Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet

En rejse til universets grænse

29 kommentarer

IMG_0537

Jeg har været menneske for længe siden. Dengang havde jeg en kvinde, vi lå sammen, hendes hud mod min, jeg havde en hånd som kunne vandre over hendes krop, mærke hvor den gav efter; og somme tide at den ikke gav efter og nægtede at lukke min hånd ind. I et sært øjeblik kunne vores kroppe smelte sammen og skabe en ny verden, et barn.

Det var dengang jeg var et menneske. Efterhånden blev det menneskelige erstattet af maskiner. Først forsvandt mine ben og blev til en kørestol. Hænderne tabte bevægeligheden. Stemmen blev erstattet af syntetisk tale. Min spontanitet forsvandt, for alting skulle overvejes og planlægges, selv at frembringe et ord kræver min fulde opmærksomhed, ordene flyder ikke af sig selv længere. De skal planlægges og er kostbare, ingen småsnak. Et ord erstatter en hel samtale.

Mine afsondringer kommer ud i små poser som nogen skal overvåge og tømme. Jeg er begyndt at nyde at få maden gennem sonde, og glæder mig til at få ernæring udelukkende igennem venerne. Maskineriet bliver passet døgnet rundt.

Dette øjeblik er et af de få hvor jeg er alene, uden hjælpere vimsende rundt omkring mig. Det må udnyttes til disse private tanker, inden folk kommer igen, eller mine legekammerater bringer nye input eller der kommer indbydelser til at holde forelæsninger eller jeg bliver fanget af en helt ny idé.

Snart er jeg kun hjerne. Den nyder jeg til gengæld, min hjerne tiltrækker de bedste legekammerater på kloden, de mest frugtbare og stimulerende mennesker.

Her nærmer jeg mig min store opdagelse, – men ikke endnu, nogle trin mangler.

Sammen med legekammeraterne er jeg ude i universet, næsten til tidens skabelse, til rummets skabelse. Vi studerer sorte huller og Hawking-stråling, som jeg har forudsagt, – den er ganske vist ikke målt, men findes med matematisk sikkerhed. Vi regner på begreberne sort stof og sort energi.

Og endnu mere spændende: det tomme rum. Tænk på Jorden, solsystemet, Mælkevejen og de andre galaxer som udgør en galaxehob. Og så det store rum mellem galaxehobene. Mere tomt kan det ikke blive.

Spændende, ikke?! Helt, helt tomt. Nej!! og atter nej. I det tomme rum sker der noget. Partikler opstår spontant og forgår, skabes af intet og vender tilbage til intet. Hver gang jeg vågner – en morgen, midt om natten, hver eneste gang er jeg optændt af tanken om det tomme rum.

For mellem mennesker er der også tomhed, vi kan aldrig leve os ind i et andet menneske. Et menneske er summen af dette livs og cellernes, dvs. dna’ets, erfaringer, ethvert menneske er altså et væsen for sig. Jeg mærker tomheden i mine hjælpere, afstanden mellem mine legekammerater og mig når vi ved tavlen diskuterer formlerne og den store teori om alting. Ethvert menneske er ensomt, og et menneske der er blevet til en maskine er dobbelt ensomt.

Lige som tomheden alligevel er befolket af partikler, er der i hele universet også et mylder af liv, noget endog bevidst. Vi levende væsener kan bare ikke nå hinanden. Afstanden i kilometer og afstanden i millioner år er for stor. Vi kan aldrig nogen sinde at kontakte andet liv i universet. Ingen UFO’er. Menneskeheden er også ensom.

Men jeg ved hundrede procent sikkert at der i universet eksisterer væsener, som jeg umuligt kan forestille mig, med de samme tanker som jeg har, den samme erkendelse af individuel tomhed og fysisk tomhed.

Dette er min store erkendelse: vi bevidste væsener er forenet hen over tomheden fordi vi deler de samme tanker. Hele universet er sammensmeltet i fælles bevidsthed – selv om vi ikke kan nå hinanden fysisk eller med meddelelser. Sådan også her på Jorden: jeg lever ensom og dør ensom. Men med erkendelsen, så er jeg alligevel forenet med alle mennesker. Og ikke bare alle mennesker, med den samlede sum af universets bevidsthed.

Hold fast ved dette, indgraver det i din bevidsthed, lev med det og dø med det. Sagt på en anden måde, hvis vi erkender dette, forenes vi. Hvis vi ikke erkender det, er vi ligegyldige – nok en del af universet, men lukket ude fra det store samvær.

Nu er jeg en maskine. Noget bipper, urinposen skal tømmes og batterierne til min kommunikations/læse-skriveenhed blinker rødt, de skal lades op. Mine hjælpere er nogle sløve drog, men jeg kan ikke tilkalde dem når batterierne er flade. Jeg må spare på energien, for den nye iltforsyning afhænger også af batterierne, ilten bliver justeret efter min aktivitet. Jeg må slutte her.

Jeg elsker tomheden, men frygter den også. Den kan komme når som helst.

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

29 thoughts on “En rejse til universets grænse

  1. Hej Jesper,
    Var en gang med “mine blåmejser” til fastelavnsgudstjeneste, hvor præsten tog en maske på og sagde til børnene: Den ene dag i året har man lov at være lige det, man allermest ønsker sig.
    Og det er så det, denne uges opgave går ud på. Er det sådan jeg skal tyde det?

    Jamen så er du kommet mig i forkøbet, for det er spændende stof, du bringer på bane. En stor personlighed, måske den største nulevende. Alene det af leve med ALS – som normalt kræver sit offer inden for max.6 – 8 år – er jo så usædvanligt, at man må tro, manden er i kontakt med de højere magter.
    Og det er han måske også, for er det ikke derude i ALT’et eller intet , man tror på at …
    Nå, men ellers ved jeg vel ikke så meget om Stephen Hawking ud over om hans beviser af de sorte huller. Vi var jo lige ude i nyt derudefra her i sensommeren. (Svigersønnens tvillingbror er fysiker, så man må jo følge med!)
    Det er som altid spændende sager, du bringer på bane, og du forstår at lave en god historie ud af det hele. Jesper. Man kan da blive helt oplyst af at ha’ dig som “penneven”. så tak for det!
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

    • Hej Ella
      Jeg blev betaget af at man mener at der alligevel eksisterer noget ude i den yderste tomhed, at noget spontant dannes og forsvinder. Det er måske hemmeligheden om verdens skabelse. Det kunne være Hawking som var i gang med de tanker. En kosmolo må også filosofere lidt vildt.
      Tak fordi du kom og læste min tekst.

      Situationen med blåmejserne er så sød at du kunne bruge den i en tekst, den står helt levende for mig bare med dine få ord.

      kh jesper o

      Like

  2. Hej Jesper

    Spændende stof.

    Indledningen bærer præg af, at læseren skal have fortalt, hvem der taler. Her virker det nok lidt påtaget, at det er “jeg” selv, der fortæller alt det, men nok svært at komme uden om.

    Derefter bliver teksten mere rigtig jeg-monolog; “jeg” taler direkte til os om sine tanker, her og nu. Det fungerer godt for mig. Jeg begynder at mærke personen.

    Jeg undrer mig over, at han skulle kunne stå ved tavlen??

    Jeg forstår ikke sætningen:

    “…vi bevidste væsener er forenet i tomheden fordi vi deler de samme tanker.”

    kan man både dele tanker og befinde sig i tomheden?

    Liked by 2 people

  3. Hej Glenstrup

    “…vi bevidste væsener er forenet i tomheden fordi vi deler de samme tanker.” – meningen er:

    Jeg sidder her, og et væsen sidder i en fjern galaxehob. Jeg forestiller mig at ethvert udviklet intellekt vil søge at begribe verden, søge ud til rummets grænser, også tidsmæssigt, hvordan opstod det hele? Og at et sådant væsen må komme til den konklusion at der findes andre tænkende væsener, men at afstandene mellem galaxerne, den store tomhed, er så voldsom at vi aldrig kan mødes på nogen måde. Men at vi dog er bevidste om i hvert fald én ting, det store intet som skiller os og som udgør universet, der bærer vores eksistens. På den måde deler vi tanker om tomheden og er i tomheden. – Jeg kan nok ikke gøre teksten mere klar på det punkt lige nu, måske senere på ugen.

    Han ”står” ved tavlen på samme måde som en blind kan sige at han fx ikke kan se at noget passer. Som ung kunne han stå på sine ben ved en tavle og diskutere og skrive, det gør man i de kredse. ”vi står ved tavlen” – han sidder, andre står. Jeg har fjernet dette problem fra teksten.

    HP har en tanke om levende væseners fællesskab, han synes at han først må redegøre for hvad for et væsen han selv er.

    Jegfortællinger har problemet: hvem fortælles der til, hvorfor, er det tanker eller hvad? Det har forfattere løst med brevromaner. Jeg tror at han er ved at formulere sig til en redegørelse eller artikel om eksistens, nogle tanker der bliver ordnet (på den indre tavle).

    Jeg kunne anbringe et par sætninger i begyndelsen om dette, men det kommer nok til at virke som et irriterende metaplan ved læsningen. Jeg fornemmer at hp’s situation i starten ikke har generet eller forvirret dig, så jeg vil nok ikke forsøge at udbedre det.

    Ellers mange tak for dine hjælpsomme bemærkninger og i det hele taget for at du læste her.

    Like

    • … angående
      “Jeg forstår ikke sætningen:
      “…vi bevidste væsener er forenet i tomheden fordi vi deler de samme tanker.””

      Så har jeg ændret til

      “…vi bevidste væsener er forenet hen over tomheden fordi vi deler de samme tanker.”

      Forhåbentlig mere klart.

      Like

  4. Hej Jesper
    Nyder altid læsning her hos dig. I dag er jeg bare lidt på himmelflugt. Elsker at fjolle rundt i andre universer og skikkelser, men når det bliver rigtig filosofisk og alvorligt som her, kan jeg ikke altid følge med. Det betyder ikke, at jeg ikke kan li`historien du har skrevet. Tværtimod. Men jeg har svært ved at komme med en lang “klog” kommentar. (har ikke googlet Hawkins og ALS)

    Sidste år i august var jeg lige en lille tur på en holistisk højskole. Noget af det jeg tog med mig derfra stemmer overens med det du skriver her. Vi er alle sammen små partikler, der tilsammen danner et hele. Den enkelte er ensom. Derfor kan vi aldrig til fulde forstå andre, men er afhængige af de energier, der er mellem os. (det blev vist for syret) – må tilstå jeg kunne ikke følge med, da vi på højskolen skulle agere “5 tibetanere” på en græshøj og føle vi var et med universet. Men noget er der altså om det.

    En fornøjelse at deltage med dig som redaktør. Jeg skulle lave noget andet her i weekenden med DnS virker som en magnet på mig. khm

    Liked by 1 person

    • Hej Mille
      Fem tibetanere på en græshøj, det ville jeg gerne være med til. Kender du de yogaøvelser med tibetanerne? Mange tak fra redaktøren, det tager mere tid end man tror, i hvert fald for mig. Imponerende at du får tid tilsat være så aktiv her, jeg nyder det.
      Kh
      Jespero

      Liked by 1 person

      • Yogaøvelserne findes beskrevet et sted i en fb-gruppe, jeg deltager i. Men tror du selv kan google dem. Det var en ekspert der var indkaldt til højskolen.
        Det er utrolig tidskrævende, det du gør. Bare spørg Dorte Volkmann hun kunne simpelthen ikke mere i forfatterklassen. Du har i de mindste ikke en, der sidder ved siden af og retter dig hele tiden.
        Mit barnebarn fik pande-bihulebetændelse, så jeg fik efterårsferien for mig selv – det gav mig al den ekstra tid.
        Hjælper gerne hvis jeg kan, men det der tekniske kan jeg slet ikke. Det har taget mig længere tid end samtlige skriveopgaver bare at gebærde mig rundt i det digitale univers. På saxo skrev jeg fra en blyantskladde direkte i kommentarfeltet – bloggen kom i gang takket være en ung libaneser. Facebook er noget værre noget, men det går med barnebarnets hjælp.
        kh m

        Liked by 1 person

  5. Så er vi ved det eneste vi ved med sikkerhed, vi fødes, lever og dør alene, men påskønner i taknemmelighed, at der i splitsekunder kan opleves fælleskab, kærlighed osv. En tekst jeg rigtig godt kan lide i al dens pessimisme og resignation. Hawkins var også den jeg først tænkte på. Så en fantastisk dokumentar om ham og med ham for år tilbage. En byrde at være så begavet, salige er de enfoldige, de lever tit et mere tilfredsstillende liv. kan ikke kommenterer på de konkrete oplysninger, dertil er jeg for selektiv begavet . :-)
    K h ina

    Like

    • Hej Ina
      Men også en optimisme i at vi deler fælles vilkår, det kræver blot en bevidst insats, så kan vi være med i fællesskabet hvor mord og mishandling bliver umuligt. Altid godt at dele tid og tanker med dig.
      HK
      Jespero

      Like

  6. Hej Jesper.

    Fri mig for evigt liv. Tænk at befinde sig, indkapslet i menneskehedens infame innovationshelvede. I Anthropocene kan de der har råd leve evigt, men hvad er det egentlig værd når de som får chancen når “til universets yderste grænse”? Tja hvem ved. Interessant at læse et bud på hvordan det kan være at befinde sig i hovedet på en “evig overlever”.

    Det er meget fint at du lader “hjernen” starte med at mindes kødets lyster. Det sætter hele historien i fin kontrast. Men hvem er denne hjerne? En mand :) måske en videnskabsmand … en matematiker som blev født i det 20’århundrede? En kollega til Hawking? … eller en langt senere personlighed som bare har lært om Hawkingstråler? Han har jo haft tid nok. Han kan have samlet information i mange herrens år både før og under sin vegetative tilstand.

    Der opstår lidt spørgsmål her hos mig: For hvem er det, der holder maskinerne i gang, og hvem skifter tisseposerne? Har jeg ret i at denne hjerne ikke har fået bekræftet at der findes liv på andre planeter? Er ensomheden som hjernen oplever konket, eller refererer den til den indeboende ensomhed: den filosofiske “og følte ” ensomhed som det indebærer at være menneske? Ja men du sætter som sædvanlig mange tanker i gang.

    Jeg er bare begyndt at læse Hararis “Homo deus” – og jeg havde stor fornøjelse af at læse hans tidligere “Sapiens”. Jeg synes virkelig at dine konkrete beskrivelser af din hp’s fysiske liv er kollosalt interessant og relevant for eksempel set i lyset af det Hararis skriver om. Du opretholder også en vis optimisme. Din hp er ikke ved at “dø af” “at stadig være i live”. Det kunne jeg ellers godt forestille mig kunne være en menneskelig konklusion af et liv som er blevet uendelig langt og hensat til en “maskinetilværelse”. Jeg ved dog ikke helt hvad jeg skal mene om din filosofiske konklusion om at dele tomhed og forenes i denne. Jeg tror du henviser til eksistentialistiske tanker her, og måske er det den logik som er kimen til den optimistiske tone du holder gennem historien. Jeg er nok ikke helt så optimistisk til tanken om et evigt vegetativt liv, hvilket bare gør det mere interessant at læse dit bud på den ikke helt usandsynlige mulighed for forlænget liv.

    Det er en god opgave du har stillet også i denne uge, Jesper. Jeg når nok ikke at både skrive, læse og kommentere, så jeg har bestemt mig for at begynde med at læse og kommentere.

    Tusind tak for opgaven (og også for de foregående) og tak for din velskrevne og tankevækende løsning af samme.

    khb

    Liked by 1 person

    • Hej Bense

      Det er sandt at hp ikke har fået bekræftet at der findes andet liv i universet, hverken pr information eller ufo eller på anden måde. Men det er absolut sikkert at der må findes andre intelligente væsener når man tænker på hvor mange milliarder galaxehobe der findes. Når vores klode kunne frembringe liv må andre også gøre det. Vi kan ikke nå dem, afstanden er for stor og de signaler vi kan opfange kan kun stamme fra et område 5 milliarder lysår i diameter, alt udenfor ligger for langt tilbage i tiden, for tæt på bigbang til at noget kan have udviklet sig. De findes alligevel, vi kan bare ikke nå dem. Dette giver en ensomhed på stor skala. HP oplever også en ensomhed på eksistentielt plan og endelig på personligt plan pga sin sygdom og robotificering.

      De andre væsener i universet må have gjjort sig samme tanker, på den måde har vi et fællesskab, et stykke bevidsthed til fælles.

      Hararis “Homo deus” har, som jeg forstår dig, et tema med maskinel livsforlængelse. Det kan gå i nogen tid, derpå er cellernes liv endelig udslukt, der er heller ikke uendelig lagerplads i hjernen.

      Skønt at du hænger på og bliver ved med at skrive historier og kommentere, selv om du har alvorlige akademiske opgaver der æder din tid. Mange tak for det! Og for dine ord om opgaverne!!

      Kh jespero

      Liked by 1 person

  7. Hi Jesper
    Interessante filosofiske overvejelser over hvad en rumrejsende må kunne tænke. Overvejelser over reservedelsmennesket i samme ombæring – de sidste noget som Peter Seeberg beskæftigede sig med i nogle digte helt tilbage i 60erne.

    Historien er uden tale – som en stumfilm – vi har “kun” HPs tanker, hvor gode og spændende de end måtte være. Det gør læsningen på en gang både spændende men aligevel noget tung.
    Selve vinklen på historien synes jeg ar alletiders.

    Tak for interessant og god underholdning.
    Kh
    Børge Lindschouw

    Liked by 1 person

  8. Hej Børge
    Jeg tror nok at historien er hp’s indre tale, måske forbereder han en lille artikel uden matematiske formler. Skæg idé du har med at betragte den som len stumfilm, jeg forsøger at se det for mig med Buster Keaton i hovedrollen forfulgt af et hundrede betjente. Jeg bad lars von Trier om at udføre projektet, men han vil have et forskud. Så røg din gode idé.

    Glæder mig at du kom igennem den “noget tunge” tekst og alligevel blev underholdt. Tak for din kommentar.

    KH jesspero

    Like

  9. Hej Jespero

    Det er et meget fin og godt stykke tekst, du har skrevet SOM den verdenskendte astrofysiker Stephen Hawking. Der er mange betragtninger i det. Om han vil anerkende det er en anden sag :-) .
    Han er så usædvanlig både med at kunne leve med en sydom, som han burde være bukket under for for mange år siden. Men især med sin fantastiske fremlæggelser og opdagelser.
    Jeg er vild med hans udsendelser! Men verdensrummet er da også noget af det mest interessante, man kan have interesse for, synes jeg.
    Du får teksten til at høre sammen med filosofiske buddistiske tanker. Det kan man jo sagtens, for det hele hører sammen. Dog er jeg måske ikke helt enig her. Men fint sammenflettet er det med gode filosofiske betragtninger!

    S.H. har planer om sammen med en rigmand at sende en rumsondre ud i det ydre verdensrum. Den skal være på størrelse med en mobiltelefon og have en hastighed, der er 1/20 del af lysets. Det vil tage den 20 år at nå derud mod 400 år (hvis jeg husker rigtigt) med et rumfartøj. Han mener, vi skal drage til andre planeter, fordi der kun går ca. 100 år før jorden bukker under.

    Han er fantastisk at høre på. Men lidt af troværdigheden blegner en anelse, når han med sine formler vil bevise, at der ikke eksisterer nogen højere magt. Ikke fordi, jeg aner, om han har ret, men jeg synes (som fåret lægmand) , det er for matematisk/teoretisk. Han beviser baglæns med udgangpunkt i sin mening.

    Tak for en dejlig tekst og inspiration til videre tænkning :-) !

    De bedste hilsner fra Anne

    Like

    • Hej Anne

      Tusind tak for din kommentar til min tekst. jeg lagde et billede af en lille bog om Hawking og – især – om hans teorier på vores fb-side, bogen er fra en spændende serie som prøver at forklare meget med enkle midler, selv om tegningerne fylder halvdelen er teksten meget gennemarbejdet, ikke noget fyldesnak. Jeg købte også bogen om Heidegger, som dukker op mange steder når folk skriver universitetsopgaver, den forklarer glimrende hvorfor han kan være svær at forstå – på grænsen til det forvrøvlede, er der nogen der mener. Jeg er glad for at du finder teksten inspirerende, jeg ved godt at den er på grænsen til at være for tung. Men det gik!
      kh jespero

      Liked by 2 people

  10. Hej Jesper

    Det er så helt og aldeles tydeligt, at det ikke er dig der skriver her, men at du har transmogriffet dig ind i denne mands hoved. Jeg ved godt at mange mennesker er meget betaget af tanken om rummet og alt hvad det måtte medføre, men jeg deler ikke til fulde denne interesse.

    Til gengæld er tanken om hvad man er, når alle menneskelige funktioner ophører og der kun er hjernens aktiviteter tilbage, megaspændende. Også tanken om at der findes andet liv og at vi alle skulle været forbundet tankemæssigt kan sagtens tiltale mig.

    Jeg synes din tekst er dygtigt skrevet og jeg kan sagtens få øje på hans overvejelser som en slags kladde til noget han senere kunne finde på at holde et foredrag om, eller skrive ned.

    Din tekst giver samtidg stof til eftertanke om den hverdag vi lever i, hvor reflektion for mange mennesker er blevet en by i Rusland, og hvor det “at gennemtænke noget” inden man handler, også er ved at være en saga blot.

    Tak for en meget interessant og seriøs tekst.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Hej Livs
      Jeg har været overskygget af udstrålingen fra den personlighed, reel eller fiktiv, som jeg valgte, det var i hvert fald meningen. Jeg brugte den lille bog fra billedet på fb og selvfølgelig nogle af mine egne tanker, i kamufleret form, kan man sige. Når du kan godkende teksten, er alt godt (jeg nåede lige at få rettet enkelte punkter inden du læste). Mange tak for din læsning.
      kh jespero

      Like

  11. Kære Jesper, Jeg “spottede” hurtigt at det var Hawking, der “talte”. Jeg ved ikke så meget om ham og hans teorier – har heller ikke set filmatiseringen om hans liv.
    Du har skrevet meget flot og – hvordan skal man sige det – på et meget højt filosofisk/akademisk niveau – så det virker ægte i forhold til at det er Hawking der “taler”.
    Jeg havde måske lidt svært ved holde interessen/blive “fanget” – netop fordi teksten er så avanceret – men tror netop også at hvis jeg skulle læse Hawking, ville det være det samme. Så opgaven er løst til et 12-tal – der er virkelig skrevet med maske:)
    Ellers bringer du/Hawking også lidt mere “bløde” temaer frem, det omkring tomhed, ensomhed – mennesker versus maskiner. Et altopslugende emne i tider, hvor teknologi løber så stærkt, at man til tider får lyst til at “kortslutte”.
    Tusind tak for en indsigt i Hawkings liv – en “grøntsag” med verdens stærkeste/bedste hjerne …
    KH
    Majbrit

    Liked by 1 person

    • Hej Maibrit
      En skam at det kan være svært at holde interessen fanget under læsningen af denne tekst. På den anden side må den godt være lidt i den retning, kan man fatte hvad han tænker? Og så er der endda ikke noget matematik med, for det kræver voldsomt meget og jeg ville være nødt til at snlyde fordi jeg ikke selv forstår den matematik. Jeg takker ærbødigst for den fine karakter, det er ikke tit jeg får så pæn en udtalelse.
      kh jesper o

      Like

  12. Hej Jesper.

    Hmm dette er en yderst “klog” tekst og en ting jeg ikke er, er klog. Jeg kan dog godt lide tanken om, at vores tanker på en eller anden måde vikler sig sammen i det store univers. Jeg finder dog tanken om at være låst fast til maskiner og være en slave af tankerne trist.

    Min mor var på sondemad i sommers. Vi overvejede faktisk, om hun ville skulle være det resten af sit liv, men heldigvis ikke. Hun kom af det igen, men de tanker der skød igennem vores hoveder var alt fra: Gud nej det er jo ikke et liv, til: Jamen det skal jo nok gå. Hun er jo hos os endnu.

    Et af de mennesker, jeg så for mit blik mens jeg læste, var Hawkings og for at sige det ærligt … Jeg bliver sgu en smule skræmt, når jeg ser ham på tv (Han er med i Big bang theory såh …). Ikke fordi han er handikappet, men fordi han ser mere eller mindre hjælpeløs ud, hvilket netop er skræmmende, når man tænker på, hvor lynende intelligent han er. Nej det er netop ideen om det at være totalt i andre vold og magt. Som han jo er. Tænk sig hvis de glemte at skifte batteriet. Eller andet. Nå men det var vist et sidespring. Undskyld.

    Jeg kunne netop godt lide din tekst, fordi den fik mig til at fundere og til at føle noget. Frygt i mit tilfælde. Frygten for at blive låst inde i mine egne tanker, for de er altså ikke så store som dem her. Flot besvarelse. Jeg er i fuld beundring.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Hej Uhrskov.
      Du har fornemmet den underspillede frygt, der navnlig kommer frem til sidst. Det glæder mig. (Hører filosofi og frygt sammen, det kunne man godt spinde en ende om). Selv i en kvinde på sondemand lever der tanker og følelser og erindringer, den unge livlige pige med fremtidsdrømmene findes stadig, selv om vi ikke kan se hende udefra. eller har hun været ude rummet? Tak skal du have for din personlige kommentar her.
      kh jespero

      Liked by 1 person

  13. Hej Jesper.

    Ja, sådan er det måske at være Hawking.
    Måske.
    Han er en fascinerende person, med stor viden – og han får heldigvis lov til at bruge sin hjerne.
    – men det kan afgjort ikke være specielt behageligt at være så afhængig af andre. Heller ikek selvom vi jo allesammen i en eller anden grad er afhængige af andre.
    Er han nu helt sikker på, de andre ikke kan nå os? At de ikke har været her? Argumenterne er gode og bunder i videnskab, men alligevel? ;-)
    Rar tanke, at et fællesskab måske kan opnåes.
    Interessant og velskrevet tekst.

    Vh. Amanda

    Liked by 1 person

  14. Hej Amanda
    Teksten er selvfølge en fantasi over temaet Hawking. Hvad kan jeg andet en fantasere over hvad der er inden i et menneske. Er han sikker på at de andre ikke har været her? Det tror jeg. Men jeg vil også tro at han som videnskabsmand er nødt til at overveje den modsatte hypotese: ufo’er, parasitter fra rummet, væsener på havbunden. Når vi får en helt ny idé,hvor kommer den så i virkeligheden fra? Nu skriver vi to sammen og har et vist fællesskab, jjo mere vi skriver sammen desto bedre kender vi hinanden – på visse punkter tættere end hvis vi bare havde mødtes fysisk..
    KH jespero

    Like

  15. Tusind tak for den fine Hawkins-tekst-med-variationer! Jeg så ham bl.a. – næsten live – for et par år siden, hvor man i 7 danske biografer transmitterede en live forelæsning med ham, alene i kørestol med hjælper, midt på en kæmpe scene (var det mon DR’s koncerthus). Vild oplevelse Han er et af de mest fascinerende mennesker, jeg har læst – multihandicappet eller ej. Og sikken en livsvilje.
    Er vild med din skrivestil.
    På gensyn i næste uge!
    Maria

    Liked by 1 person

  16. Hej Maria
    Tak for din kommentar. Ja, stilen er manden, sagde man engang, og noget er der nok om sagen. Dog har jeg aldrig læst noget AF ham, kun om ham.
    kh jesper o

    Like

  17. Kære Jesper

    Et menneske som snart ikke mere er menneske, og som dog alligevel aldrig har været mere menneske end nu. Han starter sin fortælling helt nede i det menneskelige jordnære, rejser så næsten umærkeligt med læseren langt ud i universet, måske inspireret af den tanke som alle vist har haft på et tidspunkt: hvor slutter universet – og hvad er der på den anden side.

    Du leverer en flot filosofisk rejse hvor du og din hp ophæver grænsen for et menneskes eksistens og dets berettigelse. Samtidig er det en rå og grusom tekst, uhyggelig i al sin robotgørelse af det syge menneske. Du beskriver den ultimative ensomhedsfølelse og byggeralligevel bro over de sorte huller.

    Den her kan jeg rigtig godt lide:
    “vi bevidste væsener er forenet hen over tomheden fordi vi deler de samme tanker” – vi er forenet hen over tomheden. Det kan være svært at tro på i disse round-up-truede tider hvor livets eksistens er truet af begær og uvidenhed. Tak for at du alligevel får skrevet noget som kan give håb. Ved ikke om det var det du ville, men det var alligevel det du gjorde.

    kh dorte

    Liked by 1 person

  18. Tak, Dorte, jeg er enig med Hawking i hans tanker. Meget skiller, men hvis man overvejer det store billede er der nedenunder et fællesskab. Der er et stort håb som vi må holde fast i og ikke glemme. Mange tak for din opmærksomme og indfølende læsning.
    Kh jespero

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s