Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet

Jeg valgte selv at komme i knibe.

14 kommentarer

No automatic alt text available.
>>> SPONTANOPGAVE <<<
22. Maj 2017
LAD DIG INSPIRERE AF DE TRE
’S T O R Y T E L L E R T E R N I N G E R’.
OG SKRIV EN HISTORIE.
Max 500 ord.

 

 

Jeg er Terningmanden. Ingen bestemmer over mig, undtagen terningen som redder mig fra kedsomheden ved det velkendte. Hver morgen stillede jeg seks valgmuligheder for dagen, slår terningen, og måtte udføre hvad den sagde. I mandags slog jeg fx et valg for denne uge om at skrive, resultatet er at mine grammatiske tider (tempus) veksler tilfældigt og jeg skal skrive nøjagtigt 685 ord hver dag, hverken mere eller mindre, ingen skal bestemme over hvor meget jeg skriver, bortset fra terningen.

Nu, dagen før Kr Himmelfart, er mulighederne følgende:

1. Anskaffe ti forskellige aviser og læse dem grundigt (Gab, der kunne være et friluftsarrangement, men ellers ingen udfordring).

2. Stjæle en madpakke fra en lille skolepige (helt absurd, men uforudsigeligt, på den måde bedre end mulighed 1)

3. Forsøge at bedåre den tykke kvinde i pizzeriet (hun er sød på en sur måde, men en vis charme, håber ikke at det virker).

4. Købe tre forårsbuketter og forære dem til tilfældige mennesker.

5. Købe en ny bil (det vil vælte min økonomi totalt, absolut et farligt valg).

6. Melde mig som frivillig hjælper for Red Barnet (jeg hader dem, de har ikke reddet et eneste barn i de sidste tredive år. De har reddet Helle Tornings økonomi, hun får 2,1 million kr. årlig for at være formand. Her er interessante muligheder for at bringe tilfældigheder ind i deres organisation).

Jeg lukkede hånden om terningen. Som altid skælver jeg over for skæbnen, ikke nogen behagelig stund, adrenalinen pumper. Åbner hånden og lader terningen rulle hen over bordet; stirrer: 2. Jeg fortryder allerede den mulighed, men bordet fanger, jeg skal stjæle en madpakke.

På en sidevej nær Eliteskolen – Gentofte Højere Pigeskole parkerer jeg kvart i otte. Låser omhyggeligt og spadserer roligt forbi hovedindgangen. Biler standser, døre smækkes op, piger vælter ud, glemmer tasker, kravler ind igen. Mødre ved rattet skælder. Hele vejen er er fuld af mennesker nær panikstadiet, børn kommer vandrende eller cyklende eller løbende. Forældre knuger grædende småpiger som ikke vil skilles, større børn vender ryggen til forældre, de er pinlige at blive set sammen med. Tre sportscyklister snor sig i rasende fart ud og ind og strejfede mig på en ubehagelig måde, råbende et eller andet for at få folk af banen – de har ikke cykelklokker, det er mod deres etik som overflødig vægt.

For mange mennesker til at jeg kunne operere diskret. Jeg vendte om og gik tilbage, måske en idé at vente til spisefrikvarteret. Ud for min bil så jeg en pige komme spadserende mod mig. Cirka ti år, kort lyskrøllet hår og røde kinder. Det røde er malet på, bemærker jeg, og læbestift, blålakerede negle, men øjenvipperne er hendes egne.

Chancen er nu!

– Undskyld, siger jeg. Dette er en undersøgelse fra Skolerådet om elevers ernæring, må jeg lige kigge på din madpakke? Du får hundrede kroner for at deltage.

Jeg rækker hånden frem med fem skinnende tyve-kroner. I samme øjeblik mærker jeg en glødende smerte i skinnebenet. Hun skrabede en lang flænge ned langs knoglen sådan som man lærer til kvindeligt selvforsvar – et sted hvor sår er forbandet længe om at læges. Hun har stiletter på.

– Hjælp, hjælp! hviner hun som en udrykningssirene. – Børnelokker! Hjæ…

Mere hører jeg ikke, for jeg ligger på fortovet med hovedet drejet skarpt til siden, et kæmpemæssigt knæ er presset ind i mit øre. Lugten af sved og cykelolie hænger i min næse. En anden sportscyklist sætter sig på mig.

– Rolig, siger han til pigen, vi har ham. Han kan ikke gøre dig noget.

Pigen tog sin mobil frem og fotograferede mig ydmyget fastholdt under de to cyklister. Politiet ankom med en mandskabsvogn og to civilbiler. Betjente fikserede mine arme og mine ben. Kastet ind på gulvet i mandskabsvognen og afsted med udrykning.

Jeg venter nu i dommervagten og skriver dagens sidste noter så godt jeg kan for håndjern og fodlænker. Ingen har tilset mit ben, betjentenes blik viser at det er min velfortjente straf og at mere er i vente senere på dagen når de får mig på tomandshånd. Det er klart for mig at de ikke mener at dommeren ….

Reklamer

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

14 thoughts on “Jeg valgte selv at komme i knibe.

  1. Hej Jesper
    uhyggeligt, skræmmende, slet ikke god og rolig kristen flyvedagslæsning!!! for det er næsten allegorisk. Piger går med stiletter,bare maver, malede læber og farvet hår helt ned til 10-årsalderen. Systemet rammer de forkerte mennesker…..politiet rykker hurtigt ud til bagateller.. osv.osv.

    Men bortset fra det er det veloplagt og dejligt fortalt som sædvanlig. Tilpas overdrevet, så jeg ikke tror du har fået skrammer eller har prøvet at tiltale mindreårige. Da terningen vist 2 begyndte jeg at glæde mig til en madpakke, der var med en hel masse væmmelige veganske ingredienser. Har lige spist sammen med barnebarnet og den nye trend er sådan noget underligt sort klæbrigt noget, der indgår i vegansk kost. Men i dine tekster bliver man altid overrasket på den fede måde.

    kh m&m`s

    Liked by 1 person

  2. Hej mmmmm
    Et barnebarn på tolv hører vildt på moden med læbestift, neglelak mm. Men er stadig spejder og så længe det holder er jeg ikke nervøs. Du her ikke grund til at være nervøs, JEG i historien er ikke MIG i virkeligheden – som vi garvede skriveskriverotter er klar over. Jeget kunne såmænd være endt som terrorist, voldtægtsmand eller hvad en nervøs politiledelse kunne finde på.

    Hvad er dog det sære sorte, klæbrige man skal spise som veganer. Måske skal vi have en veganeropgave!
    Tak for kommentar. Nu skal jeg ud i haven igen og se hvad der er sket de sidste timer. Den er krævende, vande, plante, klippegræs, kigge musvitter, bekymre sig over frostskader på nogle af træerne, og hvor er de frø fra sidste år som jeg gemte et sted? Hvordan har salamanderen det? Hvorfor er der ingen pindsvin.

    Computeren siger at den lige har fjernet en opdatering som den selv har installeret, samtidig med at den sig at opdateringen er installeret fint-fint.

    Jeg skal hilse mange gange fra hr Piil, han har mange ting for.
    kh jespero

    Liked by 1 person

    • Kan altså ikke huske, hvad det var barnebarnet spiste, så hun blev helt blå i munden. Men en spontanopgave om noget med mad kunne være sjov. Det er en hel videnskab at spise på “vegansk”. Dejligt med tid i haven for dig, jeg nøjes med lidt blomsterkrukker i år. Min søde vicevært, overbo og havemand synes jeg skal lade være med at sætte så meget i drivhuset i for som han siger “Du starter bare op og så skal jeg passe det, når du føjter rundt”

      Dit svar her kom ikke frem ovre på millemosesbloggen, ligesom Christas gjorde, så jeg skal lige have tjækket om du stadigvæk står som følger.

      Jeg er blevet opdateret med windows 10 på ny computer og Samsung Galaxy – det var julegaver og nu til min fødselsdag var mine børn lidt skuffede over, at jeg stadigvæk ikke rigtig havde fundet ud af at bruge det.

      Tak for din gode indsats i DnS.

      -også tak for hilsen fra hr. Piil skal hilse igen fra mr. Kastanje – han holder fint på lysene i år selv om det har blæst voldsomt i to dage , men det er vi vant til herovre i Vestdanmark.

      kh m

      Liked by 1 person

  3. Hahaha hvor morsomt og surrealistisk.
    Din historie hænger godt sammen og er fuld af fantasi og humor. Mit barnebarn kan godt finde på at ha’ neglelak på og lidt på læberne, men stiletter… hmmm?
    Faktisk tror jeg, det er en virkelig god ide at holde sig selv oppe på at skrive et bestemt antal ord dagligt for at holde skriveevnen intakt.
    K.h. Christa.

    Liked by 1 person

    • Hej Christa
      Nu du siger det, så er en daglig skrivekvote en glimrende ting, men svær at overholde her om sommeren. Når man først er begyndt med læbestiften, tror jeg at stiletterne følger snart. Jeg har ikke fået læst “Vi unge” som jeg forærede et barnebarn til jul, jeg venter på en lejlighed til at låne det, så kan jeg se hvor accelereret de unge pigers udvikling (eller hvad man skal kalde det) er og tjekke om de skal have stiletter.
      kh
      jesper o

      Liked by 1 person

  4. Hej Jesper,
    Den var rigtig morsom. Hvis jeg skal være pedantisk er der lidt uklarhed mht. tiden. Det er kun en del ar historien, der fortælles fra cellen? Resten fortælles fra et tidligere tidspunkt? Men det generer ikke forståelsen.
    Hilsner Ebbe

    Liked by 1 person

    • Hej Ebbe
      Selvfølgelig er der uklarheder med tiden, det skal der være. Interessant at du spekulerer over nedskrivningstidpunktet. Når man opgiver den temporale grammatik åbner der sig nye fortolknngsmuligheder, men frygt ikke, i fremtiden vil jeg være omhyggelig med årsag-virkning, nutid, datid osv. Tak for dit bidrag, rart at du kom igennem uden at blive forvirret for meget.
      De bedste hilsener
      jesper o

      Like

  5. som jeg trængte til at grine lidt, tak for det! Og som garvede skribenter ved vi godt at man aldrig skriver sig selv ind i emnet. Men så har man fantasien og den mangler intet. hilsen ina

    Liked by 1 person

    • hej Ina
      Hvor dejligt at du morede dig. Nogle gange tænker jeg at du er meget alvorlig, i hvert fald i dine historier, så et grin i sommernatten er skønt at høre om.
      kh jesper o

      Like

  6. Mysteriet om madpakketyven. Ak den stakkel. At være fængslet i terningernes tilfældige spil. Som jeg forstår det fik han bare servietten fra madpakken ud af det denne gang, for hvordan skulle han ellers kunne nedfælde denne hårejsende historie. Et kæmpemæssigt knæ. svedlugt og cykelolie. Jeg føler med denne arme tvangsneurotiske person som lader sit stakkels liv styre af terningernes spil. Ak Jesper, sikke en skæbne. Men desværre er det, der er tragisk, ofte komisk, og jeg må erkende at jeg trak på smilebåndet undervejs i historien. Så de unge piger for mig og følte det pirrende og skrækken ved terningernes krav, Glimrende løsning af opgaven, og tak for denne gang. khb

    Liked by 1 person

    • Hej Bense
      Alt gik galt for ham: arresteret, smidt på jorden og mast af et cyklistknæ, pengene spildt, observeret og kategoriseret som pædofil, udsigt til polititæv, siddende i dommervagten med mere udsigt til fængsel. Det er hvad der kan ske når man lever terninglivet (hvis du vil have mere i den boldgade findes der en hel bog “Terningemanden” – The dice man med både handling og filosofi).

      Heldigvis gik det ikke så galt for mig med at følge terningernes vilje. jeg har tidligere prøvet at skrive efter et tarotkort, det var en spændende oplevelse,, en enkelt episode der voksede ud af kortet og både krævede lidt fortid og en videre udvikling. Tarotten er mangfoldig og har opsamlet erfaringer igennem århundrede, så det er da et godt udgangspunkt.
      kh jesper o

      Liked by 1 person

  7. Ei Jesper, sikke en fantastisk fantasi skrevet meget koncentreret og nærværende! Skønt at læse!

    Du har bare blandet nutid og datid på en måde, der virker frustrerende på min læsning. Eks. :
    “Jeg lukkede hånden om terningen. Som altid skælver jeg over for skæbnen, ikke nogen behagelig stund, adrenalinen pumper. Åbner hånden og lader … ”
    Du indleder i datid og går over i nutid, hvilket er helt fint, og du slutter også fint med at gå over i nutid. Men ind imellem roder det, synes jeg. Bortset fra indledningen ville jeg synes, det står bedst frem i gennemført nutid.

    Men der er meget mere ‘kød’ på din historie end jeg selv har kunnet finde ud af. Den er rigtig god og sjov!

    De bedste hilsner fra Anne

    Liked by 1 person

  8. Hej Anne
    Det med tiden der snart er nutid og snart datid er dikteret af terningen så jeg er helt ansvarsfri – en af fordelene ved terninglivet. Beslutningen er ikke min; du kan indvende at det er mig som opstiller valgmulighederne, terningerne tvinger mig bare til at gøre noget jeg ikke har prøvet før, du må vende din frustration mod terningerne som ikke engang er mine men Carstens!

    Normalt er jeg nogenlunde hysterisk med at grammatikken og tiderne skal være i orden når jeg skriver her i Skriveskolen – det var faktisk svært at være så rodet med tiderne. Sandt nok er det irriterende at læse, man får nogle mærkelige hik under læsningen når tiden skifter umotiveret.

    Men du læste og stod ikke af undervejs! Herligt. Tak for din kommentar.

    kh jesper o

    Liked by 1 person

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s