ligge og snakke med fiskene og lære af deres anderledes færdigheder.

    Jeg havde et tidsmæssigt problem med uheldet og indtil han blev reddet. Måske har jeg misset noget?

    Tak for en go’ historie.

    Kh
    Børge Liindschouw

    Liked by 1 person

  9. Hej Børge

    Mange tak for din kommentar. Du rejser spørgsmålet om tidsrummet mellem at Henrik falder i søen og barnepigen kommer og fisker ham op. Legekammeraterne ser at Henrik ligger nok så fornøjet i søen og synes at så har han jo det fint. De fortsætter altså med at lege uden ham – de leger “land” hvor man skal kaste med en lommekniv og hugge land fra hinanden – og der forløber vel mellem ti minutter og en time med den leg – vi er gledet over i eventyret; i den kedelige virkelighed vil der ikke gå minutter inden han bliver reddet op.

    kh jespero

    Like

  10. Hej Jesper.

    Hold da op. Jeg holdte vejret. Troede skisme knægten var død. At det var grunden til smilet og øjnene der kigger op, som om det er det bedste sted i verden at befinde sig. Fik da helt ondt i maven over at “have været vidne” til knægtens død. Med smilte alligevel lidt over, at de andre bare legede videre. Som børn måske nok ville gøre, da de jo ikke frygter døden som sådan. Dog … Til sidst går alt jo, som det skal. Og tak for det. Som altid er jeg en fan.

    Kh Uhrskov

    Like

    • Hej Uhrskov
      Det er en historie, og som historier går kan de starte i det realistiske og ende i fantasien. Du må gerne ånde ud nu – det er i virkeligheden at man ikke kan trække vejret under vandet, anderledes i fantasien, helt anderledes, der kan man lære af fiskene. Glæder mig meget at have en fan som llæser, smiler og trækker vejret.

      kh jesper o

      Liked by 1 person

  11. Hej Jesper

    Dejligt at læse dit skriv igen. Jeg har savnet det. Kommentarerne sprang jeg over for du skal have min ærlige mening direkte fra millemosesmortenmerete –

    – fik altså et lille chok her kl. 8.02 torsdag morgen – skoen glider af og der ligger drengen og smiler, Villy Sørensens novelle om drengene der saver et ben af kom frem i min erindring. Det er perfekt skrevet, så det virkelig fungerer som en godnatgyser eller som det gjorde på mig en morgenpuster – nu behøver jeg ikke en kop kaffe mere.

    – glad for at du har mod på redaktørjobbet i DnS

    m&m

    Like

  12. Kære Mille mm

    Vældig godt at du kunne få tid til at besøge mig, det sætter jeg pris på. Villy Sørensens sære historier blev meget værdsat da jeg gik i gymnasiet, det er længe siden jeg har tænkt på dem, du bringer en anden epoke frem i min bevidsthed.

    Jeg kunne meget godt tænke mig en medredaktør, Carsten er som regel optaget med meget andet, så vi mødes måske en gang om året.

    kh jespero

    Like

  13. Kære Jesper
    Jamen du gav mig da virkelig et chok. Jeg er erhvervsskadet og ved, hvad der sker med en lille dreng, som falder i en swimmingpool og først bliver reddet op efter ti minutter. Han døde ikke men blev dybt hjerneskadet og multihandicappet. Jeg har nu også haft en elev, som FAKTISK var i stand til at gå rundt på bunden af svømmehallen på sine store konvolutter. Med godt en halv meter vand over sig. hvordan han bar sig ad, blev vi aldrig klar over, men han gjorde det hver gang i lang tid.

    Det er en fin miljøbeskrivelse også for os, der ikke har boet dør om dør med Sortedamssøen.
    Det er moderen, der fortæller, ikke? Men ville hun sige “covbøjdere og inderjanere”? det forstyrrer mig lidt.
    Men ellers en dejlig fortælling.
    Kh
    Marie

    Like

  14. Hej Marie
    En mor fortæller om da hun var fem år – og bliver grebet af lyst til at digte eventyr ind i beretningen. Henrik er nok faldet i vandet (ca.40 cm dybde) og har stået og råbt på sin barnepige. Jeg var ikke ude på at chokere dig, Marie, men havde da en fornemmelse at enkelte læsere kunne tænke på drukning og død, jeg håbede bare at det videre forløb kunne fjerne det uhyggelige igen.
    kh
    jesper o

    Like

  15. God fortælling. Velformuleret og let at læse.

    Liked by 1 person

  16. Hej Steen – det glæder mig at du synes om historien, og at den er velformuleret.

    Like

  17. Jesper, jeg kan ikke lide moralen i din historie, hvis der er en. Og så godnathistorie ? Den minder lidt om Willy Sørensens sære historier, det er ros. Du skriver upåklageligt men .. nej jeg kan ikke lide emnet og er nok miljøskadet vokset op på en ø, hvor drukning sket jævnligt. k h ravnkilde

    Liked by 1 person

  18. Hej Ina
    En skam at jeg har ramt dig på et ømt punkt. Og nej, der er ingen morale. jeg tænkte at der ville være to muligheder med den godnathistorie. Enten bliver barnet lullet i søvn, ligger og tænker på hvor skønt det er at at blive båret af vandet, vugget, som at flyve. svømme blandt fiskene, trække vejret under vandet. Gå på eventyr.

    Eller der kommer spørgsmål: “Er det virkelig rigtigt, mor, skete det sådan?”. Nej selvfølgelig er det ikke helt rigtigt, især slutningen. De fleste kan holde vejret i et minut. Nogle mennesker træner meget og kan holde vejret i ni minutter under vandet (Stig Åvall Severinsen). Når du kan holde vejret i måske bare et halvt minut med hovedet under vandet, er det meget let at lære at svømme, og du bliver ikke bange for vandet. Henrik faldt ikke ned med hovedet under vandet, det gik ham til livet og barnepigen kom straks løbende og hev ham op. Men svanerne hvæsede ad ham.
    kh jesper o

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s