Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Mos myrder måske ikke i dag

36 kommentarer

xxtræer

Dyrehavsbakken larmer, især rutsjebanen, så vi er rykket ind mellem træerne, mig, Bjørn og Ingrid og nogle andre. Det er fedt at sidde her med et par øller. Vi vasker Bjørns svamp i øl, det skulle gøre virkningen ekstra god. Vi bliver som de gamle bersærker, uovervindelige i kamp og fred. Svampen smager ad helvede til, jeg skyller efter en gang til og venter.

Der sker ikke andet efter laaang tid end at jeg skal tisse. Jeg går ind mellem buskene og lyner ned. Kommer der ikke noget, sært. Jo næh, jeg må vente lidt. Læner mig op ad et træ med venstre hånd mens jeg holder med den anden hånd. Træet er mosklædt, det er blødt og lækkert. Mere blødt end træer plejer at være, sært eftergivende, hånden synker længere ind, utroligt i stammen. Nu er mosset klamt og bider. Jeg betragter mosset ovenover, der er et øje, to øjne som stirrer blodskudt mod mig under mægtige bryn, under en rynket pande. Munden er halvt åben, tungen hænger ud og drypper blod. Tænderne er hvasse og klar til at flænse mig. Tænderne, jeg kender dem, det er mine tænder, ansigtet er mit. Billen kryber ind i øjet for at æde synsbilledet, og jeg vifter den væk fra ansigterne. Den falder på jorden og ligger sprællende.

Det dunker i træet så jeg kan mærke rystelserne gennem hånden, gennem armen ind i mit hjerte. Mit ansigt sitrer, kan jeg se i mosspejlet, kinderne bevæger sig, jeg er ved at græde. I det samme hører jeg dødsskrigene fra rutsjebanen, ikke almindelige hvin af begejstring, mange stemmer råber, det brager og knaser ovre fra banen. Der er panik i luften. Men jeg kan ikke vende mig om, panikken er bag mig. Min ryg bliver helt sort og tung. Sirener hyler fra alle retninger gennem skoven, gennem krattet.

Jeg kravler bort fra træet, min hånd sidder stadigvæk efterladt inde i mosset, men jeg må bort, tilbage til de andre. Måske er der en flaske øl tilbage, øllen er det eneste jeg kan håbe på kan redde mig. Kredsen åbner sig og jeg sætter mig. De stirrer på mig og Bjørn siger: – Torsten, du …

Resten af sætningen forsvinder i larmen fra sirenerne, sved drypper mig i øjnene. Bjørn taler, men jeg ser på hans ansigt, på øjnene under de buskede bryn, på hans blik. Hans øjne er så mørke, de ser bort fra kniven for at jeg ikke skal vide hvad han tænker. Kniven ligger på den stub hvor vi har delt svampen. Bladet er rustent og der sidder stadig partikler fra svampen. Hvorfor vil Bjørn ikke se på kniven? Hvad skjuler han for mig? Bjørn vil tage kniven uden at jeg opdager det og bore den i mig, han vil gøre det af med mig.

Han har altid hadet mig, indser jeg, jeg ved det nu. Den måde han taler på. Han rækker mig flasken som jeg har bedt om. Eller har jeg sagt noget? Jeg hører lyde bag mig og drejer hovedet, de har gemt sig i buskene.

– Vil du have den øl eller ej? siger Bjørn truende. Der er ikke øl i den, det er noget andet, han har hældt noget i som bevæger sig og glimter, noget som vil tage kniven og bore den ind i mig hvis jeg drikker. Han stikker flasken lige op i mit ansigt for at jeg skal drikke nu, jeg skal tage væsken ind uden at vide hvad han har puttet i flasken. En gren knækker bag og inden i mig, noget knækker i mig.

Jeg er ikke så dum at tage flasken. De er lige bag mig nu, kan jeg mærke, jeg må være meget opmærksom.

– Hvem står bagved mig? spørger jeg de andre, ikke Bjørn, han er farlig at tale med. De stirrer på mig, de er bange for min hånd. Hånden sidder ikke længere på armen, ærmet er tomt, den står bag mig, alle fem enorme fingre klar til at knuse mig, de skygger over mig, jeg ser de andres ansigter tabe livet, øjnene spærres op, de tør ikke tale med mig, de er ikke i stand til at tale.

Ingrid løfter en hånd og stryger en lok fra panden, hun prøver at forsvare sig, jeg ser kun det hvide i hendes øjne, det sorte er forsvundet i skyggen bag mig. Blide Ingrid, hun magter ikke at beskytte sig mod dem der truer bag hende, dem jeg ikke kan se, men som hun kan mærke.

Bjørn stiller flasken tilbage på stubben, ved siden af kniven. Han vil ikke give mig den øl jeg har brug for, han vil noget andet, kniven.

– Hvordan har du det? spørger han. Og jeg ved hvad han mener, han truer mig. Lige meget hvad jeg svarer vil han gribe kniven og stikke den i maven på mig, min mave som er en del af træstammen, tung, fuld af årringe, af hundrede års rædsel, men ude af stand til at flytte sig bort fra faren. Han løfter hånden, måske griber han ikke kniven lige nu, han venter til at jeg ser bagud, til jeg er uopmærksom.

Når Bjørn er i nærheden er jeg altid på vagt, han skal ikke få chancen uanset hvor meget han prøver på at overliste mig.

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

36 thoughts on “Mos myrder måske ikke i dag

  1. Hej Jesper
    – var lige ved at lukke pcen for i dag, men så kom den lille lyd af et nyt indlæg – og det var så dit – har læst hurtigt igennem og det gik let og elegant som sædvanlig, når jeg læser hos dig.

    Min storebror har været sømand og fortalte mig om delerium, så hver gang jeg læser sådan noget med stoffer,alkohol,svampe – og ja hvorfor ikke også mos… hvem ved, så ser jeg en fuld sømand, der genner høns ind i sin kabys – det var nemlig storebrors billede på en mand der havde mistet kontakten med virkeligheden. Nu er der så kommet et andet billede ind i mit hoved: en mand der ser sig selv som et monster tegnet i mos i en træstamme og er bange for en kniv – dit billede.

    Din skrivestil er let og elegant, det er derfor jeg kunne læse den, selv om jeg de sidste par timer næsten kun har læst opgaver, kommenteret og lige lavet lidt i køkkenet. Det er virkelig en kunst at kunne skrive med indhold, med mange ord og alligevel sende billeder ud til mig som læser. Tak for det! Ville gerne gøre lidt mere ud af kommentaren, men orker ikke mere i dag.

    Måske er historien lige lovlig syret, men sådan noget kan jeg jo godt lide.
    kh m

    Liked by 1 person

  2. Hej mmmm
    Historien SKAL være syret, angst er syret, forfølgelsesvanvid er syret – den rare Bjørn der kun vil glæde sine kammerater opleves som potentiel morder,det er syret. Alt det man kan være bange for, det er syret. Det glæder mig at du gled let igennem teksten (andre med en mindre snoet tankegang end dig, har måske sværere ved det, vi får se). Tak for din læsning og for det med billeder – jeg kender godt til at man kan få fortoppelse af at læse for mange opgaver, så læser jeg for hurtigt og går glip af mange ting.
    kh jespero

    Like

  3. Hej Jesper,
    Fin historie. Du kan din mykologi – det er nok ikke bare den røde, men den grønne fluesvamp de kære venner har anvendt i deres cocktail. Jeg ved ikke, hvordan det virker (i første omgang), men du skriver som altid meget naturtro. Så hvorfor skulle du ikke også sidde inde med viden om de her stoffer.
    Det er, som om du har lagt spor ud til læseren vedr. Bjørns kniv, men så har jeg ikke fanget hentydningen og tillægger det bare hallucinationer.
    Underholdene læsning, som vel nok skulle rumme nogle af de følelser, som opgaven lyder på – foruden træet, hvor jeg ikke rigtigt har fundet ud af, hvorfor det skal være en ingrediens i ugens udgivelse.
    Hilsen Ella

    Liked by 1 person

  4. Hej Jesper
    Svampe – det har jeg heldigvis ikke prøvet, og godt for det, kan jeg se. Jeg husker en nat på stranden på formentera. Vi var en lille gruppe af flere nationaliteter, som var ankommet med den lille fiskerbåd fra Ibiza. Vi sov på stranden, mens politiet patruljerede et par gange i løbet af natten. Der var en i gruppen, jeg husker ikke hvad han hed eller hvor han var fra, men han tog sig et ensomt mescalintrip og vandrede rundt omkring os i yderkanten af gruppen hele natten. Jeg husker ikke, om han sagde noget, sr han bare gå rundt foroverbøjet, rundt og rundt. Jeg fik aldrig at vide, hvad han oplevede, men det har nok været lidt ligesom dit.
    Selv har jeg kun røgetog spist hashkager, og det var rigeligt for mig. Så rigeligt, at jeg aldrig rørte det mere. Det er sjovt, for på fb har der lige været et par stykker, der havde gamle lsd-trip oppe og vende. Der var faktisk rigtig mange, der havde prøvet det i deres ungdom.

    Historien virker helt autentisk, jeg mærker stemningen af de euforiserende stoffer og paranoiaen og det hele. Du skriver meget nærværende for én, der har været tæt på og som lige nu pludselig er 23-24 igen. Det er også forfriskende.

    Syret, jo, men det skulle det jo være.
    Hvad for en svamp var det? Mescalin?

    Nå, hvad vd jeg om det.
    Kh
    Marie

    Liked by 1 person

    • hej Marie

      Det er noget fluesvamp som de brugte i vikingetiden, jeg har Sten Larris’ bog om sådan noget, men den er ikke ved hånden lige nu. Jeg prøvede engang noget hash-te, det var rigeligt, jeg ønskede bare at komme ud af rusen igen – men den var god med musik, der virkede den. Mescalin, jeg har Huxleys beskrivelse, så tror jeg at oplevelsen blegner ved siden af den.

      Hvor er det sjovt at høre om din fortid som strandhippie, det havde jeg ikke forestillet mig. og mange tak for din positive kommentar, rar at få!
      KH Jesper o

      PPS – overskriften, ja, den virker lidt søgt, men jeg havde ikke bedre.

      Liked by 1 person

      • Hvis du ikke har prøvet det, så må det da være meget godt ramt. Din fortælling virker meget troværdig. Sten Larris, han må da være bror til min gamle lærerkollega Bo Larris. Jeg tror såmænd godt, han kunne have spist nogle svampe og andet af den slags. Hash i kager og te var også bare rigeligt for mig.
        Spiser man virkelig fluesvamp? Jeg troede, man døde af det.
        Hippie og hippie. Jeg var lærer og de andre var studerende af forskellige nationaliteter, der rejste rundt i Europa på stop med deres rygsæk i sommerferien.
        Nå, det troede du ikke? :D
        Der var faktisk hippier på Formentera. De var narkomaner, og derfor patruljerede politiet på stranden og andre steder på den lille ø. De blev fluks sendt tilbage til Ibiza eller Barcelona for derefter at vende tilbage igen.
        Vi var der desværre kun i en uges tid.

        Like

  5. PS – det er sjovt, at du skriver “og nogle andre”, for tit var det jo ganske tilfældige og nogle man ikke kendte, man var sammen med om de syrede oplevelser. Og de kunne skiftes ud med hvem som helst og var navnløse.

    Liked by 1 person

  6. Wow! Her er forfølgelsesvanvid for alle pengene! Håber ikke du har for vane at tage på svampetrip, for det er overbevisende beskrevet.
    Jeg vender tilbage og læser igen for at kommentere behørigt.

    K,H. Nana

    Liked by 2 people

  7. Wauv Jesper. Den må jeg have én gang til :-) Men det bliver i morgen. Utroligt at du kan få så meget med!
    Jeg kommenterer i morgen. Klokken er blevet for mange, og ‘man’ vil jo gerne have en rolig nat :-) !
    Bedste foreløbige hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

    • Hej Anne
      Du skal være fuldstændig og hundrede procent frisk når du kommenterer her, mindre vil jeg ikke finde mig i nogensinde. Og HELT udsovet. Spøg til side, jeg venter og er glad for at du har besøgt mig.
      kh jepser o

      Liked by 1 person

  8. Jamen Jesper altså.

    Paranoia. Wow og så skide godt beskrevet, at det rent faktisk fik mig til at dreje hovedet. Bare for at tjekke om jeg nu også er alene. Det er jeg. Ja altså næsten. Katten er smuttet ud i køkkenet og her er ingen svampe at tygge i. Heldigvis kan jeg læse. Det kan jo blive en farlig oplevelse, hvis man tygger i den forkerte. Puha … Fantastisk. Ikke mindre end fantastisk. Glæder mig til mere af den slags.

    Kh Uhrskov

    Liked by 1 person

    • Hej Uhrskov
      Tak skal du have for den kommentar, den er jeg glad for. Jeg ved ikke hvordan historien fortsætter, måske er hp på lykkepiller næste gang, eller lykkeligt indlagt på den lukkede. Jeg må filtrere mine tanker inden jeg skriver, ellers ender jeg i en ubåd sammen med Peter Madsen og Kim (det kunne næsten være en af mine mere bizarre historier).

      KH jesper o

      Liked by 1 person

  9. Hi Jesper
    Flot skrevet historie om hovedpersonens eksperiment med at indtage Rød Fluesvamp(antager jeg)
    Du beskriver på udmærket dynamisk vi alle de vrangforestillinger man kan forestille sig svampespisning af den art kan medføre.
    Det er virkelig velskrevet – og so man forstår kommer fortsættelsen i næste ombæring.

    Kh
    Børge Lindschouw

    Liked by 1 person

    • Hej Børge

      Ja, Børge, fortsættelse i næste omskæring, øh jeg mener ombæring – hvilket sidste er mere end usikkert i denne periode med nordisk postvæsen. Men her i Skriveskolen kommer den, håber jeg – man ved aldrig hvad der sker.

      kh
      jesper o

      Liked by 1 person

  10. Hej Jesper

    Sikke en gengivelse af et syretrip – eller svampetrip.
    Det er helt fantastisk, at du kan indleve dig så meget. Du har fået det hele med.
    Din følelse må være frygt. En psykotisk frygt. Ganske grotest og farlig ved tanke om, at man måske ikke kan komme ud af den frygt.
    Det er fantastisk skrevet!

    Jeg er ikke i stand til at indvende noget ud over den sidste slutlinje.
    Evt. forslag: ‘Jeg må hele tiden være på vagt overfor Bjørn …’ Ordet ‘altid’ får mig til at føle, at tilstanden er permanent.

    Det er en meget fantastisk tekst, du har præsteret. End ikke Leif Panduro i hans syrede fortællinger når dig her!

    Jeg har selv oplevet hash i meget lidt grad og brød mig ikke om den sløve virkning, det gav. Til gengæld fik jeg en oplevelse til en fest, hvor jeg ikke anede, hvad de puttede i piben. Virkningen var, at farverne forsvandt, alt blev gråt-hvidt og metal bjerge. Mine sætninger, når jeg skulle tale, kunne ikke nå hinanden omkring de bjerge, og så begyndte jeg at grine helt vildt, selvom det ikke var spor sjovt. Da jeg kom hjem, hallucinerede jeg og så slagterkyllinger på en snor; der var blot det, at det var spædbørn, der hang der, fuldstændig som slagtede kyllinger.
    Selvom det er rigtig mange år siden, kan jeg genkende stemningen gennem din historie.

    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 2 people

    • Hej Anne

      Det er interessant når nogle af mine historier fremkalder skrivevennernes personlige oplevelser, fx min hundehistorier om King, eller min bibliotekarhistorier. Med ét træder iI frem som civile mennesker, ikke bare som skrivevenner. Fantastisk med dine metalbjerge, så var du langt nede i underbevidstheden eller drømmebevidstheden.

      Normalt er jeg meget ikke-paranoid, men hvis jeg havde siddet og skrevet sådan i en eller to dage, så havde det været svært at komme ud af den tilstand igen. Puha.
      “Fantastisk skrevet” den vil jeg hænge op over min computer, Mange tak. Godt at du kom igen.
      Om “altid på vagt” – tilstanden opleves som om den aldrig slutter, men det gør den selvfølgelig. Tiden er anderledes.

      KH
      jespero

      Liked by 1 person

  11. Kære Jesper

    Du er en skrivetroldmand, jeg tror hvert et ord og priser mig lykkelig for, at jeg aldrig har turdet noget der er voldsommere end hash.

    Jeg får nærmest fysisk kvalme mens jeg læser, mest af alt af frygt for, hvad han kan finde på i den tilstand han er hensat i.

    Noget fortæller mig, at det ikke er første gang det her slæng er sammen om at lege med ilden. Svampen skal vaskes i øl, det bliver den bedre af, så jeg undrer mig over at nogen kan få lyst til at prøve en rus som den du beskriver her, gentagne gange. Det er godt nok modigt.

    Det er supergodt skrevet, endnu engang duperes jeg over din alsidighed ud i skriveriet og hver gang gør du det med lige stor entutsasme.

    Kh Livsglæde

    Liked by 1 person

    • Hej Livs
      Jeg er beæret over at du har fulgt mine tekster i tidens løb og ser dem som et hele, som alsidige. Noget har lagret sig i din bevidsthed, jeg er glad over at det kan lade sig gøre. Det føles som et rigtigt møde med et andet menneske.

      Det er en stor tilfredsstillelse når sådan en tekst lykkes, den er glad for at blive født. Og endog at være “skrivetroldmand” for en dag, hejsa! Mange tak for din kommentar!

      KH jesper o

      Like

  12. Hej Jesper,
    Jeg ved ikke, hvor mit første svar til dig blev af, men NU får du så alle roserne.
    Hold da op hvor du kan dkrive – og ja, du er en “skrivetroldmand”, som Livsglæde vist kalder dig.
    Det er som om, jeg selv var på syretrip sammen med din hp.
    Meget fantasifuldt beskrevet, især hvordan ‘du’ nærmest bliver opslugt af træets stamme, som giver efter for dine bevægelser – og som sædvanlig er der masser af humor med i din historie 😅
    K.h. Christa.

    Liked by 2 people

    • Hej Christa
      Dødirriterende når ens svar forsvinder – dobbelt godt at du alligevel prøver igen. Og hyggeligt at møde dig igen nu jeg har mødt dig i kød og blod på højskolen som du lokkede mig til. Tak for de og for din indlevende kommentar.

      KH
      jesper o

      Like

  13. Jeg kan slet ikke komme med forslag til ændringer. Syretrip der ender med paranoia. Så godt beskrevet. Din stil er flydende. let læselig og selv om jeg vr ung i 60erne, har jeg aldrig oplevet noget i den retning, men kender et par stykker der blev psykotiske bagefter
    Flot tekst k h ina

    Liked by 1 person

  14. Hej Ina

    Jeg har kun strejfet miljøet, så jeg blev ikke psykotisk. Når jeg læser historier og erindringer fra den tid er der altid nogen der springer ud af vinduet eller forsvinder i Indien eller bliver buddhistiskelamaer. Det gode ved at skrive er at jeg kan leve den side af mig selv ud, uden at ende på den lukkede afdeling eller værre.

    En skøn anmeldelse du giver mig, ikke et komma har generet dig (drille-drille).

    KH
    jespero

    Like

    • ja jeg er blevet mere large med at se efter kommaer. Der mangler en del efter min mening, men jeg skal ikke korrekturlæse men lystlæse. Jeg er stor tilhænger af komma før en bisætning og omkring en indskudt sætning, men jeg er blevet mildere med alderen. Vær du glad for det :-) K H ina
      .

      Liked by 1 person

  15. Hej Jesper.

    Syret tekst. ;-)
    Den starter meget fint med at sætte sted, personer og situation på plads.
    Din brug af jeg-fortæller udelader enhver tvivl om, hvem der er hovedperson. Fortællemåden må være en form for “tankeoverføring,” da man som læser ser, hvad jeg-fortælleren oplever “her og nu.”
    Jeg har aldrig spist svampe ellerr brugt LSD, men jeg tror på, at det kan give oplevelser som dem, du her beretter om og bedømmer derfor din fine historie til at være troværdig. Det er både uhyggeligt og tankevækkende, at hp, bliver totalt paranoid.
    Ja, det ER en rigtig god historie, men den kryber ikke under huden på – og jeg tror det er fordi, jeg ikke kan mærke hps. angst, jeg kan ikke mærke, hvor bange han er og ikke mærke hans vrede. For mig hænger det som postulater eller som bagvedliggende konklussioner, jeg godt kan drage på baggrund af, hvad det er, han ser. Det skal du dog ikke tage dig af, for jeg kan jo se, at rigtig mange andre kan mærke det – og så virker det jo som det skal. Der vil nok altid være en enkel læser, der savner et elelr andet ved en tekst.
    Men igen: jeg synes det er en god, velskrevet tekst om et rigtig godt og desværre yderst relevant emne.
    Og træet er med! ;-)
    Ser frem til næste uge.

    Vh. Amanda (Pia Lynge)

    Liked by 1 person

  16. Hej Amanda
    “ind under huden” – måske skulle jeg have udpenslet mere? eller kun taget en lille sekvens? Eller en længere indre dialog?
    Jeg ved ikke hvad der havde fået dig ind under huden, kunne du antyde det mere? Jeg håber at du vil skrive mere, det interesserer mig, det ligger en information bag som jeg sikkert har gavn af.

    De bedste hilsener jesper o

    Like

  17. Hej Jesper

    Jeg synes, det er en ret overbevisende beskrivelse af et paranoidt anfald. Det har nok ikke været en besærkersvamp, som vist var den røde fluesvamp, men snarere den lille spids nøgenhat? Hvis du vil have det længere ind under læserhuden, kunne du se lidt på dine sætningskonstruktioner, som flere steder måske er lidt for syntaktisk velkonstruerede til at matche fortællerens tilstand.

    Liked by 1 person

  18. hej Glenstrup

    Sandt nok hvad du sige, syntaksen tilhører nok en mere klar bevidsthed som sidder inde i hp og rapporterer hvad han ser og oplever. Jeg er bange for at teksten vil svullme op hvis jeg tænker på den måde når jeg skriver. På et tidspunkt har jeg lyst til at skrive om, men en ny uge lurer forude, så det bliver ikke nu.Men mange tak for din observation, vældig nyttig.

    Like

  19. Stofmisbruger, alkoholiker eller begge dele. Det er underordnet, og jeg får en virkelig fornemmelse af angst og paranoia. Den der med træet er særlig virkningsfuld og jeg misunder ikke dem, der virkelig lider af vrangforestillinger. Så hellere miste en arm. Der hvor den virker stærkest er træet og jeg ville gerne høre mere om den hallucination. Mange tak for læs.

    Like

  20. Ja, som altid skriver du let, flot og malende! Er særdeles glad for, ikke at have prøvet at bide i de svampe. Som mange af de andre her har jeg prøvet et par gange at ryge hash. Det virkede ikke rigtigt. En gang prøvede vi hash småkager, der havde ligget meeeget længe i fryseren. Det var sør’me et dårligt trip, de fik instrumenterne i den musik, vi hørte, til at spille forskudt for hinanden og gav mig en følelse af at være helt isoleret i verden, selvom vi var flere i lokalet. Adw. Holder mig til et par glas rødvin i stedet fo :-)
    Er spændt på fortsættelsen, Jesper – håber virkelig, det ender godt!
    Kh
    Maria

    Liked by 1 person

  21. Hej Maria
    Nu har du jo slutningen. Godt at du læste første del og oplevede – uden at det gav bagslag. elsker at høre om folks oplevelser om emnet!
    KH
    Jespero

    Like

  22. Hej Jesper

    Wow det er en stærk tekst, elsker din beskrivelse af hvordan han er på svampetrip og får forfølgelsevanvid. Kan godt lide den måde du får flettet træet ind i teksten det er meget elegant.
    Tak for historien.

    Kh Mimi K

    Liked by 1 person

  23. hej Mimi
    Fint at høre fra dig, nu har du så anden del til gode. Tak for læsningen.
    KH jesper o

    Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s