Jesper de la Porte Ovesen

Egne tekster til Den nye Skriveskole og andet, med kommentarer

Der er ingenting så stille som vand.

8 kommentarer

Der er noget særligt ved at ligge og sove i en jolle. Falde i søvn under stjernerne, bestrålet af universet. Blive vugget roligt fra side til side. Luften er frisk og saltholdig, vandet skvulper sagte mod bådens sider, solen er allerede stået op. Jeg hører en fjern mumlen af mennesker og børn ved morgenmaden.

Siv og pil vifter næsten uhørligt. Jeg har anbragt mig på et par madrasser og med fem lammeskind over mig, vidunderlig varme. Min kolonihave ligger på Nokken ned til vandet så jeg har båd foruden mit lille hus. Det skal bare males hvert år og have en sjat tjære på taget så holder det tyve år endnu lige som mig selv.

Kolonihaverne ligger ved en bugt med udmunding fra kanalen, og børnene fik tidligere lov til at svømme rundt mellem de fortøjrede både og pjaske vand på hinanden eller ligge på en luftmadras med en is.

Der lyder lige som et tordenskrald eller en motorvej, jeg får slynget en byge koldt vand over mig og min båd vipper voldsomt. Nogle maskiner nær ved har skruet sig  op i højeste gear og hviner i et selvdestruktivt tempo. Jeg fornemmer lugten af brændt olie. Båden gynger og fuglene bliver overdøvet af skingre skrig.

Mine lammeskind er blevet tunge af det kolde vand, men jeg kaster dem hurtigt til side og kigger ud over rælingen, febrilske mænd plasker i vandet, vragdele flyder rundt, flammer slår op..

Min båd ligger fortøjret tæt på land, bare et skridt fra den faste jord. Jeg har fastgjort den med en helt ny, bomstærke stålwire, brudsikker og meget længere end nødvendig. Det kræver noget arbejde at få wiren halet i land sammen med båden, som jeg begynder at rense.

Sikke roligt der pludzelig blev igen, bemærker en stemme over hækken. Det er min nabo Kowalzki som vil snakke. Vi plejer at sætte os sammen og kigge ud over vandet mens vi ordner verdenssituationen, overvejer Jesu genkomst, kursen på Dollar, fordelen ved Brexit – vi klarer det hele på en halv time.
– Meget dejligt nu. Hvad var det for en larm jeg hørte?
– Der zkete noget ude på vandet, siger han, måzke kom der nogle vandzkootere.

Jeg lader blikket bevæge sig over vandet
– Hvem er det der bader så tidligt?
– Nok de unge mennezker der er blevet trætte af mazkinerne.
– De har endelig set vores skilt med VANDSCOOTERE FORBUDT.

Kowalzki nikker, vi har diskuteret det mange gange.
– Man kunne ellerz frygte at det ville provokere dem til at zejle endnu hurtigere ind imellem børnene.
– Kan du høre at der er nogle som råber hjælp og vinker? Der er sket en ulykke.
– Jeg tror at du har ret. Og noget brænder derude. Hvor forfærdeligt.
– Ringer du til redningskorpzet? min telefon er løbet tør for ztrøm.
– Det er min også. Jeg tænker at de andre har ringet efter politiet, som i øvrigt plejer at sige at de ikke har mandskab til at at tage sig af havnen. Måske kigger de herud senere på dagen. Jeg ville gerne ro ud og se om jeg kan hjælpe, men min båd tager vand ind. Der er nok andre som hjælper.

Han er en skøn nabo, altid klar med råd og dåd.
– Jeg ville ozze gerne hjælpe, dezværre er der problemer med bundproppen så jeg kan ikke sejle ud i dag.

Vi slår os ned på min bænk med en kop kaffe og en halv æske negerkys som jeg har til overs fra i går. Der er godt udsyn over bugten herfra og jeg bemærker at andre har hentet deres kikkerter, folk vil gerne vide hvad der sker.
– Du, Kowalzki, er det ikke velgørende så fredeligt der er, på trods af den frygtelige ulykke.
– Ja du har ret, vorez nye zkilt får dem nok til at holde zig væk for fremtiden. Bare zynd for de unge mennezker at deres dyre mazkiner er forulykket. Heldigt at din nye wire ikke blev ødelagt, den er nok zvær at få øje på når man zejler hurtigt.
– Ja, bare sært at den havde forvildet sig hele vejen over bugten og rundt om en fortøjningspæl. Måske skulle jeg bruge den gamle, korte wire for fremtiden.

Et negerkys, en kop kaffe og stilhed kun afbrudt af fuglesang. Det er sådan vi nyder livet. Børnene har igen fået lov til at bade, kan jeg se. De svømmer ud mod vragene for at undersøge nogle personer der øver sig i at flyde, eller hvordan skulle jeg vide hvad de personer laver.
– Hør her, siger Kowalzki, du zkal zælge dine dollar nu og købe dem tilbage zenere, for jeg ved at Trump …

Forfatter: jesperodlp

Han 1947, det er midt om natten nu. Elsker Philip K Dick, Bach, sproget. Min hjerne er mere surrealistisk end realistisk, men jeg prøver at leve i den fælles, fysiske verden. Naturens perler som vi ikke kan se med det blotte øje. Jeg har været med her et par år, og det er vildt spændende. mail: sheheresade@gmail.com ellers er du velkommen på Facebook hos "Jesper Dela Porte Ovesen" (staveformen ikke helt rigtig, men den eneste FB vil acceptere)

8 thoughts on “Der er ingenting så stille som vand.

  1. Hej Jesper,
    Det er en god og velfortalt historie, som i starten sendte mig i retning af den indiske eventyrfilm “Pi”. Den vuggende fornemmelse og stemningen fra bunden af jollen. Måske har du fundet inspiration til brand, uro og skrig efter den sørgelige ulykke med jetski-gruppen i Københavns havn….
    Hp. og naboen Kowalski med den sjove udtale vælger ikke at hjælpe de nødstedte og ordner i stedet verdenssituationen. Du er muligvis (ligesom jeg) frustreret over, at ingen tilsyneladende agter at gøre noget konkret ved problemet med jetski-chikanen ud over skiltningen, fordi det jo er forbudt!
    Det lyder ellers som et rart kolonihavested. Gad vide om det er “dit sted”, du fortæller om?
    K.h. Christa.

    Liked by 1 person

  2. Hej Christa
    For nogle år siden roede jeg i Kbh havn. Vi blev generede af turbådene med turister og deres kølvand og allerede da af speedbåde som sejlede hensynsløst. Det var ikke så grelt som nu for tiden med vandscooterne, men politiet greb ikke ind og deres passivitet har en del af skylden. De vidste udmærket hvad der foregik og at hastighedsgrænsen for havnen blev kraftigt overskredet. Ja, det var min inspiration.

    Jeg har ikke kolonihave i det område men har cyklet forbi, dejlig regelløst sted.

    Kolonisterne har i historien sluttet sig sammen om at spænde en wire ud som vandscooterne kunne sejle ind i, hvad de gjorde. De sidder og godter sig med kikkert og kaffe og er “desværre” ikke i stand til at hjælpe de selvforskylddt forulykkede.

    Tak for din kommentar om historien, der altså ikke er en hverdagsreportage eller et digt. Jeg er mest interesseret i genren historier. Godt at du fornemmede stemningen i båden.

    KH jesper o

    Liked by 1 person

  3. Hej Jesper

    Hyggelig historie! Vandet og naboen minder lidt om Lars Kempler (tror jeg nok det er), hvis hovedperson har hygge- og anden snak på sin båd med nabobådens ejer.
    Historien er oplagt efter de to grusomme dødsfald grundet vand scootere i København’s havn. Og der er jo også nogle som bader på forbudte området, hvor det er farligt at bade.
    Din opvågning på vandet i jollen er smukt og poetisk beskrevet.
    Din hyggelige russiske nabo erstatter s-erne på ordene med z-er.
    Ingen af de to har lyst til at gøre noget i forbindelse med, at der er sket en ulykke. De har nok i deres egen lille verden og regner med, det er noget, alle andre nok tager sig af.
    Det er sådan det er i virkeligheden ved og i havnen!
    Du har som altid et fint og levendesprog.

    Der er alt for stor afstand mellem jollen og samtalen med naboen på land, synes jeg. Det er næsten som om, du begynder på en nye historie, efter du har trukket jollen på land med wiren, der er lang nok til at risikere ulykker for scooterne.

    Ang. din kommentar ovenover, så bliver vi ikke bedt om nogen reportage, men om en hverdagshistorie skrevet på prosa eller på digt, og det har du gjort ganske efter opgaven. Jeg fornemmer et hverdagsliv i kolonihaven.

    Bedste hilsner fra Anne

    Liked by 2 people

    • Hej Anne

      Hvem er Lars Kempler? Jeg bliver helt nysgerrigt. De to kolonister sidder og fryder sig over ulykken og skal sandelig ikke ødelægge fornøjelsen ved at sejle ud og redde banditterne. Sådan har ALLE det, derfor kun kikkerter og Ingen redningsforsøg.

      Du har fuldstændig ret i det med alt for stor afstand. Jeg har prøvet at udbedre det uden at skrive mere end nødvendigt. Jeg elsker mine vakse læsere som påpeger den slags – slendrian, er det vist, for et sted i underbevidstheden vidste jeg det.

      Mange tak for din kommentar fra
      Jesper o

      Like

  4. Herlig fortalt historie om at sove udendørs under lammeskind, som en rigtig viking. Pointen med wiren er godt fortalt, den fattede jeg inden jeg læse din forklaring i kommentarerne. Jeg tænkte som Christa, at de måske var din kolonihave, som du somme tider poserer i på facebook, men kunne ikke rigtigt forbinde kolonihaveområde med vand så mange steder i København. Der er heller ikke noget i opgaven, der siger, at det skal være en eksakt korrekt virkelighed. Det er en vanskelig størrelse, for vi ser og oplever så uendelig lidt af alt, hvad der foregår omkring os.
    Prosaen er du en sand mester i at få til at glide let og ubesværet. Kovalzki er en god figur, synes jeg kan huske ham fra en anden havehistorie. Første gang, der stod z i stedet for s, troede jeg du havde fået nyt tastatur ligesom mig – mit vil somme tider ikke skrive tt-er og hvis jeg så ikke kikker omhyggeligt på skærmen under skrivningen, kommer de il a mangle…nåhh… men nu il morgen skriver mr. ochiba næsen alle tttt….erne, de er som et nyt parforhold, vi skal lige vænne os il hinanden.
    Som altid serverer du en velfortalt historie i fornemt sprog.Detaljen med kaffe og negerkys er jeg vild med.Hele situaionen, hvor alle regner med at andre nok gør noget er fin. Dejligt du er med i DnS og hjælper os alle sammen med at få historierne til at blomstre.

    kh mmmm ….. her er lidt ekstra ttttter

    Liked by 2 people

  5. Hej millllee mmm
    Din nye pc: måske bruger du ikke kraft nok i højre pegefinger når du slår bogstavet t an – ellers er der en fejl i tastaturet og det er vel under garantien. Jeg skal være bevidst på min iPad om at jeg slår alle taster an med samme, korte impuls.

    Mange tak for dine ord om min prosa og historien, jeg fryder mig et par dage over dem og synes selvfølgelig at du har totalt ret! Figuren Kowalzki har jeg ikke brugt før, men der er lidt stemning fra Café O, det er måske det du tænker på.

    Jeg glæder mig hver gang der dumper sådanne detaljer som negerkys og kaffe ned i min historie, hvor de så kommer fra. Og rart at du lægger mærke til dem.

    Det er vidunderlig at have sådan en aktiv og rutineret skriver som dig her i Skriveskolen, altid er du der på pletten og sætter skub i os andre med indfald fra mange sider og beretninger fra dine skrivekurser. Ubetaleligt.

    KH jesper o

    Liked by 1 person

  6. Zekke en redelighed Jezper. Du er bare så god til at fange stemninger og fornemmelser når du sætter ordene sammen; men jeg er altså nødt til at sige det: der sker rigtig mange ting her, og jeg forvirres undervejs i historien. Hvis nu jeg skal forsøge at fange plottet, så er det historien om en Hp som overnatter i sin jolle og bliver vækket af en vandskooter som næsten kuldsejler hans jolle. Omkring dette sker en uendelig masse ting. og de fleste af dem kalder på min opmærksomhed: stjernehimmel, betrålende univers, lammeskind, skvulp, plask, kollonihave, kanal, is på madrasser, morgensol, morgenmad … og jeg er stadig kun kommet til begyndelsen af teksten. Redningskorps og den meget interezzante nabo for ikke at tale om negerkyzz til kaffen og dollarkurz … hvis dette er stille vand så er jeg en ærtebælg på bagben. Som altid er jeg underholdt undervejs, og nyder farten i det du skriver. fantasien savner virkelig ikke noget, men alt det der sker kunne altså godt blive fortyndet med lidt langsommere passager uden at jeg ville begynde at kede mig af den grund. khb

    Like

  7. Kære Benze
    Mange tak for din kommentar som jeg har grublet over længe. Jeg har ladet den ligge og genlæst nu. Måske kommer sætningerne en anelse abrupt, du har nok ret i at tempoet med fordel kan skrues ned. Og måske noget mere polstring med ord, dvs. at historien bliver længere. jeg burde tage mig sammen til at gøre noget ved det.

    Men nu er det forår og jeg sidder i kolonihaven, eller rettere jeg vandrer rundt og klipper, flytter sten, arrangerer min nye rosenbue som mere er en pilefletport som om nogen tid også får ærteblomster med smukke blomster – sådan nogen havde jeg sidste år, de var helt vilde og klatrede tre meter op i den sorte bambus, det lignede et juletræ. Kort sagt har haven stjålet en del opmærksomhed fra Skriveskolen og andet.

    KH jespero

    Like

Skriv en kommentar