Kun en lille prik, du mærker ikke noget

7. oktober 2017 by jesperodlp 24 kommentarer

Bjørns hånd ligger på min skulder, den er varm og beroligende. Jeg ser ind i hans venlige, empatiske øjne. Han er ikke nogen mordertype, han er igen min gamle ven fra skolen.

Han sukker:

– Godt. Du er kommet tilbage, ser jeg. Vi kørte dig til Akutten på Rigshospitalet, jeg har aldrig set nogen så bange.
– Jeg troede at du ville myrde mig.
– Du må meget undskylde. Jeg kom til at give dig halvdelen af svampen, vi skulle kun have haft en lille prøvehaps i går.
– Hvad lavede jeg egentlig?
– Du snakkede med et træ og undskyldte meget at du havde pisset på det. Bagefter kravlede du rundt i krattet og kom tilbage efter mere øl. Så rullede øjnene rundt i hovedet på dig og du kollapsede.
– Man plejer da bare at sove rusen ud, hvorfor er jeg stadig her?
– Jeg snakkede med din læge her, hun forstod ikke hvad der var sket. Og så har jeg talt med en anden overlæge lige inden jeg kom ind i dag. Noget med at se tiden an.

En læge kommer ind på stuen og peger på den stol hvor Bjørn sidder, han rejser sig og hun tager plads så hun kan se mig i øjnene. Og hvilke øjne hun har, store, dybmørke og hele øjenpartiet mørkt, enten fordi hun bruger kohl eller fordi hun er inder. På navneskiltet står ”Laximananda M Modi. Reservelæge”. Inder altså. God skikkelse, velformet overparti, smuk og fejlfri hud.

– Hvordan går det? Alle lægers indgangsreplik.
– Jeg har det mærkeligt, det summer i kroppen. Kommer du fra Goa?
– Du har meningitis. Slem. Lige nu, du får antibiotika. Vigtigt.
– Skal det krible sådan i kroppen?
– Ikke nervøs. Vi prøvede at tage rygmarvsprøve. Forsøge igen om lidt. Bare lig helt rolig. Du er bedre nu?
– Jeg har det fint. Men hvorfor kribler det? Hvor farligt er det egentlig for mig?
– Infektion i meninx. Bare rolig vi tage den væk. Nu du får lille prik i rygrad, ikke ret slem.
– Får jeg meningitis af grøn fluesvamp …  den skulle ellers nok kunne slå bakterierne ihjel? Jeg prøver at være morsom, det kan hun vel forstå. Der er forskel på rød og grøn fluesvamp, den grønne har tre dødningehoveder i min svampebog.

Hun nikker på den måde inderne gør med at rokke sidelæns med hovedet så man ikke føler sig sikker på om det betyder ja eller nej eller – ofte – måske: – Vi slår bakterie ihjel. Også flue.

Hun prøver at være morsom tilbage, håber jeg. Jeg tvivler. Hun taler patienten efter munden. Gid hun ville læne sig frem og barmfavne mig. Jeg vil godt vide om hun har mand og fem børn hjemme.

– Du skal ligge på venstre side. Der kommer lille prik. Ikke farlig. Bare rolig.

Jeg har ikke lyst til at lægge mig på siden og få ”lille prik”. Det er bare løgn. Sådan nogle er altid tortur. Jeg har læst alt om rygmarvspunkturer hvor patienten måtte sættes i rullestol bagefter. På den anden side kunne det være en interessant oplevelse. Nej, vel vil jeg ej, så interessant kan det ikke være at køre i rullestol.

– Jeg har ikke feber eller nakkestivhed, så kan det ikke være meningitis. Måske efterveer af fluesvamp?
– Penicillin tage det væk, det hele! Ligge på siden, vær så venlig.

Hvad gik der egentlig galt da de prøvede første gang? det har hun ikke fortalt mig.

Døren går op igen, en lille mand med rundt, skaldet hoved og hornbriller træder rask hen til mig, griber min hånd og siger: – Mikael Johnsson, overlæge. Jeg er kommet tilbage fra ferie, derfor har du ikke set mig før. Jeg skal lige have en afrapportering fra Modi.

De går udenfor og der forløber nogle minutter, så vender Mikael tilbage. Han har en lille metalrulle og nogle nåle i hånden. – Jeg overtager behandlingen. Jeg undersøger din fod, du skal bare sige om du kan mærke det jeg gør, OK?

Mikael kører på med sin mystiske undersøgelse af foden, det har ikke noget med noget at gøre, og jeg svarer ja og nej samtidig med at vi taler sammen.

– Det kribler mest i fødderne, fortæller jeg, hvad foregår der egentlig i min krop?
– Nu skal du høre, indleder han, du har en lille væskeansamling i rygraden fra forsøget på at tage en prøve Den trykker på nerverne, det giver neuropatiske symptomer. De forsvinder igen. Men en anden ting.

Neuropatiske symptomer har jeg selvfølgelig læst om. Men det lyder mere alvorligt med ”en anden ting”, så må han fortælle om sine undersøgelser bagefter, ikke at de er uinteressante, og jeg vil gerne vide hvad de gik ud på.

– Du er diagnostiseret forkert, jeg seponerer penicillinen! Der er ikke meningitis, det er noget indiske læger er bange for. Du havde en svampeforgiftning som er ude af systemet nu af sig selv. Vær glad for at det ikke var den grønne fluesvamp, der har vi dårlige erfaringer.

Han kigger på mig igennem de tykke langsynsglas. En advarsel, den forstår jeg godt, ikke noget med at prøve bare et bette nøk af en grøn fluesvamp. Jeg har nu alligevel tænkt mig en musebid for at smage og så spytte det hele ud igen. Alt sammen.

– Du bliver udskrevet efter frokost.
Et håndtryk og han er ude af døren

Bjørn sætter sig tilbage på sin stol: – Så er du på højkant igen, gamle ven, det er vi glade for.
– Jeg tænkte på noget, Bjørn: Du har købt forskellige kinesiske urteteer, vi kunne knuse dem og ryge dem. De er vel ikke farlige: cotyligon, astracylodes …. bare navnene, så er jeg solgt.
– Netop. Og solanin fra kartoffelplanten – det har vi heller ikke prøvet.
– Yep, verden er åben for den søgende.