Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet

Kun en lille prik, du mærker ikke noget

24 kommentarer

9CCD43A6-0735-49D8-AAEB-F27EFA78794E

Bjørns hånd ligger på min skulder, den er varm og beroligende. Jeg ser ind i hans venlige, empatiske øjne. Han er ikke nogen mordertype, han er igen min gamle ven fra skolen.

Han sukker:

– Godt. Du er kommet tilbage, ser jeg. Vi kørte dig til Akutten på Rigshospitalet, jeg har aldrig set nogen så bange.
– Jeg troede at du ville myrde mig.
– Du må meget undskylde. Jeg kom til at give dig halvdelen af svampen, vi skulle kun have haft en lille prøvehaps i går.
– Hvad lavede jeg egentlig?
– Du snakkede med et træ og undskyldte meget at du havde pisset på det. Bagefter kravlede du rundt i krattet og kom tilbage efter mere øl. Så rullede øjnene rundt i hovedet på dig og du kollapsede.
– Man plejer da bare at sove rusen ud, hvorfor er jeg stadig her?
– Jeg snakkede med din læge her, hun forstod ikke hvad der var sket. Og så har jeg talt med en anden overlæge lige inden jeg kom ind i dag. Noget med at se tiden an.

En læge kommer ind på stuen og peger på den stol hvor Bjørn sidder, han rejser sig og hun tager plads så hun kan se mig i øjnene. Og hvilke øjne hun har, store, dybmørke og hele øjenpartiet mørkt, enten fordi hun bruger kohl eller fordi hun er inder. På navneskiltet står ”Laximananda M Modi. Reservelæge”. Inder altså. God skikkelse, velformet overparti, smuk og fejlfri hud.

– Hvordan går det? Alle lægers indgangsreplik.
– Jeg har det mærkeligt, det summer i kroppen. Kommer du fra Goa?
– Du har meningitis. Slem. Lige nu, du får antibiotika. Vigtigt.
– Skal det krible sådan i kroppen?
– Ikke nervøs. Vi prøvede at tage rygmarvsprøve. Forsøge igen om lidt. Bare lig helt rolig. Du er bedre nu?
– Jeg har det fint. Men hvorfor kribler det? Hvor farligt er det egentlig for mig?
– Infektion i meninx. Bare rolig vi tage den væk. Nu du får lille prik i rygrad, ikke ret slem.
– Får jeg meningitis af grøn fluesvamp …  den skulle ellers nok kunne slå bakterierne ihjel? Jeg prøver at være morsom, det kan hun vel forstå. Der er forskel på rød og grøn fluesvamp, den grønne har tre dødningehoveder i min svampebog.

Hun nikker på den måde inderne gør med at rokke sidelæns med hovedet så man ikke føler sig sikker på om det betyder ja eller nej eller – ofte – måske: – Vi slår bakterie ihjel. Også flue.

Hun prøver at være morsom tilbage, håber jeg. Jeg tvivler. Hun taler patienten efter munden. Gid hun ville læne sig frem og barmfavne mig. Jeg vil godt vide om hun har mand og fem børn hjemme.

– Du skal ligge på venstre side. Der kommer lille prik. Ikke farlig. Bare rolig.

Jeg har ikke lyst til at lægge mig på siden og få ”lille prik”. Det er bare løgn. Sådan nogle er altid tortur. Jeg har læst alt om rygmarvspunkturer hvor patienten måtte sættes i rullestol bagefter. På den anden side kunne det være en interessant oplevelse. Nej, vel vil jeg ej, så interessant kan det ikke være at køre i rullestol.

– Jeg har ikke feber eller nakkestivhed, så kan det ikke være meningitis. Måske efterveer af fluesvamp?
– Penicillin tage det væk, det hele! Ligge på siden, vær så venlig.

Hvad gik der egentlig galt da de prøvede første gang? det har hun ikke fortalt mig.

Døren går op igen, en lille mand med rundt, skaldet hoved og hornbriller træder rask hen til mig, griber min hånd og siger: – Mikael Johnsson, overlæge. Jeg er kommet tilbage fra ferie, derfor har du ikke set mig før. Jeg skal lige have en afrapportering fra Modi.

De går udenfor og der forløber nogle minutter, så vender Mikael tilbage. Han har en lille metalrulle og nogle nåle i hånden. – Jeg overtager behandlingen. Jeg undersøger din fod, du skal bare sige om du kan mærke det jeg gør, OK?

Mikael kører på med sin mystiske undersøgelse af foden, det har ikke noget med noget at gøre, og jeg svarer ja og nej samtidig med at vi taler sammen.

– Det kribler mest i fødderne, fortæller jeg, hvad foregår der egentlig i min krop?
– Nu skal du høre, indleder han, du har en lille væskeansamling i rygraden fra forsøget på at tage en prøve Den trykker på nerverne, det giver neuropatiske symptomer. De forsvinder igen. Men en anden ting.

Neuropatiske symptomer har jeg selvfølgelig læst om. Men det lyder mere alvorligt med ”en anden ting”, så må han fortælle om sine undersøgelser bagefter, ikke at de er uinteressante, og jeg vil gerne vide hvad de gik ud på.

– Du er diagnostiseret forkert, jeg seponerer penicillinen! Der er ikke meningitis, det er noget indiske læger er bange for. Du havde en svampeforgiftning som er ude af systemet nu af sig selv. Vær glad for at det ikke var den grønne fluesvamp, der har vi dårlige erfaringer.

Han kigger på mig igennem de tykke langsynsglas. En advarsel, den forstår jeg godt, ikke noget med at prøve bare et bette nøk af en grøn fluesvamp. Jeg har nu alligevel tænkt mig en musebid for at smage og så spytte det hele ud igen. Alt sammen.

– Du bliver udskrevet efter frokost.
Et håndtryk og han er ude af døren

Bjørn sætter sig tilbage på sin stol: – Så er du på højkant igen, gamle ven, det er vi glade for.
– Jeg tænkte på noget, Bjørn: Du har købt forskellige kinesiske urteteer, vi kunne knuse dem og ryge dem. De er vel ikke farlige: cotyligon, astracylodes …. bare navnene, så er jeg solgt.
– Netop. Og solanin fra kartoffelplanten – det har vi heller ikke prøvet.
– Yep, verden er åben for den søgende.

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

24 thoughts on “Kun en lille prik, du mærker ikke noget

  1. Pyhha, det endte jo – foreløbig – godt. Men håber ikke, de går i gang med solaninen!

    Liked by 1 person

  2. Hej Maria
    De er meget nysgerrige, alt skal prøves. De forsøger at være fornuftige og selv om man kan læse at man skal afprøve svampe ved at tage dem i munden for at se om de er spiselige og derpå spytte ud, så ved man aldrig hvad man kan komme til at sluge.

    Men en anden fare er hvad de udsætter sig for fra udenlandske læger på hospitalet, læger der måske er meget dårligt kørende sprogligt, det er mindst lige så frarligt som svampene!
    KH
    Jesper o

    Liked by 1 person

  3. Hej Jesper
    Den er jo uhyggelig, denne her. Næsten værre end den anden. En læge, der fejldiagnosticerer, fejlbehandler og som er parat til at gentage fejltagelsen. Måske dog ikke helt realistisk, at den indiske barmfagre læge tager beslutninger om behandling uden at konferere med andre?
    I hvert fald godt, at Bjørn er den gamle igen i hps øjne.
    Men de har ikke fået nok, de fortsætter. Der skal mere til at afskrække de to.
    Følelsen er venskab, varme, venlighed – og optimisme i stedet for angst.
    Kh
    Marie

    Liked by 1 person

    • Hej Marie

      Lægen: Hendes overlæge var på ferie, og vi har aktuelt lært at man skal være hurtig ved meningitis – der er verserende sager med lægevagten. Så hun tager en rask beslutning, også fordi hun har svært ved sproget og patienten kan måske mumle noget usammenhængende. De unge mennesker er meget optimistiske, alting skal nok gå. Tak for din lsning, åbenbart ikke FOR uhøggelig!
      kh
      jespero

      Liked by 1 person

  4. Hej Jesper

    Nu vil jeg da lige genkommentere.
    Teksten er som den forrige godt og indlevet formuleret. Man ser personerne for sig. Man vader lige ind i hospitalsstuen. Det er flot gengivet.
    Så det var derfor, vi skulle ‘slås’ med en inder/japaner i vores opgave :-) (?)

    Der var vist også en norsk læge, der var uden tilstrækkelig lægekendskab. Lilegedes et par danske psykiatere, der ikke blev kigget ordentlig efter i sømmene. Din inderkvinde har også været oppe at vende i dagspressen, og man må håbe, der er kommet styr på det trods lægemangel.
    Jeg har mødt din inderlæge, da jeg var på hospitalet med commotio cerebri (hjernerystelse) af en kraftig art (nok derfor hovedet ikke virker – hm). Hun så fuldstændig ud, som du beskriver hende blot med den forskel, at hun talte flydende dansk og var meget kompetent.

    Du beskriver en tilstand/stemning foranlediget af en grøn fluesvamp i første del.
    I anden del drejer det sig om en inkompetent indisk læge, og følelsen er vel forståeligt utryghed.

    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 3 people

    • Hej Anne
      jeg pr’ver at følge opgaverne, læser demnår jeg har slået dem op, tænker på hvad det kan være jeg skal skrive. Sandt nok kan jeg ikke lade være med at gruble inden, men jeg anede ikke hvor en inder/japaner skule komme ind i historien (tænkte på flere japanske mulligheder fordi jeg tager fjerten dage til Japan i November).

      <indere er generelt meget godt uddannede og ambitiøse så din læge svarer bedre til standarden. Min er baseret på erfaringer med en vistnok østeuropæisk læge, hvor den efterølgende danske læge sagde det modsatte – og meget fornuftigere.

      Her i anden del tænkte jeg mere på hp's optimisme, det er jo gået godt, så jeg prøver noget mere farligt. Spændende.
      Godt at høre fra dig her, Anne og tak for dine tanker om historien.

      Like

  5. Jeg griner Jesper. Du kan det med sjove vendinger og uventede kontraster. Når jeg læser er det som at hoppe mellem store kampesten langs en svensk Bottenhav-kyst. Lettere koncentrationskrævende, og behov for fremaddrift for ikke at snuble.

    Hvad der driver os? Dit bud i denne tekst får mig til at tænke: spænding og nysgerrighed. To kammesjukker som synes om ”psykedelika”. Og det gik jo godt med svampen, så hvad er der at være nervøs for? Lidt kriblende fornemmelser i kroppen kan man da sagtens risikere. … og det plejer jo at gå godt, ikke? … selv set fra efterdønningen af et ret uheldigt svampetrip. Det er ikke skrækken for at miste livet der driver den her hovedperson og Bjørn. Hovedpersonen er ved at komme sig på hospitalet og i sin tågetilstand er det nysgerrige spørgsmål om den kvindelige (japanske) læges privatliv der optager ham, krydret med fordomme og stereotype tanker om hvilket eventyr man kan opleve sammen med hende. Han er ikke nogen ynkelig stakkel, men derimod en vovehals der ikke kan få nok af al det sjove livet kan byde på. Han dyrker i hvert fald ikke offerrollen som en fejlbehandlet person, og det er sympatisk. Men han drives også mod næste eventyr, som muligvis kan både skade andre og eventuelt koste liv.

    Du lykkes med kunsten at slå både sympatiske og mindre sympatiske strenge an hos hp’en på det her ret korte tekststykke. Bagefter føler jeg mig underholdt og har haft en interessant læseoplevelse.

    Bare et spørgsmål: mener du “De” i stedet for “Det” i “Det går udenfor og der forløber nogle minutter… “.

    khb

    Liked by 1 person

    • Hej Bense
      “Det” er rettet.
      En herlig og vellæst kommentar at få, mange tak for det. du er altid en vældig omhyggelig læser, så når en historie slipper igennem hos dig tror jeg på at den er i orden. Hvad der driver os? Det er følelserne. Der er et lille udvalg i opgaven, i virkeligheden burde man altid spørge sig selv hvad der driver ens personer, hvilke følelser der er på spil. Og det kan være modsatrettede følelser, angst vs nysgerrighed som kan låse hinanden fast indtil den ene vinder, måske under eksplosiv kraft over endelig at være befriet.

      KH jesper o

      Like

  6. Kære Jesper

    Det er sådan det skal gøres, hvis en tekst både skal være læseværdig og underholdende, og efterhånden kan jeg godt få øje på, en del af det du gør.

    Du fremskriver nogle genkendelige situationer og så befolker du dem med nogle personer med nogle kendetegn der heller ikke er så ualmindlige, men så kommer det der adskiller dine tekster fra mange andre.

    Du bruger de arketypiske kendetegn og overdriver og laver ballade så det bliver skørt, skævt og morsomt, men lige nedenunder lurer alvoren og sætter tankerne igang hos læseren. At du også er sprogekvilibrist og kender dine terminologier gør jo fortællingen så meget mere troværdig og endnu mere syret.

    En fornøjelse at læse med hos dig. Tak!

    Kh Livsglæde

    Liked by 2 people

    • Hej Livs Britta
      Du har vist gennemskuet mig totalt, mere end jeg selv. Måske har jeg en idé om hvad der skal ske i historien, men sproget og overraskelserne skal få frit løb, for at det er sjovt at skrive (og læse?) Jeg takker ærbødigsk for dine meget venlige kommentarer, som giver mod til at skrive videre. Nu har vi de korte fortællinger på 700 ord, jeg er i gang med at samle mig sammen til noget længere, men det er helt anderledes.

      Kh jespero

      Liked by 2 people

  7. Hi Jesper

    Ja du driver historien let og elegant frem. Har læst de andre kommentarer g kan ikke tilføje så meget nyt. Det er fine analyser af ditt skriv.
    Ja det er korrekt at grøn fluesvamp er dødelig giftig, men er de en lille porition er det muligt at overleve. Det egentlige problem med mange svampegifte er, at de ikke giver symptmer før ca 12 timer efter indtagelsen. På det tidpunk er giften allerede optaget i cellerne og altså ikke til at påvirke med medicin. Så er man virkelig på spanden.

    Mht læger – tja som det bliver nævnt kan de være farlige – obs! – også de danske . Derfor ville jeg nok ikke tillade mig selv at bruge skønheden på den vis. De kan da bruges til så meget andet.
    Min ynglingsreplik: Man skal eddermame være dygtig for at gå til læge.

    Kh
    Børge

    Liked by 2 people

    • Hej Børge
      Jeg havde en skolekammerat som kendte til svampe, hen underviste mig noget, ikke så meget at jeg kunne samle, og jeg var heller ikke interesseret. Men der svæver en aura omkring svampe, indianere der rejser på auahuasca, bersærker, hippierne åndelige eventyr. Men jeg kan opleve en del ved at sidde og skrive små historier. Jeg sad og læste Arne Herløv Peteresen enorme erindringsroman, meget i bind 3 var uyyrlig kedeligt, bind fire var bedre, med en af Amdi Petersens første busser til Nepal og Indien isprængt lokalkolorit. Jeg foretrækker Blå Bror bøgerne af Ib Michael.
      Tak skal du have for kommentaren, det er rarrt at høre fra dig.
      Kh jesper o

      Liked by 1 person

  8. Hej Jesper

    “Hvordan går det?” Alle lægers indgangsreplik? Må jeg lige være her? ;)
    Meget morsom tekst,; jeg får myrekryb af at læse om dine personers eksperimenteren med fluesvampe. Sidst gættede jeg på spids nøgenhat, men det var altså den røde fluesvamp, som, jeg har ikke prøvet det, vist gerne giver en del mere ubehag med mavesmerter og opkastninger, end det, din HP oplevede. Grøn og hvid fluesvamp giver en kedsommelig, langsom, kedelig leverdød; dem er der ikke megen sjov ved. Men her er der sjov for alle pengene, og tak for det. Den indiske læge bør fyres med det samme: meningitis???
    Godt Mikael kom hjem fra ferie, selvom han staver sit navn forkert ;)

    Liked by 2 people

    • Hej Glenstrup

      Sjovt at du kender en af personerne fra min historie, Mikael. Men du kender vist ikke hp, som blev begravet i forgårs – spøg til side, jeg har endnu ikke bestemt noget om hans videre liv.

      Jeg er godt klar over at jeg har vovet mig ind på dit territorium, du må bære over med en ikke mediciner som bare læser aviser og ikke er så langt inde i stoffet. For øjeblikket ligger meningitis vis forrest i bevidstheden hos læger, det må være en frygtelig oplevelse at give en forkert fjernediagnose hvor patienten dør af det. Heldigvis sidder jeg trygt bag min skærm og fantaserer.

      Dejligt at du har lyst til at komme her og kommentere, og oven i købet morer dig. Morskab er livets salt.

      KH jesper o

      Liked by 1 person

  9. Hej Jesper.

    Ganske underholdende tekst, med særdeles alvorlige undertoner.
    Det er besyndeligt, at lægen fejldiagnostiserer, for Bjørn har vel ikke glemt at fortælle, hvad kammeraten har indtaget?
    Hvis han har glemt det, er det dog måske troværdigt – har i tidens løb oplevet de underligste diagnoser blive stillet til venner og pårørende. Og så alligevel – kan svampeforgiftning forveksles med meningitis?
    Godt at hp. kom til sig selv og ikke mere tror Bjørn vil ham noget ondt.

    Vh. Pia/Amanda

    Liked by 1 person

    • Hej Amanda
      Måske kender du ikke den situation at du fortæller lægen hvad der er sket med dig, og alligevel mener han noget helt andet, og har allerede da du er kommet inden for døren stillet diagnosen. Ingen kendsgerning, og da slet ikke en uvidende patient kan rokke ham. Der er også det problem at den indiske læge ikke forstår dansk ret godt foruden at hun er nervøs for ikke at behandle en meningitis – aviserne er for tiden fulde af sådanne ulykkelige historier.

      Ja,, det er godt at hp kom til sig selv igen – men hvad han overtaler Bjørn til er en helt anden sag som nok kan gøre mig nervøs.
      Det glæder mig at du fik lyst til at læse og kommentere historie. Tak for det.
      KH jesper o

      Liked by 1 person

  10. Hej Jesper
    Allerførst vil jeg gerne takke dig for starten på noget, der tegner til at blive en helt forrygende skrivesæson. Dine opgaver er bare så inspirerende, at vi andre ikke kan undgå at skrive noget godt.
    Dernæst vil jeg undskylde, at jeg ikke som jeg plejer magter at lave lange uddybende kommentarer – i hvert fald ikke hos alle. Til gengæld er jeg selv kommet i rigtig godt skrivemode.

    Dine tekster er altid sjove, specielle, særegne, søde, surrealistiske…. denne her ingen undtagelse. Dine personer eksperimenterer ofte både med tilværelsen, med hvad de indtager af mad, røg … eller som her svampe. Har også lært af en svampeekspert, at man altid kan smage på en svamp, spytte ud igen, hvis det ikke smager godt…. det har jeg aldrig turdet – men holder mig til blækhatte, støvbolde og Karl Johan, fordi de er lette at kende og ganske harmløse.

    Et tilbagevendende tema hos dig er også hospitaler. Den eneste erfaring jeg har med sådan nogen steder er adskillige fødsler og aborter, hvilket ikke har givet den helt store indsigt, når det gælder diagnoser og sygdom. Men når jeg læser dine tekster, kan jeg godt blive ret så bange for fejlbehandling, hvis jeg skulle få behov for at få hospitalshjælp. I min strikkeklub fortælles grufulde historier om fejlbehandling af deltagernes afdøde mænd. Håber bare at der stadigvæk er dygtige kompetente læger i systemet.

    Tak fordi du altid leverer et underholdende og tankevækkende skriveri.
    kh mmmm

    Liked by 1 person

    • Hej Mille
      Jeg har da skrevet en masse her engang. Hvor pokker er det blevet af? Du skriver så fint til mig at jeg bliver helt rørt. og at de indtil videre to opgaver er faldet i din smag er skønt. Og tak for di beskrivelse af mine tekster, så spændende at nogen ser dem som helhed udefra.
      Jeg når ikke mere i dag, på falderebet til næste skriveuge.
      kh jespero

      Liked by 1 person

  11. Kære Jesper, uha – to mænd, der leger lidt med ilden eller lever livet? Jeg synes at din historie er fuld af humor, måske til dels sort humor, og jeg kunne faktisk godt se Frank Hvam og Casper Christensen som de to figurer. Samtidig – på en eller anden finurlig måde . kom jeg til at tænke på “Halløj på badehotellet” – et persongalleri med i det rene galimatias. Især med den indiske læge, der ikke kan tale flydende dansk, og patienten, der er helt desorienteret på alle måder.
    1. afsnit ville jeg omskrive lidt, så der står: hans venlige empatiske øjne. Så “flyder” det lidt lettere, og især vigtigt (i hvert fald for mig) når man starter med at læse en tekst/historie.
    Du bruger sammenligningen med at enten bruger hun meget kohl eller også er hun inder (om den indiske læge) – så rammende og sjovt beskrevet.
    De mere fagspecifikke udtryk som infektion i meninx, rygmarvspunkturer, neuropatiske symptomer, cotyligon, astracylodes etc. synes jeg godt have været udeladt – føler ikke rigtigt at det “gør noget for teksten”. Men måske det bare er mig. Og måske du her vil beskrive/udtrykke alle de termer og udtryk vi mødes med i mange systemer …
    De følelser, som jeg oplever i denne tekst, er frihed, nysgerrighed mod. De to mænd oplever frihed ved at afsøge deres nysgerrighed, og samtidig vil jeg også mene at det kræver lidt mod at eksperimentere, som de gør:)
    Det er meget levende beskrevet og jeg så billederne for mig, hospitalsmiljøet, lægerne og de forvirrede måske stadig halvskæve mænd.
    Sjov og kreativ måde, du fik en barmfager inder med i historien:)
    KH
    Majbrit

    Liked by 1 person

    • Hej Majbrit

      De ”venlige, empatiske” øjne har jeg nu ændret det til. Grunden til at jeg skrev det på den anden måde var at hp først får ser Bjørns øjne, de har tidligere været så truende, DERNÆST opfatter hans udtrykket, som nu ikke er truende men venligt. Jeg prøver dit forslag og ser hvad der sker.

      De ord du anholder (meninx osv.) har en præcis betydning. Lægen kommer med sit fagudtryk, sådan gør læger, hun forsvarer sig lidt med et skjold af faglighed. At hp taler om ” neuropatiske symptomer” gør han for at vise at han er et nysgerrigt menneske som undersøger tingene. ”cotyligon, astracylodes” er nogle kinesiske urtenavne, sådan skal de bare lyde, lidt eksotisk – han skal prøve det hele, selv om han ikke aner hvad det er. Jeg har valgt de udtryk sådan at de ikke skulle genere læsningen, de er stemningsbærende ikke informationsbærende, men kan let læse hen over dem og bare nyde dufte eller lyden.

      Halløj på Badehotellet er noget af den mest geniale humor der er lavet, så at du kommer til at tænke på den serie er dybt tilfredsstillende for mig – selv om jeg ikke havde tænkt at de skulle være egentlig sjovt, det sker bare for mig.

      Mange tak for din detaljerede kommentar.

      KH jesper o

      Like

  12. Hej Jesper,
    Godt man ikke bor i København, for på RH er lægerne endnu mere umulige end i provinsen, men det er vel en af de der, som er sluppet ind med skæve papirer. Men vi får jo så forklaringen af overlægen, der har erfaring med, at de indiske læger indledningsvis behandler for meningitis, selvom de typiske symptomer ikke er tilstede. Jeg er heller ikke tryg ved de neuropatiske sympt., men dem er overlægen så ret kold overfor.
    Ham din Bjørn skulle få sig et job, for han er tilsyneladende ikke helt uden indsigt. Han har nok været i Indien og lært et eller andet om virkningsfulde stoffer, og han kan jo i hvert fald lokalisere den indiske læge med det indbydende brystparti. Solamin er det ikke det der grønne stof i/på kartofler? De andre udtræk af ikke helt så kendte planter.
    Jamen det er jo bare en historie, men den er god og underholdende-
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

  13. Hej Ella
    Nemlig, det er bare en historie, ingen af de optrædende er virkelige personer, selv om jeg har gjort noget for at give historien et (falsk) skær af autenticitet. Solanine er en glykoalkaloid der forekommer i arter af natskygge-slægten fx kartoffel (de grønne dele) og tomat. Naturen er farlig. Så længe du synes at historien er god og underholdende og ikke frister dig til at spise giftige ting er jeg glad, tak for kommentaren.
    kh jesper o

    Liked by 1 person

  14. Hej Jesper

    God humoristisk beskrivelse af en indisk læge, det kunne lyder som hende, min datter og jeg mødte da hun blev scannet på sygehuset. Du får fint flettet noget indspiration fra virkeligheden sammen med en underholdne historie. Skræmmende som de unge fyre bare er klar på eventyr, da de opdager at faren er over. Men i den alder frygter døden ikke helt på samme måde :)
    Tak for god underholdning.
    Kh Mimi K

    Like

  15. Hej Mimi
    Du kom igen! Historien har kerner af realitet, men de er ganske små – interessant at du har mødt min sygeplejerske, jeg var ikke klar over at hun eksisterede. Er du godt underholdt, så er jeg yderst tilfreds.
    kh
    jesper o

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s