Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

At blive teenager er en beslutning

14 kommentarer

DSCN6555

Han tog sejlet ned og surrede det fast til bommen, derpå hentede han deres bagage i kahytten, hans egne ting i en kanvaspose og Nanas i hendes skoletaske.
– Far, sagde hun, jeg glæder mig altså sådan til at jeg bliver teenager.
Han nikkede: – Vi skal jo op og besøge mor. Det er allerede ved at være sent.

De gik op mod Mohrø landsby, en samling af små huse, omkring femten. Gammeldags med stråtage og gulkalkede, skæve mure, vinduerne skaldede af. Forbi gadekæret og videre til kroen, hvor de lagde deres ting i værelset og fik en hakkebøf, bare et hurtigt måltid.

Solen var ikke langt fra trætoppene, da de begav sig op mod kirken. Herfra kunne man se ud over Mohrø i klart vejr. Men tågen var kommet ind over øen mens de havde spist, turen var klam og kold. Nana holdt ham i hånden og havde den anden hånd nede i lommen om glasrøret.
Oppe ved kirken var dens hvide mure næsten ikke til at få øje på i tågen, hendes øjenvipper var fugtige af fortættet væde. Faren fortsatte, han kendte vejen til gravstedet hvor han satte sig tungt på den lille grønne bænk.

Nana tog et skridt frem, knælede ned ved siden af morens sorte gravsten, og lod en finger glide hen over den iskolde flade, fingeren efterlod et spor i fugten. Hun lod prøvende neglen trækker endnu et spor, ingen ujævnheder overhovedet. Stenen havde ingen revner.
I lommen lå reagensglasset med sin gummiprop, hun drog forsigtigt glasset frem og holdt det op foran øjnene. Indeni fandtes noget der kunne være en forvitret post-elastik, den raslede når hun rystede glasset, det var hendes navlestreng.

Helt henne langs stenen stak hun reagensglasset ned igennem mos og grus, helt ned i jorden, og endnu længere så hånden forsvandt, og underarmen, indtil den klisterede jord nåede helt op til armhulen.

Hun kunne ikke slippe reagensglasset, det trak hende ned. Hun prøvede at frigøre sig, men hendes hånd knugede sig sammen og hun mærkede med ét en skarp smerte i pegefingeren, glasset var gået itu, og hendes navlestreng var faldet bort i jorden. Hun famlede blindt efter den.

– Far, udbrød hun, men han sad med lukkede øjne, hensunket i sine erindringer. Hovedet bøjet.
– Far!
Han hørte hende ikke.

Nana ville have navlestsrengen med op igen, den havde været hos hende altid, det var for tidligt at give slip, for smertefuldt, måske når hun blev tretten år, ikke før. Ikke nu. Hånden søgte rundt, men det var som om den sad fast, noget holdt den fast, hun greb fat i dette noget og mærkede i det samme glassplinten. Det stik betød ikke noget. Hun lænede sig bagover og langsomt kom armen, og hånd og glassplint og det hun holdt i hånden. Overalt på hendes jakke og ærmets kant sad fugtig jord og plantedele.

I hånden fandt hun et par gule tænder og en halv underkæbe.
– Far, vågn op, udbrød hun med en stemme der kun kunne hviske. Jeg vil hjem nu! Nu!

Hun stak hånden i lommen og slap kæben og tænderne, lidt havde hun da tilbage af sin mor. Så længe det varede.
De gik langsomt ned ad bakken, tilbage til kroen, mens hun pillede glasskåret ud og sugede blod og jord af fingeren.

– Hvad skete der, Nana? spurgte faren, du er så underlig.
– Måske må det gerne vare længe inden jeg bliver teenager … jeg kan ikke holde ud at skilles fra mor endnu.

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

14 thoughts on “At blive teenager er en beslutning

  1. Gys Jesper.

    Først skal jeg lige have Mohrø på plads. Ja minsandten, lige præcis som jeg troede. En ø af de særlige. ikke Morø, men Mohrø. Far og datter skal besøge mor på Mohrø. Nej men det lyder da måske hyggeligt og spændende, for hvad betyder det? At mor ikke er hjemme, derhjemme :) gad vide hvorfor?

    Hakkebøf på vejen … ok så enten skal de gå langt eller også skal de ikke spise sammen alle tre; i hvert fald ikke sådan lige med det samme. Hvad er der med henne der moren på Mohrø? Nåe … er hun død? Ok så forstår jeg.

    Et reagensglas? med navle*!!! i??? Gammel og indtørret! Bvadder! Altså er det her en gyser eller hvad?

    Men der var da noget med at datteren glæder sig til at blive teenager, ikke? … så det der er nok symbol for osv. osv – ikke noget at være nervøs over. Ja ja se der hvor mor og datter ikke kan give slip på hinanden. Hæ, hæ tænkte jeg det ikke nok.

    Nej, men nej stop! … Stooppppp!!! Løse tænder og kæbe .. og så er det Mors! – i lommen … hvor makabert … Nu ved jeg snart ikke, hvad jeg skal tænke. Hej hov stop … du der… Farmand! .. pas nu på din datter. Sørg for hun ikke far’er ilde, ik’ååååå!

    Kan i to så se at komme hjem igen i en susende fart. Symbolsprog eller ej. Jeg håber Mor venter derhjemme i villaen (!) og at hun tager kærligt imod jer, og er ok med at hendes datter blev moden i løbet af en dag, på sejltur med far-mand til Morhø.

    khb

    Liked by 1 person

  2. Hej Jesper

    Det er da godt nok en noget markaber måde at forsøge at blive voksen på. Men ok, det sker i etaper , og den første kan være yderst skræmmende. Det kan jeg da godt huske, selvom det er mange år siden for mig.

    Du leverer en god portion galgenhumor, og så en ægte gyser – for addd.
    Men symbolikken fejler ikke noget – og det gør historien heller ikke.
    Min lille hund, der fandt et ben på en kirkegård i sidste spontanopgave, og som jeg selv syntes var lidt vovet, kan vist ikke leve op til dette i uhygge.

    Det må jeg sige – du er go’ ha ha. Tak for en helt speciel gyser, der fortæller en masse – også.

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • NB. Glemte lige: Er det med vilje, du bruger: “Hun DROG forsigtigt røret frem?” og “… faldet BORT i jorden …” ?

      Liked by 1 person

      • DROG, kan man ikke sige det? At drage sit sværd. Han fremdrog det kritiske bevis?
        FALDET BORT, er det mere umuligt end “faldet ned”.

        Hvis du holder fast ved at der er noget galt, må jeg se på det en dag. Jeg vil ikke støde mine læseres sprogøre.

        Liked by 1 person

        • Ha ha . Jo man kan godt sige det. Men ´drog´ fik mig til at tænke på ‘at drage afsted’ , og ‘bort’ er en lidt gammeldags ordlyd i den forbindelse. Men det var bare fordi, det skar lidt i øjet på mig. (Sikke en ordlyd, den er vist også markaber :-) ). Det er jo dig, der bestemmer, og jeg har måske uret.

          Liked by 1 person

    • Hej Anne
      Lidt i slægt med din gyselige hundehistorie er den nok. Og så med gedigen symbolik, lige til en februardag under gyse/fryse-punktet..
      De bedste hilsner jespero

      Liked by 1 person

  3. Hej Jesper.
    En fantastisk fortælling, i mere end én betydning
    .Jeg følger nysgerrigt far og datter i land fra den lille lille sejlbåd, der har bragt dem til havne-idyllen på Mohrø. Hedder øen mon Mohrø fordi moren ligger begravet her.

    At fortællingen har en dimension af noget uvirkeligt og fantastisk, bliver helt tydeligt, da datteren prøver at begrave sin navlestreng hos moren.

    Graven suger hende bogstavelig talt til sig.
    Hyggen har forladt fortællingen. Idyllen som gennemsivede alle forestillinger i starten af læsningen , jages endeligt på flugt af datterens fund af knoglerester fra moderen.
    Nu løber det mig koldt ned af rykken. Guldalder idyllen er væk. I stedet læser jeg om en datters kamp for at blive selvstændig, trods savnet af en for tidligt mistet mor.
    Dit sprog er fantastisk levende og dejligt beskrivende.
    Flot opbygning af novellen. Læserens langsomme erkendelse , af hvad der egentlig er på spil i dette besøg.
    Tak for god underholdning
    Vh nina

    Liked by 1 person

  4. Kære Nina
    Du skriver alt det jeg håbede på. Genren mellem gys og symbolik, historiens opbygning, den escalerende uhygge – du bemærker det hele. Mange tak for din gode kommentar.
    De bedste hilsener fra jespero

    Like

  5. Jesper. Du forstår at formidle historien og dens handlinger på en måde hvor man suges med. den ene sætning efter den anden fanger og får mig til at læse videre. En ægte gyser som jeg godt kunne forstille mig være længere.

    gys er ikke lige mig, men jeg må sige at jeg beundre din måde, hvor på du for skabt stemningerne. Du er en yderst dygtig forfatter og du ved det ;-)

    Like

  6. Sorg, savn, virkelig virkelighed og uvirkelig virkelighed, et par tænder og en halv underkæbe, en navlestreng i et reagensglas, det ene relikvie i bytte for det andet, et moderne eventyr fyldt med symbolik, sådan læser jeg din tekst. Og som sædvanlig benoves jeg over din hittepåsomhed og mesterlige formuleringsevne.

    Kh livsglæde

    Liked by 1 person

  7. Hej Jesper.

    Mine første tanker efter endt læsning var:
    * Hov- skal de ikke lige dække resterne til igen?
    * Så hurtigt forsvinder en kiste vist ikke

    Og så dæmrer det, at jeg måske har forstået historien lidt for bogstaveligt. Hun drømmer nok bare, at hun finder tænder og kæbe. Måske også det med navlestrengen – men hvad ved jeg. Måske nogen gemmer den. (tvivler dog)
    Symbolikken er god og tydelig. Pigen vil være teenager for at kunne “slippe” moderen, men er slet ikke klar. Det tror jeg så aldrig man bliver, men savnet bliver med tiden mulig at leve med.
    En flot historie, der begynder en anelse kedligt, men meget hurtigt får læseren til at vågne op og læse hvert ord. Og nej – du behøver ikke øndre noget i indledningen; den er fin som slør for, hvad der kommer :-)

    vh. Amanda (Pia)

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s